ValkendorfsKollegiumsHistorie_1917

292649606

VALKENDORFS KOLLEGIUMS HISTORIE FRA DETS OPRETTELSE 1588 OG INDTIL 1865 MED EN KORT OVERSIGT OVER \ KOLLEGIETS H ISTOR IE FRA 1865 T IL N UT IDEN - 'AF ■ ' , H. JØRGEN HELMS

MED KOMMUNITETETS UNDERSTØTTELSE UDGIVET AF VALKENDORFIANERSAMFUNDET

KØBENHAVN TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE (AXEL SIMMELKIÆR) 1917

I KOMMISSION HOS CK E. C, GADj "cØRENIIAnT.

VALK ENDOR F S KOLLEG IUMS H I S TO R I E

VALKENDORFS KOLLEGIUMS HISTORIE FRA DETS OPRETTELSE 1588 OG INDTIL 1865 MED EN KORT OVERSIGT OVER KOLLEG IETS H ISTOR IE FRA 1865 TIL NUT IDEN

AF H. JØRGEN HELMS

MED KOMMUNITETETS UNDERSTØTTELSE UDGIVET AF VALKENDORFI ANERSAMFUNDET

KØBENHAVNS KOMMUNES * FOLKEB IBLIOTEKER *

" HOVEDE1 BLIOTEKET K Ø B E N H A V N TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE (AXEL SIMMELKIÆR) 1917

FO RO RD Næ r væ r e n d e Fremstilling a f Valkendorfs Kollegiums Historie er skrevet p a a Opfordring a f V a l k e n d o r f i a n e r - s a m f u n d e t , der som et Led i sine Bestræbelser f o r at kny tte g am le og unge Valkendorfianere sammen og vedligeholde deres Interesse fo r Kollegiet h a r ønsket al raade Bod p a a det hidtidige Savn a f en Skildring a f dets Historie og til denne Tankes Gennemførelse h a r søgt og opnaaet K o m m u n i t e t e t s Bistand. Det er m it Haab m ed nærværende lidet Opus i nogen Grad at have bidraget til den nævnte Opgaves Løsning og til Fremme a f Valkendorflanersamfundets Formaal. De vigtigste K ilde r til Fremstillingen h a r været Kon- sistoriets Ak te r , fo r det XIX Aa rhundredes Vedkom­ mende tillige Universitetets tryk te Aarbøger, sam t Kol­ legiets g am le Protokoller og Regnskab sbøger; men ved Siden d e r a f er Oplysn inger til Kollegiets Historie hentet run d t om fra de forskelligste Værker. Noter og Henvis­ n inger til Kildesteder findes bag i Bogen. Til hvert a f Bogens Afsn it er knyttet korte biografiske Meddelelser om kendte A lumn e r i vedkommende Periode, undtagen fo r Tiden 1865—1917, der i det hele kun er behandlet ganske oversigtsmæssigt. Til Bogens Tekst er føjet For­ tegnelser over Kollegiets Patroner, Eforer og Alumner. K ø b e n h a vn , d. 1. J u li 1917. H. JØRGEN HELMS .

i ¿620

I N D H O L D

Side

FØRSTE AFSNIT: VALKENDORFS KOLLEGIUMS OPRETTELSE 13 Christopher Valkendorfs Køb a f H v id e k lo s te r .................................••• 15 Hvidekloster. Karmeliterkollegiets Oprettelse 1519. Kollegiets Virksomhed 1519—22: Povl Helgesen, Frans Vormordsen, Peder Laurentsen, Anders Liung. Povl Helgesens Flugt fra København; Kollegiets Hensygnen og Opløsning (1522—30). Hvidekloster i adeligt Eje (1530—88)..................................................... • ...................... ^ Valkendorfs Kollegium. Hvidekloster indrettes til Studenterbolig; tages i Rrug Sommeren 1588. Indvielsesfest 26. Febr. 1589 . . . 23 Christopher Valkendorf. Oversigt over hans Levnedsløb; hans Virk­ somhed som Videnskabernes Velynder ogR eskytter...................... 24 Fu ndats og Statuter. Christopher Valkendorf udsteder Kollegiets Fundats 16. Juli 1595. Fundatsens Indhold. Statuter for Kol­ legiet. Love for Disputereøvelser paa Kollegiet............................... 30 Christopher Valkendorfs D ø d ....................................................................... 36 ANDET AFSNIT: VALKENDORFS KOLLEGIUMS HISTORIE 1588—1664 ....................................................................... 39 Kollegiets Styrelse. Konsistorium og Patron. Henning Valkendorf, Patron 1601, vil laane alle Kollegiets Penge 1624, dør 1626. — Henning Valkendorf den Yngre, Patron 1626, inspicerer Kollegiet, kræ ver' Regnskab, møder Uvilje hos Professorerne; udnævner Ikke-Studenter til Alumner, strides med Professorerne om Frem- gangsmaaden ved Udnævnelse af Alumner. Patronens økono­ miske Vanskeligheder, han vil laane af Kollegiets Penge, dør 1658. Glorup sælges, Valkendorfernes Patronatsret tvivlsom efter Gaar- dens Salg; Christopher Valkendorf til Hessleholm anerkendes dog som Patron af Konsistorium ........................................................... ^ Forvaltningen a f Kollegiets K a p ita l Konsistorium overtager For­ valtningen 1595. Kegnskabsførelse ved de skiftende Rektorer. Stigende Vanskeligheder som Følge af Kejserkrigen og Torsten­ sonskrigen. Kapitalens Fremvækst dog normal indtil 1652.

8 Kapitalens Størrelse 1652. Distributsen til Professorer og Alum­ ner. — Uregelmæssigheder i Fremvæksten 1652—62. Fejlen rettes 1663. Regnskabsførelsen overdrages en Efor 1664. — Forvalt­ ningen af Bibliothekets K a p ita l.............................................................. 48. Kollegiets Bygninger. Skildring af Hovedbygning, Gaard, Auditorie- b}’gning og Have. Bygningerne skrøbelige, Have muren altid faldefærdig. Talrige, men utilstrækkelige Reparationer. Bom­ bardement 1658. Istandsættelse af Bygninger og Have ved Prof. Jørgen Eilersens H jæ lp............................................................................... 58 Livet p a a Kollegiet. Dagligt Liv. Inspektors Pligter. Disputere- øvelser og Forelæsninger i Kollegiets Auditorium. D istributserne ved Paaske og Mikkelsdag.— Uregelmæssigheder: Slagsmaal, Op­ sætsighed, Drukkenskab, Natteoptøjer, Ugudelighed, Dovenskab m. m. — Alumnernes Deltagelse i Universitetsfesten 1617. Kø­ benhavns Forsvar 1658—59. — Bekendte A lu m n e r..................... 60 Side TREDJE AFSNIT: VALKENDORFS KOLLEGIUMS HISTORIE 1664—1728 ..................................................................................................... 83 Kollegiets Styrelse. Eforerne. — Patroner: Christopher Valkendorf, har tvivlsom Ret til Patronat et, anerkendes dog af Konsistorium 1658, bliver svensk Undersaat; fordrer Regnskab, forlænger Alumnetiden ubegrænset paa Trods af Fundatsen, efterlignes heri af Hans Valkendorf, Patron 1690, svag Modstand hos Kon­ sistorium ; Alumni perpetui. Anonym Klage til Regeringen over Professorernes slette Forvaltning, bl. a. af Valkendorfs Kollegium (1707). Professorerne vil udrydde Misbrugene og udvise Alumnos perpetuos, geraader i heftig Strid med Hans Valkendorf, der im idlertid gaar i Krig (1707) og dør. — Christian Christopher Valkendorf, optræder som Patron 1707, afvises af Konsistorium 1708; Patronatet ophører. — Senere Præ tendenter til Patronatet. — Familien Valkendorfs Tilbagegang og senere Berøring med Kollegiet. — Professorerne reformerer efter Patronatets Ophør (1708). Alumni perpetui fo rd riv e s....................................................... 85 Forvaltningen a f Kollegiets Kapital. De første Eforer besørger Kapitalen sikrere anbragt. Kollegiets Ejendomme i Lydinge brænder 1675, Tab som Følge heraf. Kapitalens Fremvækst ned­ sættes til det halve, standser helt fra 1703. — Distributsen til Alumner og Professorer. — Forvaltningen af Bibliothekets Ka­ pital, omhyggelig indtil 1678, siden som Regel det modsatte. Gaver til Bibliotheket fra: Jørgen Eilersen 1686, Frants Thestrup 1709, Povel Hersleb 1717..................................... 99

