VesterbrosPassage

slappe-af sted i kanten a f Rådhu s­ pladsen, og e n d n u mere populær blev den engelske pub i n a tu rtro gengivelse, man lod op fø re på dens plads i forbindelse med en engelsk udstilling i 1964. Dens in­ terimistiske bygning blev alle ti­ ders tilløbsstykke, og man nåede på en måneds tid at betjene mere end en million gæster! Frascati blev nogle år senere afløst af Pizze- ria Bella Napoli, der ikke fik nogen lang levetid på dette sted. Mod Vesterb rogade lå i nogle generationer re stau ran t Stadil, navngivet efter den første vært, der stammede fra landsbyen Stadil i Vestjylland. H e r havde i 1920’rne cabaret’en Bonbonn ie ren til huse, hvor Robert Storm-Petersen, Carl. Fischer og Schiøler-Linck trak fulde huse aften efter aften. Stadils in teriører var især p ræ ­ get a f store spejle om tren t fra gulv til loft efter tidens mode og a f en særdeles velassorteret buffét i loka­ lets midte. I en bestemt krog sad gennem mange år overborgmester H.P.Sørensen med det berøm te skæg en kort stund hver morgen og nød et glas portvin med angu- stura, før han tiltrådte dagens a r ­ bejde på Rådhuset. H an var så punktlig, at den mangeårige ba r­ tender med øgenavnet Kylle k u n ­ ne stille sit u r efter ham. I7.januar 1963 skrev forstander

Poul Biilgreen en kronik i Aktuelt med titlen Gastronomisk vinterrejse, hvori han udtrykte savnet af en be­ stemt slags spiserestauranter i Kø­ benhavn: »I årene mellem krigene havde vi det lettere. Da havde byen en række steder i mellemklassen. Hos Staclil var der ro og god mad uden oppyntet fup, venlige tjenere, der havde serveret for de samme gæ­ ster i mange år. Døden har gjort sit indhug«. Stadil var dog ikke ophø rt med at eksistere i 1963. Det gjorde den førsti 1969, da enken efter caféens grundlægger nægtede en ny ejer ret til fortsat b rug af navnet, der var et beskyttet familienavn. Der blev så udskrevet en konkurrence om et nyt navn, og en masse bidrag­ ydere foreslog navnet Stabil. Der var ingen af de indkomne forslag, der fandt nåde for restauratørens øren, og han fandt så selv på nav­ net Hans Christian Andersens Eventyrkro. De mægtige spejle kom væk og blev erstattet af even­ tyrmotiver. Bufféten i klunkestil blev også fjernet, og en moderne bar blev opsat i stedet. Restauran­ ten holdt nogle år i denne skikkel­ se, men var på det sidste japansk og hed Kyoto. Ved siden af lå Old Britannia Inn, en pe rmanen t afløser af den interimistiske pub fra den engel­

ske udstilling i 1964, indrettet i Wagons-Lits/Cook’s tidligere loka­ ler. Rejsevirksomheden flyttede over på den and en side af gaden, hvor til gengæld en restau ran t var nedlagt. Med indgang fra Palladium lå fra 1936 til 1968 dan se re stau ran ­ ten Giraffen, hvor et af byens po ­ pulæreste orkestre spillede og kendte refrain sangerinde r slog deres triller. Loppestikket Med den gamle Industribygning forsvandt også den såre beskedne nabo Tivoli Caféen - et navn, som kun de færreste kendte og ingen benyttede, skønt det stod med store bogstaver på et antikveret skilt hen over facaden. Loppestikket kendte derimod de fleste køben­ havnere. Navnet skal være lanceret af en direktør for Scala på den an ­ den side a f gaden, da han en dag spurgte efter nogle skuespillere og fik at vide, at de sad ovre i Tivoli Caféen. »Nå, det lille loppestik,« sagde han, og det navn kom hurtig i folkemunde. Det lå nu også i luften, eftersom flere af de bittesmå biografer, der fandtes r u n d t om i byen i filmens barndom , kaldtes Loppestikket. Her var det næppe blot størrelsen, man havde i tankerne, men vel i 23