VesterbrosPassage

stamgæsterne gennem årtier, B rand s trup , Arho ff, Gissemand, Poul Henn ing sen for blot at nævne nogle få. I de sidste 18 år var Egon stedets fakto tum - mo rgenmand og tjener om fo rm iddagen og ven med alle de kendte ansigter, der e fte rh ånd e n uddøde . »Da je g begyndte, startede jeg dagen med at fyre op i kakkelov­ nen og i komfuret,« fortalte Egon i et avisinterview kort før stedets lukning. »Nu er de tider forbi, vi ha r fået gasfyr. J eg u n d r e r mig somme tider over, hvad der tiltrak alle disse mennesker, for lokalerne ser jo he rren s ud. Malerierne på væggene er rædselsfulde, men her er en sær gammeldags charme, som ikke findes and re steder. Men nu er de gode dage forbi. De fleste er døde, og stampubli­ kum er noget ømtåleligt noget, fordi de skal passes. Føler de sig ikke hjemme, forsvinder de«. Loppestikket var altså kun en skygge a f sig selv, da der blev stolet op for sidste gang. Caféen var i de sidste pa r år af sin godt 60-årige historie Københavns mindste værtshus.

Folkets hus på Rådhuspladsen Ved siden af Indu stribygn ingen i den modsatte ende a f Loppestik­ ket lå De fo renede Bryggeriers imiterede renæssancepalæ, der havde en fortid som ku n s tindu ­ strimuseum og nu indeho lde r et berøm t vokskabinet. Omk ring 1940 fremkom arkitekt G u nn a r Krohn med en interessant plan om at rive både Indu stribygn ingen og De fo re nede Bryggerier ned - ja, og Loppestikket var vel røget med i købet, hvis planen var blevet gen ­ nemført. På den meget store h jø r­ neg ru nd , de r herved fremkom , ville arkitekten op fø re et mægtigt »kongreshus for danske a rbejde­ re« i stål, glas og aluminium. Krohns forslag blev i 1941 tildelt Kunstakademiets m ind re gu ld ­ medalje. Arkitekten ha r sikkert regne t med, at projektet skulle ta­ ges op efter krigen, for e n d n u i 1944 beskæftigede han sig indg å ­ ende med det i tidsskriftet Arkitek­ ten: »Jeg tænker mig en landsomfat­ tende fo ren ing a f danske arbej­ de re kunn e være interesseret i at bygge et så kæmpemæssigt f o r ­ eningshus ...« Han var dog klar over, at projek­ tet var så kostbart, at end ikke en landsomfattende arbejde rsam ­ menslutning kunne bære det øko­

Transportfirmaet Adam havde til huse i det senere Loppestikket, hvis officielle navn var Tivoli Cafeen. højere grad sammenstuvningen a f mennesker, der skabte ideelle be­ tingelser for udbredelse af lopper. Det lille m u re d e hus havde en fortid som billetkontor for heste­ sporvognen fra F rederiksberg over Vesterbros Passage til B r e d ­ gade og Sankt Annæ Plads. I n d e n restau ran ten blev indrettet, var det i nogle år ekspeditionslokale for Adams Ekspres, hvor man kunne få breve og små pakker brag t ud omgående pr. bud. Som restau ­ ran t blev Loppestikket stamcafé for kunstnere , forfattere og skue­ spillere - ikke mindst dem, de r var knyttet til naboen til den a n ­ den side, Apolloteatret. På væg­ gen i det inderste, meget lille lokale hang fotografier af en række af

24