9 Kollegiets Bygninger. Deres fortsatte Forfald. Jørgen Eilersens Virksomhed for at standse dette. Udvidelse af Bibliotheks lokalet. Hyppige Omstyrtninger af Havemuren. — Haven; Jørgen Eilersens Omsorg for den; Peder Kyllingshorticulturelle Virk­ somhed; Anton Muus’ do. Fast Urtegaardsmandan tag es 107 Livet p a a Kollegiet. Konsistoriums Virksomhed for Disciplinering af Alumnerne: Artikler af 1673 og 1682. Forholdsvis rolige Tilstande paa Kollegiet. Alumni perpetui. Disputereøvelser, Forsømmelser af disse, Professorerne skrider ind, Virkningen heraf. — En Alumne som Skuespiller. Alumnerne og Studenter­ væbningerne 1700 og 1716. Alumner som Ligbærere under Pesten 1711. — Kendte A lu m n e r.................................................... 111 Branden 1728 ................... 147 FJERDE AFSNIT: VALKENDORFS KOLLEGIUMS HISTORIE 1728—1795.................................................................................................... 153 Kollegiets Bygninger. Det brandlidte Kollegiums Istandsættelse 1728—32. Alumnerne Hytter ind 1731. Omstyrtning af Have- muren. Kollegiets elendige Tilstand 1742. Hævning af Havens og Gaardens Niveau, Restauration af Auditoriebygningen, Om­ bygning af Beboelseshuset, Opførelse af en 113 ' Havemur (1742— 44). — Den restaurerede Bygnings Fugtighed. Senere Repara­ tioner. Indretning af Lejlighed til en Opvarterske. — Bygningerne assureres. — Haven; ødelagt ved Branden 1728, istandsættes 1747—49. Haveinspektorembede oprettes 1780 ............................ 155 Kollegiets Styrelse. Eforerne. Overtrædelse af Fundatsens Be­ stemmelser angaaende Kollegiets Formue; Indgreb i Kapitalen; Forsømmelse af Fremvæksten. Nannestads og Holms Penge­ gaver (1760); Holm foranlediger conclusum consistorii af 10. Sept. 1760. Fremvæksten genoptages. Kapitalen vokser dog ikke paa Grund af Renteprocentens Synken. Stampeske Legat (1790). Distributsen til Alumner og Professorer. Stigende Skattebyrde. — Bibliotheket: Nyanskaffelser 3 'derst sjældne. Gaver til Bibliotheket. Dets slette Tilstand og daarlige Pasning. — Vilkaarlig Ændring af Kollegiets Karakter: de studerendes Pladser reduceres til 13, 3 beslaglægges af Landmaalere. — Fremgangsmaaden ved Udnævnelsen af Alumner og inspectores collegii. Skærpelse af Kravene for Optagelse paa Kollegiet . . . 160 Livet p a a Kollegiet. Disputereøvelserne; Alumnernes Ulyst til disse; »Tractamenter« efter Øvelserne; Forbud mod disse. Disputereøvelsernes Art. — Kollegiets T 3 rende: Opvartersken;

10 hendes øgede Betydning og udvidede Virkefelt. Kollegiets dag­ lige Liv belyst gennem Alumnernes Kontrakter med Opvarter­ sken. — Hun installeres i Kollegiets Bygning (1794)................ 174 Branden 1795. Forberedelser til Jubilæumsfest paa Kollegiet; den store Ildebrand 6.—8. Juni, Kollegiets Brand 7. Juni. Skadens O m fa n g ........................................................................................ 178 Bekendte Alumner i Perioden 1728—95 ................................................ 179 FEMTE AFSNIT: VALKENDOBFS KOLLEGIUMS HISTOBIE 1795—1865 ................................................................................................... 197 Side Éollegiets Bygninger. Genrejsningen efter Branden (1795—98). Beboelseshusets Fugtighed. Reparationer, utilstrækkelige til at afhjælpe Manglerne. Pengegave til Kollegiet fra H. F. E strup (1836) besluttes efter L. Engelstofts Forslag anvendt til Indret­ ning af Studenterboliger i Auditorie- og Bibliotheksbygningen. Bibliotheket sælges (1841). Reinhardt (Efor fra 1840) udsæ tter Gennemførelsen af L. Engelstofts Plan, træffer i Stedet Foran­ staltninger mod Hovedbygningens Fugtighed. C. T. Engelstoft afløser Reinhardt (1845); L. Engelstofts Plan opgives, Auditorie- bygningen nedrives (1847). Nye Bestræbelser for at bekæmpe Fugtigheden; deres Resultatløshed. Bygningens skandaløse For­ fatning 1862; dens Ombygning besluttes. Forhandlinger herom (1862—65). Kollegiets Nedrivning (1865)........... 199 Kapitalens Forvaltning. Kollegiets usle økonomiske Forhold efter 1813. Overvældende Skattebyrde. Vedvarende Underbalance 1814—25. Fremvæksten standser (fra 1813), genoptages (1844), ophører (1865). Alumnedistributsen nedsættes (1814). Professor- distributsen ophører (1819), genoptages (1844), ophører (1865). — Pengegaver til Kollegiet; Refusioner fra gamle Alumner i Anledning af Branden 1795. Obelitz’ Legat (1809), Riisbrighs (1809), Smiths (1812). Estrups Pengegave, skænket 1836, besluttes anvendt til Legat (1847). Eskildsens Legat (1841). — Kapitalens Stagnering 1795—1865 ............................................................................. 216 Alumnerne. Fremgangsmaaden ved Alumneudnævnelserne fast- slaas nøjere (L. Engelstofts Regler af 1839). Inspektorvalget gaar over til Alumnerne. — Kollegiets illegitime Alumner: 3 Land- maalere indtil 1830 (siden 1761—63), 2 Landmaalere 1830—35, 1 Landmaaler 1835—47. — Kollegiets Opvarterske afløses af en Portner (1816). — Kollegielivet uberørt af Landets og Kol- legielivets Genvordigheder; hyppige Fester. Alumner i »Kron­ prinsens Livkorps« 1801 og 1807, i Felttoget 1848—50. — Be­ kendte A lum ner.......................................................................................... 223

11 SJETTE AFSNIT: KORT OVERSIGT OVER VALKENDORFS KOLLEGIUMS HISTORIE FRA 1865 TIL NUTIDEN................. Kollegiets B y g n in g ; væsentlig uforandret fra 1866 til Ombyg­ ningen 1913. Dog Udvidelse (1900) af den 1869 indrettede Læsestue; Alumnetallet (21 siden 1866) nedsættes ved den Lej­ lighed (1900) til 20. — Kollegiets Finanser: tynges af Renter og Afdrag af Byggelaan; Fremvæksten (standset efter 1865) genoptages 1871. Byggelaanet afbetalt 1896. Distributsen til Alumner og Professorer. Nyanbringelse af Kollegiets Kapital 1908. Forskellige Tilskud fra Kommunitetet. Eskildsens Legat. Nye Legater (Albertis, Jubilæumslegat, Kalkos). — 300-Aars Fest den 26. Febr. 1889. Valkendorfianersamfundets Oprettelse (1905). — Ombygningen 1913; faste aarlige Tilskud fra Kom­ m unitetet ...................................................................................................... TILLÆG............................................................................................................. Slægtstavle over Kollegiets P atro n e r ..................................... Fortegnelse over Kollegiets E forer...................................................... Fortegnelse over Kollegiets A lumner.................................................. Noter og H envisninger............................................................................ Navneliste ....................................................................................................

