VBergsøeDeForbistredeDrenge

300

somme, træge Gang givet ham øgenavnet „Sneglen“ . En Sommerdag havde en af Drengene med­ bragt en stor Buket Bonderoser, som han høj­ tidelig overrakte Funch, der lagde den fra sig paa Katederet. Vi andre vare noget forbavsede over dette Snobberi lige overfor en hadet Lærer, men Drengen gjorde os ved Fingertegn og Mine­ spil opmærksom paa, at vi kunde vente os noget ganske Overordenligt. Det varede heller ikke længe, før vi saae en stor graa Havesnegl komme spaserende op af Buketten. Lidt efter kom der endnu en, og saa kom der en tre, fire Stykker, virrende med lange Følehorn og trækkende brede Slimstriber efter sig. Funch tog det meget fornuftige Parti at lade som han Intet saae, men vi andre fulgte Sneglenes Bevægelser med den mest spændte Opmærksomhed. Endelig krøb et Par ned paa Katederet og nærmede sig Protokollen, men Funch lod stadig som om Intet var i Vejen, og skøndt vi alle var højrøde i Hovederne af indeklemt Latter. Da det nu lod til, at der Intet vilde blive af Spasen, rejste Giveren sig pludselig op, og idet han i sin Ivrighed kom til at fortale sig, raabte han: „Hr. Snegl, der er Funcher paa Katederet!“

Made with