VBergsøeDeForbistredeDrenge

286

en Frihaandscirkel saa stor som Diameteren af et ølkrus og paa det næste Blad den samme Cirkel med tolv mindre, koncentriske Cirkler, som nøjagtig udfylder Storcirklens Rum.“ Vi troede, det var meget let; men det viste sig hurtigt at være en Vidskelædersopgave af første Rang. Da jeg kom op til ham med mit Kluderi, sagde han, idet han tegnede de tilsvarende Fi­ gurer: „Ser du, naar jeg nu sætter et øje der og en Mund her, en Finne foroven og en for­ neden, og saa en Flale bagtil, saa ligner din Cirkel grangivelig en Maanefisk, og hvad den anden angaar, saa er det den skønneste Kartoffel­ bunke, man kan tænke sig. Maadelig med Spørs 1“ Jeg luskede forknyt ned, men min Side­ mand gik det endnu værre. Han havde i al Hemmelighed brugt en Passer, men det opda­ gede Svenningsen strax, og med Ordene: „Sny­ deri! — Nol!“ drejede han Fyren „en Bolle“ med den Færdighed, som var ham egen. Svenningsen læste Cornelius Nepos med os i Mellemklasserne, men herom har jeg næsten ingen Erindring —- det var i Matematiktimerne, at vi beundrede ham. Sjeldent sad han paa Katedret. Enten stod han ved Tavlen eller red