Side

251

253 263 265 267 269 294 301

BILLEDFORTEGNELSE Christopher V a lk en d o rf............................................................................... 25 Valkendorfs Kollegium i Aaret 1748 ....................................................... 157 Frederik N annestad........................................................................................ 163 Henrik S tam pe................. 167 Titelbladet til Ewalds Kollegiedisputats »De Paradiso«, 1 7 6 4 .... 187 H. F. E s tr u p ..................................................................................................... 205 Valkendorfs Kollegium ca. 1860, set fra St. P ed erstræ d e............... 211 Valkendorfs Kollegium ca. 1860, set fra H a v e n ................................. 213 Børge R iisb rig h ................................... 221 Det ny Valkendorfs Kollegium, opført 1865—66 ............................... 255 C. C. A lb e rti..................................................................................................... 257 J. H. K a lk o ............................ 258 K. F ab er................................................ 260 Valkendorfs Kollegium efter Ombygningen 1 9 1 3 ............................... 261 Side

FØRSTE AFSNIT VALKENDOR F S KOLLEG IUMS O P R E T T E L S E

CHRISTOPHER VALKENDORFS KØB AF HVIDEKLOSTER U n d e r 4. Marts 1588 stadfæster F rede rik II »tvende velbeseglede Skødeb reve1), lydendes paa Hvide­ k loster i vo r Købsted København«. Ved det første, »paa Pergament«, e rk læ re r »os elskelige Morten Beck til Barløsegaard, vor Mand, T jene r og L andsdomm er udi vo rt Land Fyn«, at han »med sin Hustrue og elskelige F rue Anne Skougaards Vilje og Samtykke haver solgt, skødet og a fhæ nde t fra dennem og deres Arvinger til Ch ristopher V alkendorf og hans Arvinger al den Lod og Anpart, som forbemeldte hans Hustru er arveligen tilfalden udi Hvide Kloster i København i Sancti Peders Stræde liggendes«. Det andet, »et Pap irs Skødebrev«, indeho lder Hr. A lexander D u rham til Højsgaards Afkald »med hans Hustrues og elskelige F rue Mette Urnes Bevilling og Sam tykke og hendes egen H ånds Underskrift paa al den Lod og Part, som hans Hustrue havde udi det Hvide Kloster«, hvilken de a fhæ nd e r »fra dem og deres Arvinger til Christopher Valkendorf og hans Arvinger til evindelig Ejendom«. HVIDEKLOSTER Hvidekloster, som saaledes gik over i davæ rende Rentemester, Christopher Valkendorfs, Eje og af ham blev om dannet til Studenterbolig, kunde se tilbage

16

paa en lang og m inderig F o r tid 2). Denne samm e Bygning, hvis sidste Rester ho ld t sig til Midten af forrige A a rhund rede og gennem alle disse Aar gav Ly for videnskabelige S tud ier og kamm e ra tlig t Sam ­ vær, havde allerede saa tidligt som i Begyndelsen af XVI A a rhund rede væ ret Bolig for V idenskabsdy rkere, havde tilm ed for en T id væ ret et af de vigtigste Arne­ steder for aandeligt Liv i D anm a rk og hu se t de be­ røm teste Fo rløbe re for den re fo rm a to riske Bevægelse h e r i Landet. Bygningens H istorie k an følges tilbage til Aaret 1517, og muligvis h a r den endda eksisteret en m m lid fo rud for dette Aar. Den tilhø rte dengang Karme- lite ro rdenens K loster i Helsingør, og det var denne Tigger m unkeo rden s Overhoved h e r i Landet, I lov in - sialp rio ren , Pro fesso r i iheo log i, Dr. Anders Chiisten- sen , de r gav Stødet til Bygningens Ophøjelse til et V idenskabens H jem . Levende in teresseret for V iden­ skabens F remm e som h an var, fattede h a n den Tanke at oprette et klosterligt Kollegium af samm e Art som de, der fandtes ved mange af Udlandets Universiteter, for Eksem pel i Paris og Oxford, hvo r de S tuderende slog sig samm en i fælles Bolig og dy rkede deres S tud ier unde r en Fo rstand e rs Ledelse og u n d e r Iagttagelse af klosterlige Regler. P lanen vand t Bifald hos Kong Christian II, som selv interesserede sig for at frem- hjæ lpe Københavns hensygnende Universitet. Ved to Gavebreve3) af 3. August og 8. December l o l / skænkede h an K a rm e lite ro rdenens K loster i Helsingør St. Jø r­ gens Kapel og Hospital uden for N ø rre P o rt med til­ hø rende Gods paa den Betingelse, at K lostret paatog sig, foruden at besørge Gudstjenesten i Kapellet og Sygeplejen i Hospitalet, at oprette et Kollegium i den

17 K arm eliterk lostret tilhø rende Gaard i St. Pederstræde, hvo r K losterb rød re kund e »studere og forbedres«, og hvortil ogsaa de and re studerende ved Københavns Universitet skulde have Adgang. Desuden sku lde Or­ denen unde rho lde en D ok to r eller Baccalau reus i Theologien, som hve r Dag skulde ho lde en theolo- gisk Forelæsning. I Løbet af 1518 arbejdedes der paa at om danne , K arm elitero rdenens Gaard i St. P ederstræde til Kol- - leg'ium4), og i Begyndelsen af 1519 var den rede til at tages i Brug. Søndagen den 3. April blev de næ r­ m ere Bestemm elser om Kollegiets O rdning tru fne paa K arm elitero rdenens Prov insialkap itel i L andsk rone, hvo r det ogsaa fastsattes, hvilke O rdensb rød re der skulde have Bolig paa Kollegiet. Ved Afgørelsen he ra f spillede P ovl H e l g e s e n fra K arm eliterk lostret i Hel­ singør en væsentlig Rolle, og h an selv blev valgt til Kollegiets Fo rstande r, ligesom h an ogsaa sku lde be­ klæde det Em bede som B accalau reus i Theologien, som O rdenen ved Modtagelsen af Kongens Gave havde forpligtet sig til at holde. I Løbet af de paafølgende M aaneder flyttede de dertil udvalgte K arm eliterm unke sam t nogle faa B rød re af C istercienserordenen ind paa det nye Kol­ legium eller Hvidekloster, som det kom til at hedde efter K arm eliternes og Cisterciensernes hvide Kutter, og Mandagen før Pinse, den 6. Jun i 1519, tog de offentlige Fo relæ sn inger deres Begyndelse. I et T idsrum af godt tre Aar udfoldedes nu en liv­ lig videnskabelig V irksomhed i Hv idebrødrenes Kol­ legium. S tudier var Hovedsagen, Munkelivet kom i anden Række, som det b land t andet frem gaar af den Omstændighed, at M edlemmer af to saa forskel- 2

