VBergsøeDeForbistredeDrenge

301

Men næppe havde han sagt dette, før Funch faldt over ham som en Rasende, trak ham fra Pladsen ved Haarene, dunkede hans Hoved mod Væggen og tildelte ham et saa vældigt Slag, at han styrtede om mellem Kakkelovnen og Muren, hvor han kom saaledes i Klemme, at vi næsten ikke kunde faa ham ud. Det var heldigt at hele denne hæslige Scene foregik ved Sommertid, thi havde der været Ild i Kakkelovnen, var han bleven forbrændt. Trods alt dette var der Ingen af os der klagede. Drenge har en stærk Ret­ færdighedsfølelse, og vi var alle enige om, at her var Funch blevet personlig fornærmet. At han havde opført sig brutalt, kom i anden Række — det var vi jo vante til. Overhovedet blev der sjelden klaget over legemlig Vold, undtagen i de øverste Klasser. Drenge tage hellere mod en Lussing end en Anmærkning. Den første fordamper, den anden gaar videre til Forældre og Værger, som for­ højer Skændene og trækker af i Ugepengene. Vi tog derfor vore Lussinger „med Anstand“ , som det hed, og kun en sjelden Gang blev Hammerich ulejliget, hvad der gav Anledning til følgende karakteristiske Scene. En Elev — tilmed en doven og uvorn Dreng — klagede over at være bleven mis