VBergsøeDeForbistredeDrenge

294

foran Kakkelovnen, ifærd med at lægge i. Timen begyndte og lidt efter spurgte han: „Fryser du?“ „ Ja ,“ svarede jeg og skuttede mig. Han tog Lyset, gik hen til Kakkelovnen, og lidt efter flammede en vældig Ild, der kastede sit Skær langt hen over Gulvet. Vi regnede et Kvarterstid, og saa spurgte han: „Fryser du endnu?“ „Nej,“ svarede jeg. „Ja, der kan du se! Det Hele er ikke andet end den pureste Indbildning, for det, jeg puttede i Kakkelovnen, var ikke Andet end Papir og et Par usselige Tællepraase.“ Timerne hos Kaarsberg hørte dog snart op — muligt fordi Stuen skulde bruges til Andet; thi den har næppe været Svenningsens Hjem — om man tør bruge dette Ord; thi egentlig havde han intet andet Hjem end Skolen. Den husede ham om Dagen, og naar han forlod den gik han til sit andet Hjem — Houlberg under Bør­ sen. Her fik han sin „sprængte And“ , sine Snapse og derefter et stort Glas Punch. Naar han havde tømt det, lagde han Ansigtet i begge Hænder og sad saa en halv Timestid og snur­ rede eller brummede som en stor Humlebi, en Ejendommelighed, som ogsaa Carl Bagger be­ rører. Saa mødte Kaptajnerne, Kortene kom frem,