18

lige M unkeo rdene r som K arm eliterne og Cistercien- serne kunde leve i samm e Bygning. Det va r theo- logiske og hum an istiske Studier, der dyrkedes i Hvide­ kloster. F o rstand e ren Povl Helgesen havde allerede i Karm eliterk lostret i Helsingør g jo rt sig bekend t som en H ader af V ankund ighed og Overtro og som en iv­ rig T a lsm and for en Reform inden for K irken ; i sin Egenskab af F o rstan d e r for Kollegiet og Docent i Theologi stræbte h an nu at fremm e g rund igere S tu­ d ier og et dybere Kendskab til Bibelen, i hv ilken han ligesom L u th e r saa G rundlaget og Udgangspunktet fo r den sande Læ re, uden dog at finde nogen Mod­ sæ tning mellem den og det væsentlige i den katholske K irkes Læ rdomm e. Selv ho ld t han daglig bibelske .Fo relæ sn inger, særlig over det ny Testam en te, m en desuden virkede endnu fire af K arm e lrte rb rød rene , F ran s V o rm o r d s e n , P e d e r L a u r e n t s e n , A n d e r s L iung og M o vr id s S am s ing , som Læ rere ved Kollegiet; Hol­ læ nde ren F ran s V o rm o rdsen udm æ rkede sig særlig ved Læ rdom i Hebraisk. Med S tudiet af dette Sprog h a r Græsk sikkert væ ret forenet, og paa L a tinen lagde Povl Helgesen saa megen Vægt, at han varslede U nde r­ visningens Ru in, om den latinske Messe afskaffedes. Ikke m ind re Betydning end Læ rdomm en tillagde Povl Helgesen den m o ralske V andel; med V idenskabelig­ heden, indskæ rpede han , bø r et ren t Levned være. uløseligt fo rbundet, th i »det er forgæves at kunne Bog og være udydig og skalkagtig«5). Karmeliterkollegiets V irksomhed u n d e r den kraftige og ildfulde Povl Helgesen føltes som en Luftning fra de friere Rørelser m od Syd, fra den hum an istiske og re fo rm ato riske Bevægelse i Tysk land. De tre Aar, det bestod med Povl Helgesen som Leder, er Glans-

19 perioden i Københavns Universitets ældste Historie. P aa Baggrund af Universitetets tidligere højst beskedne V irksom hed m aatte Karm eliterkollegiet gøre et impo­ ne rende In d try k med dets Besætning af læ rde Mænd og m ed en F o rs tan d e r som Povl Helgesen, »den store Mand, de r m ed glim rende Navn i de hellige Viden­ skabe r forkynd te de hellige Læ rdomm e«6). A llerede efter tre Aars Fo rløb forsvand t im idlertid dette »eneste Lyspunk t i vort ældste Universitets ko rt­ varige T ilvæ relse«7). Kollegiets Oprettelse skyldtes Kongens Naade og han s Gave; da dets Fo rstande r forspildte Kongens Gunst, og denne tilbagetog sin Gave, var derm ed Grundlaget for Kollegiets Tilvæ­ relse rykk e t bort. Povl Helgesen havde oprindelig væ ret yndet af C hristian II som den, der paa een Gang kunde tjene h an s P lane r om at fremh jæ lpe Universitetet og hans Forsøg paa at faa den lu the rske Læ re ind fø rt i Dan­ m ark . Men i Løbet af 1521 fjernede Povl Helgesen sig helt fra L u th e r som Følge af dennes B rud med Bom erk irken , og da Kongen en Gang spurgte ham om han s Mening m ed Hensyn til L u th e r og hans Læ rdomm e, svarede h an med sin sædvanlige F ri- mod ighed : »Hvad L u th e r skriver om Sæderne er ky­ n isk ; hvad h an sk river imod den kirkelige Gudsfrygt, den rom erske Pave og Kirkens vedtagne Gudsdyr­ kelse, anser jeg for saa kæ ttersk, at det ikke kan væ re det m e re« 8). Ogsaa and re Fo rho ld bidrog til at bringe ham paa spændt Fod med Kongen; m en at- gørende blev en P ræd iken , som Povl Helgesen i August 1522 ho ld t paa Slottet, i hvilken h a n udlagde Texten om H erodes’ og hans Bolerske H erod ias’ G rusomhed m ed saa tydeligt Henblik paa Kongen selv og Dyveke, 9 *

20 at Christian IF s Taalm od ighed om sider b rast. Otte Dage efter tilbagekaldte h a n sit Gavebrev p aa St. Jø r­ gens Hospital og Gods, som h a n fem Aar i Fo rvejen havde skænket K a rm eliterne i E je »til evig Tid«. F ra da af tab te K arm eliterko llegiet sin Betydning. Povl Helgesen fand t det raadeligst at forlade Køben­ havn ; endnu samm e Aar forfattede h an sit tørste Skrift m od Refo rm ationen og indledede de rm ed sin siden stadig fortsatte lidenskabelige Kamp im od d enn e ; ogsaa Christian II angreb h a n i de vo ldsom ste Ud­ tryk ; »den berygtede Tyran« er den Benævnelse, h an siden stedse anvende r om denne Konge. B rød rene i Hvidek loster, hvem h an efter eget Si­ gende havde vist den største Heng ivenhed og Omhu, »forvandledes e fte rhaanden til U lve«9), idet de nem ­ lig fortsatte ad den Bane, de m ed h am va r slaaet ind paa, og sluttede sig til R eform ationen . F le re af dem tælles b land t dens ypperste . Fo rkæm pe re , saaledes. F ran s Y o rm o r d s e n og P e d e r L a u r e n t s e n . Den først nævn te a rbejdede endnu i Aaret 1528 samm en med Povl Helgesen, der bistod h am m ed h an s Oversættelse af Davids P sa lte r; m en det følgende Aar op traad te h an aaben t som L u th e ran e r, og da h an for første Gang præd ikede i F ru e K irke, vak te h an Ivannikernes Raseri i den Grad, at de u n d e r Raab og L a rm jog h am ned af P ræd ikesto len . Han forlod nu sin Bolig i Hvidekloster og drog til Malmø, hvo r h an blev Læ re r ved den nyop rettede Præsteskole. H e r fik han til Kollega P ede r L au ren tsen og op traad te i Fo ren ing m ed h am som P ræ d ikan t, og begge po lem iserede de i drøje Ord m od deres tidligere Læ re r og Kollega Povl Helgesen. E fter Refo rm ationens Indførelse fulgtes de til Lund , hvo r F ran s Yo rm o rdsen blev den første

21 lu therske Biskop, medens Pede r L au ren tsen blev Lek­ to r i Theologi ved Domkirken. De deltog begge i Udarbejdelsen af K irkeo rd inansen og h a r da h e r som M edarbejdere bl. a. endnu en tred ie fo rhenvæ rende Hv ideb roder fra Kollegiet i St. Pederstræde, nem lig Anders Liung, der havde op- tra ad t som R efo rm ato r i L and sk rone og siden blev Provst og Sognepræst i Malmø. Af Karmeliterkollegiets øvrige Beboere vides ogsaa Mourids Samsing og Mogens Sten at være bleven Sognepræster; om Resten vides intet næ rm e re ; men sandsynligvis er ogsaa de gaaet over til L u th e ran ism en ; i det m indste gælder det om alle dem , der kom ind paa Kollegiet ved dettes Oprettelse, at de, efter Povl Helgesens Sigende, »faldt fra den Lydighed, de skyldte K irk en«10). Om Hvideklosters H istorie efter Povl Helgesens F lugt i 1522 foreligger i det hele kun sparsomm e Oplysnin­ ger. Det havde aldrig væ ret noget egentligt Kloster og blev det med sin e fterhaanden lu theran iserede Be­ sæ tning stedse m ind re, og i 1530 ophø rte dets Tilvæ­ relse som K loster ogsaa af Navn. I 1529—30 va r Hovedstaden bleven vunde t for Re­ fo rm ationen , hvis Bølger nu slog op om hele Landet og rev Klostrene over Ende. Særlig gik det ud over Tiggerklostrene, derib land t Karmeliternes. U nder disse F o rho ld skilte O rdenen sig af med sin Gaard i St. Pe­ derstræ de; den oven om talte Anders Liung, der paa det T idspunk t va r P rio r for Karm eliterk lostret i L and s­ k rone, afsluttede en Kon trak t m ed Borgmester og Raad i København om Hvideklosters Overgivelse til B y en 11). Denne Kon trak t stadfæstedes i 1530 af Povl H elgesen12), der nu var K arm elitero rdenens Overhoved

