VejledningForGasOgVandmestre

93 Uregelmæssighed i Form, dels fra at Metallet er stærkt varme- afledende og derfor berøver Flammen noget Varme. Metalkroner bruges derfor ikke mere. Brænderne kan deles i B r æ n d e r e , d e r g i v e r s e l v l y ­ s e n d e F l a m m e , og G l ø d e b r æ n d e r e . B r æ n d e r e , d e r g i v e r s e l v l y s e n d e F l a m m e . Ved disse Brændere udskilles der, som tidligere nævnt, Kulpartik­ ler i Flammen, og idet disse Kulpartikler bringes til at gløde i den varme Flamme, inden de forbrænder, udstraaler de Lys. Disse Brændere er nu uden nogen væsentlig Betydning, da den følgende Klasse Brændere — Glødebrænderne — giver langt større Nyttevirkning. Som Eksempler paa denne Klasse Brændere skal derfor kun nævnes Hulbrænderen og Snitbrænderen. Ved H u l b r æ n d e r e n strømmer Gassen ud af et cirkulært Hul i Brænderkronen. Da det vil tage nogen Tid, før Luften kan naa ind til Gassen i den indre Del af Gasstraalen og bringe den til at for­ brænde, vil en saadan Brænder brænde med en lang Flamme, Flam ­ mens Overflade bliver derfor stor, saa en stor Mængde Varme ledes bort til den omgivende Luft. Brænderen bar derfor ringe Nyttevirk­ ning og anvendes kun til Cigartændere, Illuminationsøjemed og lignende. S n i t b r æ n d e r e n s (Fig. 42 ) Udstrømningsaabning er en snæ­ ver Spalte. Betingelsen for, at den skal give den bedsteNyttevirk­ ning, er, at Snittet har en passende Bredde — ca. 1/2 mm — og at Trykket bag selve Brænderaabningen er meget svagt, helst kun 1 å 2 mm. Er Brænderaabningen smal­ lere end Va mm, faar Luften saa rigelig Adgang til Gassen, at Kulpartiklerne ikke faar Tid til at udskille sig og gløde, men brænder straks bort uden at lyse, og er Trykket for stort, vil Luften blive suget saa stærkt til Flammen — man siger, at Flammen suser — at Gassen bliver, som om den var luftblandet, Flamme. Da et Tryk af 1 å 2 mm i Husledningerne vilde være altfor svagt til en blot nogenlunde stor Forsyning, i det mind­ ste med rimelige Rørdimensioner, frembringer man det svage Tryk bag Brænderkronen ved at indskyde en Fedtstensprop med et lille Hul, som Tegningen viser. Ved Gennemstrømning herigennem vil da tabes saa meget Tryk, at det bliver passende stort bag Udstrøm- ningsaabningen. Nyttevirkningen er 8 å 9 . og altsaa brænder med aflyst Fig 42.