VBergsøeDeForbistredeDrenge

302

handlet af en Lærer. Hammerich tog slige Sager meget alvorligt, men var her i Forlegenhed, da det var en meget anset Lærer, der klagedes over. „Det er en meget ubehagelig Historie,“ sagde han til Svenningsen, som lige traadte ind. „Jeg veed virkelig ikke, hvad_man skal gøre.“ „Tillader Hr. Magisteren, at jeg tager den Sag i min Haand?“ spurgte Svenningsen. Det var der nu Intet i Vejen for, og saa vendte Svenningsen sig til Drengen og spurgte paa sin rolige, indtrængende Maade: „Naa — saa du har faaet Prygl, min Dreng?“ „Ja, mange Prygl.“ „Men,“ vedblev Svenningsen, „turde du muligvis ikke have fortjent de Prygl? — Tænk dig rigtig om!“ Drengen kunde ikke staa for Svenningsens rolige, forskende Blik, men vedgik efter nogen Tøven, at han havde fortjent disse Prygl. „Tænkte jeg det ikke nok,“ sagde Sven­ ningsen. „AJen lad os nu høre. — Har du ikke tidt og mange Gange her paa Skolen for­ tjent Prygl, hvor du ikke har faaet dem? — Tænk dig nu rigtig om!“ Atter fixerede Svenningsen Drengen,, og