22 h e r i D anm a rk . K on trak ten kom im id lertid ikke til Udførelse. Allerede i 1529 havde F red e rik I skænket Hv idekloster til K n u d G y l d e n s t j e r n e 13) , skøn t Byg­ n ingen tilhø rte K a rm e lite ro rdenen og endnu husede K arm eliterm unke. I 1530 indbe re ttede Gyldenstjerne til Kongen, at Munkene n u havde fo rlad t Hvidekloster, hvo refter Kongen udstedte et ny t Gavebrev, i hv ilket h a n skænkede Knud Gyldenstjerne og han s A rvinger H v idekloster »med al dens rette E jendom , Huse, Byg­ ning, G aardsrum og H averum ud i sin Længde og B redde til evig E jendom « ; dog skal Knud Gylden­ stjerne, hvis der endnu er nogen K arm eliter tilbage, »stille dem tilfreds«14). Saaledes gik Hv idekloster over til Knud Gylden­ stjerne, den Mand, der i sin Tid v a r bleven fængslet og forvist af Christian II som m istænk t for Delagtig­ hed, samm en m ed sin Fæ tte r T o rb en Oxe, i Gift­ m o rde t paa Dyveke; som senere fik det Hverv at føre Christian II fra København til F angenskabet paa Sønderbo rg Slot og ved den Lejlighed rasende rev den gyldne Vlies fra den fangne Konges Bryst, og som endelig blev Christian Ils Bevogter paa Kallund- borg Slot, hvo r h an va r Len sm and . Længe blev det dog ikke i h an s Besiddelse; B igsraaden Jo h an U rne til Rygaard og Engestofte, der døde 1537, h a r væ ret dets E jer og efter h am h an s Enke Anne R ø n n o v 10). F ra hende gik det i Arv til hendes Døtre, Anne Urne, der blev gift m ed Jø rgen Skougaard til Skougaard , og Mette U rne, der b rag te sin Mand, A lexander D u rham , Højsgaard i Medgift16). Jø rgen Skougaards og Anne U rnes D atter Anne fik sin Moders P a rt i Hvidekloster, og vi h a r set, hvorledes C h ristopher V alkendo rf i 1588 tilkøbte sig Bygningen af hende og hendes Mand,

23 Morten Beck til Barløse, og af Mette U rne og hendes Mand, A lexander D u rham til Højsgaard. VALKENDORFS KOLLEGIUM S traks efter Overtagelsen af Hvidekloster tog Chri­ stopher V alkendo rf fat paa Bygningens Istandsæ ttelse og ind re ttede i den gamle K arm elitergaard den Stu­ denterbolig, der som »Valkendorfs Kollegium« i veks­ lende Skikkelse h a r ho ld t sig til vore Dage. Allerede i August Maaned h a r Arbejdet væ ret saa vidt frem ­ skredet, at det ny Kollegium kunde tages i Brug. I en Dedikationsskrivelse fra den m edicinske Professor, Dr. Anders Lemvig, dateret den 19. Aug. 1588, lov­ prises nem lig Valkendorf, bl. a. fordi h an »grundede det berømmelige Valkendorfske Kollegium og op ret­ tede det m ed store Omkostninger og bestem te det til S tuden ternes bestandige Brug, at de ikke alene kunde have bekvemme Boliger der, m en ogsaa rundelig for­ sørges de r i and re M aader«17). Til Lemvigs Lovtale slu tter den theologiske Professor, Dr. Hans Slangerup, sig og hen fø re r ligeledes Kollegiets Oprettelse til Aaret 1588, idet h an »genkalder i E rind ringen den højsin­ dede Christoffer Valkendorfs M enneskekærlighed og sjæ ldne Godhed«: . . . . »Han berigede i 1588 i ikke ringe Grad de lærdes Sam fund. Den meget ædle og saare forstandige Mand, der i høj Grad næ rede k o r ­ kæ rlighed for de studerende, opførte nemlig en meget rumm elig og prydfuld Bygning, og i Forstaaelse af, at h an ikke paa nogen bedre Maade kunde forplante sit Navns Pris og Mindet om sine Fo rtjeneste r til E fterverdenen , eller paa mere berømmelig Maade gøre sig fo rtjen t af Guds Kirke, end om han offentligt af

24 sine Midler unde rstø ttede Religionen og de trængende S tuden ter, bestem te h an , d revet af en redebon F rom ­ hed og hæderfu ld Godhed, den saare prægtige og nys for egne M idler opførte meget rumm elige Bygning til Brug for en Skare S tud en te r«18). Yderligere Oplys­ n inger om Kollegiets æ ldste H istorie ydes os a f en a f dets første Beboere, P ede r Christensen*), i hvis endnu bevarede D agbog19) læses u n d e r Aaret 1588: »1.—2. Oktober drog jeg ind paa Valkendorfs Kolle­ gium m ed Niels F ind Achab som Kon tubernal« . Af samm e Dagbog e rfa re r vi, at Kollegiets Indvielse fej­ redes af V alkendo rf ved et prægtigt Gilde den 26. F e ­ b ru a r 1589. Til dette havde Stifteren ladet Pede r Christensen indbyde sam tlige P ro fesso rer og alle Kø­ b enhavn s P ræ ste r og Kapellaner. Dette ærværdige Selskab gav Festen det fo rnødne højtidelige Præg uden derfo r at lægge en Dæmper paa M nn te rheden ; Chri­ stophe r V alkendo rf selv aflagde i Dagens Anledning sin vanlige S trenghed og gav de to K on tube rna le r Niels F ind og P ede r Christensen en D aler hver, »for vi v a r først lystig«. CHRISTOPHER VALKENDORF Oprettelsen af Valkendorfs Kollegium v a r et Led i en Række af Bestræbelser fra det Stifters Side for at gavne V idenskaben og dens Dyrkere. Der h a r væ ret strid t meget om, hvo rv id t Valkendorf, d e r viste saa *) Peder Christensen var Alumne 1588—91, siden Huslærer paa en sjællandsk Herregaard og Hovmester for sine Elever paa Udenlands­ rejser. Han døde 1610 som Sognepræst i Vejle.

25 megen Interesse for Læ rdom , selv h a r væ ret i Besid­ delse af boglig Dannelse. Hans Liv formede sig ju st ikke paa en M aade, der m aatte begunstige læ rde

CHRISTOPHER VALKENDORF Efter Maleri paa Glorup.

