ValkendorfsKollegiumsHistorie_1917

langte nøje Opgivelse af, hvo r sto r Kollegiets Kapital i Ø jeblikket var, hvo r meget S tuden terne fik i D istri­ buts, om B ib liotheket fik de det tilkomm ende R en ter, og hvilke Bøger de r v a r købt. Han ven te r snarest Svar i Haab om , at h an ikke skal se sig nødsaget til at henvende sig til Kongen al Sverrig 0 111 at ove id iage den svenske Gesandt i K øbenhavn at antage sig han s Sag16). Denne Skrivelse gjorde P ro fesso rerne be tæ n ­ kelige, og de drøftede indgaaende, hv ilken Ho ldn ing de skulde indtage. Meningerne v a r stæ rk t d e lte17). Professor W o rm frakend te Hans V a lkendo if al Ret til P a trona te t, og i hvert Fald sku lde m an ikke fmde sig i, at A lum ner, der havde opho ld t sig paa Kolle­ giet i 20 Aar, anbefaledes til fo rnyet Bevillihg paa Kollegiet. Andre va r m ere forsigtige; V inding og Bor- n em ann mente, at Hans Valkendorfs »høllige Begæ­ ring« om Regnskab ikke vel kund e afvises; han var jo dog af Stifterens F am ilie; »man b ø r vel overveje, før m an erk læ rer, at Hans V alkendo rf ikke k an være Legati P a tro n u s , da dette kan have stø rre Konse­ kvens, end m an tænker« — T ruslen m ed Kongen af Sverrig havde ikke væ ret uden V irkning. Det blev de forsigtige, hvis Mening gik igennem ; Konsi­ storiet besluttede at tilsende V alkendo rf Kopi al sid­ ste Aars R egnskab18). Im id lertid havde P a tro n en m ed stigende U taalmo- dighed afventet Pro fesso rernes Svar og om sider til­ sendt Hans Busch en fo rb itre t Skrivelse, i hv ilken h an paalægger denne at skaffe h am Svar paa han s Brev. Han vil n u ikke længere taale Opsættelse, og skulde m an dog søge at holde h am hen , skal h an »nok fmde paa and re R a a d 19)«. Han havde da ogsaa henvend t sig, vel ikke til Kongen af Sverrig, m en dog