VesterbrosPassage

1668 lod Vester-Port, som før laae lige ud e n for Enden af Vester- Gade, flytte lidt længere ned, saa at den kom i Linie med St. Cle- ments-Stræde, nu Fridrichs- bergs-Gade. Derhos blev Volden neden for con tinueret lige frem til Kalleboe, i Steden for at den bøy- ede sig ind mod Byen og endtes ved en Mu u r mod Vandkonsten«. Den ny fæstningsvold var forsy­ net med bastioner, d e r gjorde det muligt også at bestryge graven og voldsiden med skydevåben. Syd for Vesterport lå Gyldenløves Bas­ tion og no rd for po rten Schacks Bastion, opkaldt efter to a f de mest frem træd en d e militære u n d e r fo r­ svaret a f København i den nyligt overståede krig mod Sverige, der berøvede os de østlige landsdele. Møllerne på volden På Gyldenløves Bastion fik borger Hans H o p p e allerede i 1669 tilla­ delse til at op fø re en vejrmølle; men man ved ikke, om han fik den bygget, eller om den senere er brændt. Man ved blot, at bo rger Jiirgen Gosbruch i 1697 fik tilla­ delse til at op føre en mølle samme sted. Den blev skiftevis kaldt La­ vendelstrædes Mølle og Lusemøl- len eller Lucie Mølle. Dette navn menes at stamme fra et hul, hvori der blev kørt dagrenovation, Luses

værk Den Kgl. Residens-Stad Kjøben- havn, hvis fortale er da teret 1760, beskrevet denne ombygning: »Baade Vester og Nø rre-Po rt blev Ao. 1619 zirede med temm e ­ lig høye T a a rn e og Spire, i Steden for at de før havde T a a rn e a f den Facon, som vore Landsbye-Kirker, nemlig med høye Gavle og Kam­ me«. Krigen og belejringen 1658-60 havde, selvom den svenske storm blev slået tilbage, vist, at byens be­ fæstning igen var forældet, og nye fo rbed ringer og udvidelser blev påbegynd t efter krigen. Vester­ vold, på hvis sydligste afsnit ho ­ ved sto rmen var blevet sat ind i fe­ b rua r 1659, blev nu ført helt ud til det sted i fladvandet, hvor Lange ­ bro senere blev bygget, og derved opstod bydelen Frederiksholm. En ny b ro over voldgraven blev anlagt ud for det sted, hvor nu F rederiksberggade går, og straks efter dens indvielse 16. november 1667 gik man i gang med at flytte Vesterport sydpå til denne bro. Det meste af dens pompøse u d ­ smykning blev bevaret trods den besværlige flytning. Vi tyr igen til Pon toppidan, de r skildrer fæst­ ningens omlægning med sin tids verbale kolorit: »Til Høystbemeldte Konges Bemøyelse for Stadens Gafn h e n ­ hø re r e nd nu dette, at han Ao.

en del fæstningstårne som J a rm e rs tårn og Vandmø lle tå rne t på den senere Vartovg rund ved Løn ­ gangsstræde. Vesterport, der lå ud for Vestergade, var i to etager og forsynet med kamtakkede gavle, så den havde en vis lighed med et gotisk kirketårn. Ud en for po rten ses på kort fra omkring 1600 en ravelin, en halv­ m åneforme t ø i Stadsgraven, og på denne ø e nd nu en m u re t po rt, der af forsvarsmæssige g r un d e ikke flugtede med den ind re port. I 1607 b eo rd red e Christian IV en større omlægning og forstærkning a f byens befæstning. På stræknin­ gen fra Vesterport til kysten af Kalveboderne blev bymu ren og den vold, der havde støttet den in­ defra, helt fjernet, og en ny vold blev anlagt på ydersiden a f den gamle grav. Derved blev Vester­ po rt inde ved Vestergade overflø­ dig og er formentlig straks blevet fjernet. Den ydre po rt i d en tidligere r a ­ velin avancerede nu til hovedpo rt, og Lorenz Steenwinckel, der se­ nere var med til opførelsen a f Bø r­ sen, blev sat til at udstyre den med en ny, fo rnem facade af gotlandsk sandsten. Facaden fik skulpturel udsmykning, og po rtbygningen blev forsynet med et højt spii;. Erik Pon toppidan, ho fp ræ d i­ kant og topograf, har i sit store

12