Sysler, som det med tilstrækkelig K larhed vil frem- gaa af et hastigt Overblik over hans L evnedsløb20). Han v a r født paa Glorup den 1. September 1525. E fter Faderens, Henn ing Valkendorfs, Død 1535 blev han E je r af Glorup, først i Fo ren ing med sine Søskende,

26 senere alene. I en ung A lder traad te h an i Statens T jeneste, 1551 v a r h a n en af Kongens S ek retæ rer, tre Aar senere fik h an sit første Len, og i 1556 udnæ vn tes h an til den vigtige Post som L en sm and paa Bergen- hu s. Han kuede med liaa rd H aand de tyske Køb­ mænd , som h id til havde udøvet et ty rann isk H e rre ­ dømm e over Bergen og de rm ed behe rske t den norske H andel til Skade for L ande ts egne Indbyggere. I 1559 kald tes h a n h jem af F rede rik II for to Aar senere at blive send t til L iv land og Øsel, de r v a r bleven over­ draget Kongens B rode r Hertug Magnus, hvis Raad- giver V alkendo rf nu skulde være. Seks bevægede Aar tilbragte h an i disse fjerne Egne optaget af at hævde Hertug M agnus’ H e rredømm e over for Russere og Svenskere, tyske R iddere og Po lakke r, indv ik let i S tridigheder m ed Adelen og ofte paa spænd t Fod m ed H ertugen selv. I 1567 kald tes h an h jem , havde i det følgende Aar forskellige vigtige Hverv i Norge, anvend tes derefter ved Fo rh an d lin g e r m ed Lübeck, v a r fra 1569—71 L en sm and paa Island , 1571—73 paa Gulland. E fter paany at have v irket i Norge u d ­ nævntes han i 1574 til R en tem ester og ledede fra 1575 af, da P ed e r Oxe døde, og ind til sin Afgang som Ren tem ester i 1589, R igernes F in an se r med overlegen Dygtighed. I 1577 optoges han i R igsraadet; to Aar senere blev h an S tatho lder i København og viste sig i denne Egenskab som en sand Velgører over for S taden, ikke m ind st ved de talrige Bygningsarbejder, h an ivæ rksatte og tildels unde rstø ttede af egne M idler; b land t andet udbed rede h an Byens Fæ stn ingsvæ rker, lod opføre et ny t Vejerhus, »det skønne«, i den op­ fyldte S trand, »som Ingen havde tæ nk t eller troet, at der skulde have nogen T id k u n n e t staa Hus d e rp aa« 21),

27 forsynede N ikolaj Kirke og H eiligaandsk irken med T aarne, og var saa ivrig for disse A rbejders Gennem ­ førelse, at han selv tid t gik op paa Muren til Mur­ m estrene og »underviste d em «22). Samtidig med Stat­ ho lderposten , som h an beklædte ind til 1584 og paany fra 1595 til sin Død, overtog V a lkendo rf T ilsynet med Holmens og K ronens Søfolk; desuden modtog h an stadig Tid efter anden nye Fo rlen inger, saa at han e fte rhaanden havde haft Len i alle Dele af den dan ­ ske Krones Lande und tagen Jy lland. Efter F red e rik Ils Død 1588 fik V alkendo rf Sæde i Fo rm ynderregeringen , inden for hv ilken h an utviv lsom t va r den betydeligste Kraft. H an skabte sig im id lertid mange Modstandere og indvikledes i forskellige Processer. Særlig Betyd­ ning fik den, de r drejede sig om Valkendorfs F o rho ld til F riby tte ren Mogens Hejnesen, mod hvem h an an ­ klagedes for at have øvet for hu rtig Retspleje, idet han havde ladet ham hen rette uden at give Lejlighed til, at den over ham fældede Dødsdom kunde ind ­ ankes for en Herredag. Sagens Udfald gav den hen ­ rettede Sørøver fuld Oprejsning; Valkendo rf maatte gaa paa Forlig og betale han s Enke en betydelig E r­ statning. E fter denne opsigtsvækkende Affære ud- traad te Valkendo rf af Regeringsraadet, i hvilket han dog senere gentagne Gange v ikarierede, n aa r noget af dets M edlemmer fik Forfald. I 1594 va r han som Regeringskomm issær paa Gulland og Bo rnho lm i An­ ledn ing af Indbyggernes Klager over uretfæ rdig Be­ hand ling fra de kongelige Fogeders Side. To Aar efter, da Christian IV selv overtog Regeringen, ud ­ nævntes V alkendo rf til Rigshofmester og sad inde med dette Em bede tillige med S tatho lderposten ind ­ til sin Død den 17. J a n u a r 1601.

28 Det er let at se, at C h ristophe r Valkendorf, hvis Liv v a r een rastløs V irken i Statens T jeneste, ikke kan have haft megen Tid til læ rde S tudier. Den danske H isto riker Slange siger da ogsaa ren t ud i sit Væ rk 0 111 Christian IVs H istorie, at V a lkendo rf aldrig havde studeret eller væ ret oplæ rt i boglige K u n ste r23), og siden han s T id h a r m ange gentaget den samm e P a a ­ stand . H e rim od hæ vde s24), og sikkert m ed Piette, at V alkendo rf nok alligevel h a r fundet S tunde r at dy rke V idenskaben ; h an levede jo paa en Tid, da danske Adelsmænd lagde megen Vægt paa Kundskab og D an ­ nelse; det er da paa F o rh a a n d lidet sandsynligt, at h an , som v a r og ansaas for at væ re en af Landets ypperste Adelsmænd, som gennem et lang t Liv i Statens T jeneste havde n aae t til at beklæde tiere af Bigets vigtigste Em beder, at h a n skulde have væ ret en u læ rd og de rm ed efter h ine T iders Opfattelse en ud ann e t Mand. Men Kendsgern ingerne gør denne Antagelse endnu m ind re rimelig. Anders Sørensen Vedel, der nøje kend te Valkendorf, om ta le r ham som »ædel ved Byrd, ved Mandighed og Lærdom og k a l­ de r ham »Læ rdomm ens og de læ rdes vellærde Vel­ ynder« ; Jon Jacobsen Venusinus, den læ rde P ræ st ved H elligaandskirken , skrev latinske Vers til V alken ­ dorf, hvad h an vel næppe vilde have g jo rt, om denne ikke forstod noget deraf, saa meget m ind re , som han ogsaa gav sig af m ed at skrive danske Digte; den Bogsamling, V alkendo rf skænkede sit Kollegium , og som sikke rt h a r u dg jo rt en Del af han s eget Biblio- thek , bestod ude lukkende af latinske Skrifter. Men ikke m ind st tyder den store In teresse for V iden­ skaben, som h an altid lagde for Dagen, paa at han selv h a r h ø rt til dens Dyrkere. A llerede mange Aar

29 før h an grundede sit Kollegium, understø ttede h an fattige S tuden ter, dels ved daglig at lade dem spise ved sit Bord, dels ved at give dem Penge til Bøger eller til S tud ieopho ld i U d lan d e t25); saaledes havde den ovennævn te Pro fesso r Hans S langerup Valken- dorfs Gavm ildhed at takke for, at h an i sin Ungdom havde kun n e t studere ved tyske U n ive rsite te r26). Det skete da ogsaa, at S tuden te rne henvend te sig til ham som til en Velynder og Besky tter; N y taa rsna t 1581 fandtes følgende Verslinier skrevet paa han s ligesom paa Biskop Povel Madsens og Pro fesso r Anders Lav­ ridsens P o r te 27). Med and re Ord, de r klagedes over, at velhavende S tuden ter nød Komm un itetet i deres Sted, som trængte dertil. Det blev um idde lba rt efter overd raget de tre Mænd, til hvem Klagen v a r rettet, at undersøge, hvo r­ vidt den havde noget paa sig. Senere h en fik Valken- d o rf paa Em beds Vegne med K omm un itetet at gøre, idet h an i sin Egenskab af Rigshofmester i Følge Kommun itetets Fund a ts havde Overtilsynet m ed denne Stiftelse28). I det hele taget havde R igshofmesteren, ved Siden af Universitetets egentlige T ilsynsm and , Kansleren, m ed de akadem iske F o rho ld at g ø re 29). H an viste da ogsaa en levende In teresse for den nye Universitetsbygning, som i han s sidste L eveaar va r u n d e r Opførelse, og som indviedes den 26. Ju n i 1601, knap et halv t Aar efter Valkendorfs Død. Dette be­ v idne r Professor Niels Krag i sin Indvielsestale med de Ord: »Velsignet væ re dit Minde, du hø jt fortjen te Valkendorf, som vi h a r set, trods dine mange F o rre t De rige S tudenter æde Kongens Kost, De fattige lide baade Hunger og Frost.

