VBergsøeDeForbistredeDrenge

293

„Naa, saa kan du gerne gaa. Næste Gang

skal jeg se at faa lidt i Kakkelovnen.“

Man siger om de store Hvaler, der tumle sig under Isbjergene, at de holde Varmen paa Grund af deres Spæk. Det Samme var vist Til­ fældet med Svenningsen; thi Kulde bed ikke paa ham. Jeg mindes ikke at have set ham i Kavaj, og til Overfrakke havde han kun en stor, høj Hat, som han ofte strøg af med Ærmet, men imod Haarlaget, saa at den tilsidst lignede Bagdelen af en sort Puddel. Denne Hat, der af Borgerdydskolen endnu gemmes som en Reli­ kvie, var tillige Gemmestedet for Sedler, Sche- maer, Skraa, fundne Sager o. s. v., thi han gik altid barhovedet, naar han var paa Skolen. Før han gik, heldte han Hattens Indhold ud paa et Bord, som flød med de mærkeligste Aktstykker af Verden. Jeg husker endnu et fra en Jøde paa Christianshavn; det lød saaledes: „Angaaendes min Sens sin Schwimmen, Ærbødigst indtil videre Påne. Meningen heraf var, at Sønnen indtil videre skulde være fri for Svømning. Da jeg næste Gang mødte hos Svenning­ sen, var der igen hundekoldt, men selv stod han