VBergsøeDeForbistredeDrenge

285

ningsen pludselig sagde: „Christoffersen! De tolv smaa Profeter — men bag fra.“ Det kunde hverken han eller Nogen af de andre, og saa fik de igen et Kvarter til at lære Profeterne paa denne Maade. Da Tiden var forløben, hørte Svenningsen dem afvexlende i Profeterne forfra og bagfra, indtil han pludselig spurgte: „Christoffersen! Kan du nævne mig den midterste af de tolv smaa Profeter?“ Det kunde hverken han eller hans Side­ mand, og Spørgsmaalet gik videre, indtil ende­ lig Fuxen raabte: „Der er Ingen, Hr. Svenning­ sen, for af Tolv er Ingen den midterste!“ „Det er Udmærket godt med Kryds,“ sagde Svenningsen. „Nu kan I sidde ganske stille til Uhret slaar, for nu har I lært de smaa Profeter baade forfra og bagfra og dertil den meget vig­ tige Sætning, at alle lige Cifre ikke har noget Midttal.“ Overhovedet vidste han altid at klare disse Extratimer ved at give dem et matematisk Ind­ hold. En Dag udeblev Tegnelæreren, og Sven­ ningsen traadte i hans Sted med de Ord: „Nu kan I gerne lægge Fortegningerne og alt det andet Kram paa Hylden, for det bruger jeg ikke, og saa kan I paa det første Blad tegne