30 n inger i Rigets Anliggender, næ sten daglig at vand re hen for at have Øje m ed Værkets F rem gang og give dine Raad og Anv isn inger«30). Hvorledes det nu end h a r staaet til m ed Valken- dorfs egen boglige Læ rdom — lige til det sidste h a r h an altsaa beva re t den levende In teresse for Vi­ denskabens T arv , som h an i sin T id havde lagt for Dagen ved Oprettelsen af Valkendorfs Kollegium. FUNDATS OG STATUTER Den nye S tuden terbo lig havde i 1588 faaet Hus og G rund og va r bleven taget i Brug, m en mang lede endnu adskilligt i at væ re en fuld t færdig In stitu tion . Der v a r ikke udsted t nogen F und a ts for Kollegiet og ikke hen lag t nogen særlig Kapital til dets Vedlige­ holdelse og til U nderho ld for A lum nerne, som derfo r 1 de første Aar understø ttedes d irek te af Valkendorfs Midler. H erom v idn e r P ede r Christensens Dagbog: »Den 25. N ovem ber [1588] gav V alkendo rf os 1 Daler, 2 Alen so rt Engelst, 5 Alen Sardug, 5 Alen Læ rred«. »Den 2. F e b ru a r 1589 gav C h ristophe r V a lkendo rf mig en Daler«; »den 15. F e b ru a r gav C h ristophe r Valken­ do rf os hve r »et H u nd red Stived«. »Den 16. Juli gav Chr. V. mig 3 Dalere. Gud bevare ham«. »Den 4. September 1590 gav Chr. V. mig 5 Daler«; »Chr. V. gav os 1000 Stived, til hve rt K amm e r 90«, osv. osv. Denne foreløbige T ilstand blev de r g jo rt E nd e paa 1595, da V a lkendo rf skænkede Kollegiet en Kapital og i en Fun da ts 31) tra f Bestemm elser angaaende dennes Anvendelse sam t om Kollegiets Styrelse og dets F o r­ ho ld i det hele taget. F und a tsen er da te re t 16. Juli 1595. I denne e rk læ re r Stifteren højtideligt: »Jeg,

31 Ch ristopher Y alkendo rf til G lorup, kendes m ed dette m it aahne Brev, at jeg, Gud Alsommægtigste til Æ re og fattige P e rsone r, som ville lægge Vind paa dennem , læ re og fo rbed re dennem ud i boglige K unster,have r u nd t og givet og nu m ed dette m it aabne B revu n d e r og giver et m it Hus og Gaard m ed G aa rd srum og H averum , som liggendes er h e r i København i St. Peders Stræde, som jeg til fattige P e rsone rs V aan inger og Boliger køb t og bygget haver. Og dertil m ed h av e r jeg givet til fornævn te m it Hus, til at ho lde det ved Hævd og Magt, og til samm e Pe rsone rs Op­ ho ld og Bedste, som de rud i ku n n e komm e at bo, Seks Tusinde, E t H und rede B igsdaler, som skulle udsæ ttes paa Rente, fornævn te S tuden tere og Hus til Bedste«. Kapitalens Fo rva ltn ing saa vel som T ilsynet m ed Kollegiet overdrages Universitetets R ek to r og Profes­ sorer. F o r Kapitalens Anvendelse gives detaillerede Regler. Den deles i 3 Dele, paa 4000, 2000 og 100 Daler, og hve r Del faa r sin særlige Bestemmelse. R en ten af de 4000, 200 Daler aarlig, skal deles m el­ lem P ro fesso rerne og Kollegiet, saaledes a t P ro fes­ so rerne faar 30 Daler aarlig »for deres Umage«, m e­ dens de 170 anvéndes til Vedligeholdelse af Kollegie- bygningen og til Fo rdeling mellem A lum nerne. De 2000 D aler skal væ re F renwækstkap ita l. Den aarlige Rente, 100 Daler, m aa aldrig forbruges, m en skal op­ lægges, ind til den hve rt 10de Aar be løbe r sig til 1000 R igsdaler; saa skal denne Sum lægges til de 4000 Rigs­ da le r og udsættes paa Rente samm en m ed dem . Saa­ ledes vil Kapitalen hve rt 10de Aar forøges m ed 1000 Rigsdaler. F o r hve r Gang dette sker, skal P ro fes­ so rernes Po rtion stige med 5 Daler og Kollegiets og

32 S tuden ternes med 45. R en te rne af de 100 Daler, som aarlig oplægges, m ed and re Ord, Sm aa ren ten eller Rentes R en ten af F rem væ k stkap ita len , tilfalder P ro ­ fessorerne. — Den tred ie og m indste Del af Kollegiets Kapital, 100 Daler, skal væ re Bibliothekskapital, og dens Ren ter, 5 R igsdaler, skal hv e rt Aar anvendes til Indkøb af Røger til Kollegiet. Som alm indelig Regel fastslaar F und a tsen , at der a ld r ig m a a tages op a f Kapitalen. Ikke engang i T il­ fælde af Kollegiebygningens Ødelæggelse ved Ildeb rand eller paa anden Maade m aa dette finde Sted. Denne Restemmelse understreges stæ rk t, og lige saa in d ­ stændigt kræves det, at hve r Del af Kapitalen skal anvendes i sit særlige Øjemed og ikke i noget andet, hvad de r saa end m aa tte ind træ ffe. Og for en S ikker­ heds Skyld vende r Stifteren sig i Fund a tsen fo ruden til P ro fesso rerne ogsaa til alle and re , de r kund e tænke p aa at gaa F unda tsen s Bestemm elser for næ r: »Skulle ikke he lle r m ine Arvinger, eller nogen anden , hvem det væ re kunde , have nogen Magt denne m in gode Vilje og Gavebrev at fo rm indske eller fo rand re fornævn te S tuden te r og Hus til nogen Skade i nogen Maade, en ten form edelst gejstlig eller verdslig Ret, Hjælp eller B istand i nogen Maade, ved Guds Vredes Hævn og Straf«. A lum nernes Antal fastsættes af F u n d a tsen til 16 P e rsone r, som m aa bo paa Kollegiet »i fem sam fulde Aar og ikke længer«. Som Kvalifikationer kræves, at de skal væ re S tuden ter, »som ville vare deres Bog og S tudering og ville komm e i Hu, hvo rfo re de ejre be­ vilgede at bo i samm e Hus«. Viser nogen sig ikke at opfylde disse Betingelser, »dennem skulle de Høj­ læ rde have fuld Magt at udvise og forvise af samm e

