VesterbrosPassage
et københavnsk sidestykke til Operakållaren i Stockholm, og re stauratø ren gav gratis snaps til alle svenske gæster! Køkkenet var svensk, og der var koncert til ma den af et stort orkester. En over gang var tyskeren Max Ernst ka pelmester. H a n to lererede ikke akkompagnemen t a f kniv og gaffel og skal engang have faret ned fra podiet og stukket en støjende gæst en lussing! Hans musik havde man bare at p åh ø re i andægtig stilhed. Industricafeen lukkede i 1933 og blev afløst af La Rotisserie Fras- cati, de r fik fo rn emme vægdekora tioner af fire af tidens kendte ma l e r e - Mogens Lorentzen fra Dan mark, som tillige var digter, Per Krogh fra Norge, Isaac Griine- wald fra Sverige og J o n Stefansson fra Island. Det ene af Mogens Lo rentzens motiver måtte males om, da d irek tøren fand t det lige lovlig vovet for datidens københavnske spisepublikum af den bed re klasse. Det forestillede et skovmotiv u d en mennesker, men med to cykler, en herre- og en damecykel, indfil- trede i h inanden ved siden a f en dug i græsset med levninger efter en skovfrokost. Lorentzen måtte male et un g t pa r ind i billedet, så man kunne se, at de op fø rte sig anstændigt! Frascatis fortovsrestaurant nød stor popularitet som mødested og
benzinvogne, men man lægger dog mæ rke til et par elektriske vogne - de betegner sikkert be gyndelsen til drømmene s virkelig gørelse; thi benz inmo to rerne med deres kunstfærdige og indviklede mekanisme er vist kun en over gangsform til d en elektriske krafts mere direkte og enkelt virkende. Den elektriske vogn arbejder næ sten lydløst og ha r ikke tø f-tø f ens ejendommelige og irriterende sit ren. Men - og her møde r prob le met os - for at arbejde tre timer må en elektrisk vogn b rug e fem til at forny sin kraft, og det er unægtelig en iøjnefaldende mangel ved et køretøj. Dog også d enne h ind ring vil opfindernes rastløse energi vide at ljerne om kort eller længe - og den dag vil komme, da benzinmo toren til vognbrug vil være henvist til et fysikologisk museum«. Som bekend t h a r bladet - des værre! - e nd nu ikke fået ret i denne optimistiske profeti. U d trykket tøf-tøf, som r e p o rte ren benyttede, var en fordan skn ing af det franske teu f-teu f, som var slået igennem i Paris i stedet for den besværlige betegnelse automobil. Kort efter udskrev dagbladet Poli- tiken en konkurrence om et b ed re kort navn for det mod e rn e køretøj, og de rm ed skabtes udtrykket »bil«. Vesterbros Passage var allerede før d en ne udstilling tråd t ind i
bilismens æra! Allerede i 1901 fand t løjtnant G.H.Jørgensen, h jemkommet fra udlandet, hvor han havde studeret det nye befo r dringsmiddel, en række velindret tede lokaler i den store nybyggede ejendom Vesterbrogade 9 B og ind re tted e h e r Danmarks første automobilforretning. Lokalerne he r blev senere overtaget af fir maet V. Løwener. Den første bil, som J ø rgen s en på sin rejse havde bestilt, ankom en a f de første dage i j a n u a r 1902 fra Neue Automo- bil-Gesellschaft, som havde m e d sendt en tysk instruktør til at op lære en dan sker i kunsten at føre et automobil. Det blev ingeniør Schmitto, som Jø rgen sen havde ansat som teknisk leder. H an blev erklæret som ud læ rt bilist efter en kø retu r ud til Damhussøen og til bage, hvor han selv havde styret den sidste halvdel a f vejen! I 1898 åbnede Indu stricaféen i en tilbygning ud imod Rådhu sp lad sen, og en halv snes år senere blev den udvidet med en stor veranda. Den blev senere anvend t som bil udstilling og var på det sidste, inden nedrivningen, butik for h å rde hvidevarer. Industricaféen var indrettet som Restauranter i Industribygningen
22
Made with FlippingBook