ValkendorfsKollegiumsHistorie_1917
237 Kærligheden bo r, den er for h imm elsk for den faldne Jord« . — E fter Udgivelsen af »Procne« blev Inge m ann angrebet af en heftig Febersygdom , der af kræftede ham i den Grad, at han ikke v a r i Stand til at gaa ene over Gulvet. U nder Indv irkn ing he ra f n a a r h an Hø jdepunk tet af Sygelighed i sit Epos »De so rte Riddere«, de r indeho lde r han s Verdensanskuelse i — som han senere siger — »en Række af symbolisk- fantastiske Tankeb illeder«, som »mere ligner Skyggerne fra en L an te rn a magica end N a tu rens og Menneske livets Spejbilleder i den objektive Digtnings Kilde«. Dette Digt g jo rde det stæ rkeste In d try k paa G rund t vig, der fra da af v a r hans svorne Ven og kraftigt gik i R reschen for ham mod J. L. Heiberg, da denne i »Julespøg og Nytaarsløjer« spottede over den Inge- m ann ske Sen tim entalitet i »Varners poetiske Van dringer« og i Tragedien »Rlanca«, de r ved sin Op førelse paa det kgl. Tea te r 1815 blev en Taaresucces a f første Rang. Samme Aar »Rlanca« udkom , skrev den meget p roduk tive Digter Tragedien »Masaniello«, det bibelske D ram a »Røsten i Ørkenen« og Trylle- spillet »Reinald U n d e rb a rn e t« ; Aaret 1816 bragte fra hans H aand T ragedierne »Hyrden af Tolosa« og »Løve ridderen« sam t Digtsam lingen »Julegave«. Det fo rtjener a t fremhæves, at foruden alle disse hype rrom an tiske Digtninge stamm e r ogsaa Sangen »Vift stolt paa Ko dans Rølge« fra Ingem anns A lumnetid. — Denne u d løb i 1816, og sn a rt efter fulgte Ingem anns U den lands rejse, fra hv ilken han vendte tilbage baade sundere og m odnere end i S tuden tertiden paa Valkendorfs Kollegium. J a co b H o r n em a n n R r e d s d o r f f , A lumne 1812—17, født 1790, S tuden t 1809, theologisk Kand idat 1814,
Made with FlippingBook