33 Hus og ikke jeg eller m ine Arvinger have nogen Magt derim od at sige i nogen Maade. Men jeg vil he rom venligen have fo rbem eld te Højlæ rde ombedet, at de flitteligen h e rud i ville have et kristeligt Indseende, som de ville ansvare to r Gud, saa at jeg ikke tilsteder Æ selet at tage Foderet fra Lammet«. Medens saaledes det alm indelige T ilsyn m ed Kolle­ giet betroes Professorerne, »skal altid en af samme 16 Pe rsone r, som dygtig og tjenlig er, fo ro rdnes til at have dagligt T ilsyn til samme Studentere, som i fornævn te Hus boendes ere, at ingen af dennem fører et uskikkeligt eller letfærdigt Levned med D rik og Slagsmaal eller i and re M aader: Og at Døren ud til Gaden bliver tilluk t om Aftenen til rette Tid, efter­ som Professores det efter T idsens Lejlighed befaler. Og skal den Person , som he rtil betroes, have sin Vaaning i det Kammer, som er Østen ved Gadedøren«. »Dersom nogen af de P e rsone r findes at sætte dennem modvillig op im od hann em , m ed Ord eller Gerning, da skal han give det P rofessorerne tilkende, og hvil­ kens B røst som i saa Maade findes, skulle de straks uden Undsky ldn ing forvise af Huset«. De S tuden terne tilkomm ende Penge skal udbetales dem to Gange om Aaret, ved Paaske og til Mikkels­ dag. Dog træffer V alkendo rf den hensigtsmæssige Be­ stemmelse, at de ved Paasketid kun skal have en T red jedel af Pengene, medens de to T redjedele ud ­ betales dem til Mikkelsdag, da V interen fo restaar; »thi de have da mest behov til Klæder, Ild, Ved og Lys«. Ved Fo rdelingen af Pengene begunstiges »den Person, de r skal have T ilsyn til de and re S tudentere«; »han skal have ha lvanden Gang saa meget som en af de and re P e rsone r for sin Umage«. 3

34 A lum nerne skal udnævnes af Stifteren og efter han s Død af h an s A rvinger paa Skjoldsiden, »som boendes e r paa Glorup«. De skal have Retten til »fri og ube- h in d re t at unde og tilstede hvilken P e rson os lyster« K amm er og U nde rho ld paa Kollegiet, dog med den Ind sk ræ nkn ing , at det ku n m aa gives til P e rsone r, d e r »ville fo rbed re dennem ud i deres Bog og føre et godt Levned«. Stifteren og efter ham h an s A rvinger skal altsaa væ re Kollegiets Patroner; iøvrigt tillægger Fun d a tsen dem ingen yderligere R ettigheder udover, at de hv e rt Aar kan forlange Regnskab for Indkøbene til B ib lio theket; om nogen alm indelig Regnskabs­ aflæggelse fra P ro fesso rernes Side over for P a tro n en e r d e r derim od ikke Tale. De er næ rm est kun bundn e ved deres Samvittighed, som det frem gaar af F u n d a t­ sens S lutn ingsparag raf: »Og fornævn te Hæderlige og Højlæ rde Mænd, som nu ere og here fte r komm endes vorde, skulle og i lige Maade paa fornævn te S tuden ters og Huses Vegne have et kristeligt og flitteligt Indseende h e rud i, at alting holdes fo rnævnte S tuden tere m ed deres Indkom st og Rente uden Skade, saa at deres Indkom st, Rente og Herlighed ikke for deres F o r­ sømm else eller gode Befordring form indskes dennem fore, m en at den form eres og forbed res dennem for i alle V ilkaar eftersom forskrevet staa r, og derhos have flittig Tilsyn til P e rsone rnes Levned og til deres Læ rdom s Fo rbed relse, som de ville ansvare for Gud og væ re bekend t for mig eller m ine Arvinger, som billigt og ret er, efter deres Brevs Lydelse, de mig de rpaa givet haver«. De i Fund a tsen givne Bestemm elser supp leres af en af Pro fesso rerne affattet og af V a lkendo rf god­ kend t »Ordinatio de domo et donatione V alken-

35 d o r p ia n a « af 6. Oktober 159632), æ nd re t 24. Marts 159933). Ifølge denne skal Pro fesso rernes Tilsyn med Kollegiet udøves af Universitetets R ek to r i Fo ren ing med to aarlig valgte Professorer. To Gange om Aaret skal de insp icere Kollegiet og »indgaa i hvert Kam ­ m er, se hvorledes der holdes, at in tet forarges for deres Forsømm else, som der udi hor«. De skal bese B ib liotheket og sørge for, at Kollegiets Have er delt i 8 P a rte r, en P a rt for hvert K ammer, »og af dennem de r i bo r dyrkes m ed F rug ttræ og U rter og tilbørligen ho ldes vedlige«. De skal spørge Inspek to r, »om nogen af dennem sk ikker sig anderledes, end dennem vel lader«, fo rhø re sig om, hvilke Forelæ sn inger enhver isæ r følger, og se deres Bøger efter, om nødvendigt befale dem at følge de og de Fo relæ sn inger og det saaledes, at de kan gøre Rede derfor mod S traf af form indsket Pengestipendium . E r nogen saa uskikke­ lig i Levned eller forsømmelig i sin Læ rdom , at »man ikke synderlige Haab kan have om hannem , skulle de m ed menige Professorum Sam tykke forvise h an ­ nem af Huset«. Specielt F o rbud nedlægges imod, at nogen ho lde r Børneskole udi sit Kammer, ligeledes forbydes det at »holde nogen Drik, Gæstebud eller nogen saadanne Samkvem«, og Overtrædelse af disse Fo rbud straffes med Udvisning. Samme S traf ram ­ m e r dem , der »fordrister sig til at blive ude af sit K amm er om Nattetide og efter en og anden Paa- m indelse ikke vil rette sig«. Rek to r og de to Professorer skal vælge Kollegiets In spek to r for to Aar »og ikke længere«; de vaager over, at h an gør sin Pligt, og fastsætter, hv o rn aa r h an skal oplade Døren om Morgenen og tillukke den om Aftenen; de sørger for, at h an fø rer Fortegnelse 3*

“ FOLKEB IBLIOTEKER •

36 over B ibliothekets Bøger og af egne M idler e rsta tte r, hv ilke Bøger d e r m aatte bo rtkomm e . E ndv ide re paahv ile r det R ek to r og de to P ro fesso rer a t indk ræ ve R en te rne af Kollegiets Kapital og uddele dem til P ro fesso re rne og S tuden te rne i Overensstem ­ melse m ed F unda tsen s Regler. D erim od skal sam t­ lige P ro fesso rer være med til at bestemm e, hos hvem Kollegiets Kapital skal udsæ ttes paa Rente, og vaage over, at de er godt og sikke rt anbrag te. Ingen af P ro fesso re rne selv m aa have Pengene p aa Rente. Hvert Aar skal R ek to r og de to P ro fesso rer, n a a r de nedlægger deres Hverv, aflægge Regnskab for Konsi­ sto rium for deres Styrelse af Kollegiets Anliggender i det fo rløbne Aar. T il S tatu terne slu tte r sig endelig særlige Love fo r Disputereøveiser p a a Kollegiet34). Ifølge disse skal In spek to r og tre and re , som udses af R ek to r og De­ kan en ved det filosofiske F aku lte t, hv e r isæ r d ispu tere een Gang aarlig, idet de øvrige A lum ne r op træ de r som O pponen ter eller ogsaa and re , som de m aatte indbyde dertil. Disse fire skal væ re baccalau rei. Em ­ n e rn e for D isputereøvelserne fastsættes efter S am raad med D ekanen , og for a t det kan blive »en nyttig og fredsomm elig D iskussion«, skal Dekanen ved sin Næ r­ værelse »moderere« den. F o ru d en disse fire aarlige D ispu tatser skal de r hve r Maaned ho ldes latinske T a le r af de øvrige tolv A lum ner, og m ind st een Gang om Ugen skal A lum nerne sam les til Musikøvelser. CHRISTOPHER VALKENDORFS DØD ø Med S ta tu te rne af 24. Marts 1599 — Lovene for D ispu tereøvelserne er m aaske allerede fra 1595 — va r