VBergsøeDeForbistredeDrenge

284

denne Hersleb — naar bare man kunde tro paa den,“ Saa gav han mig Bogen tilbage og hørte mig ikke. Her springer det Gnmdærlige i hans Karakter særlig frem. Og dog maatte lian em Gang agere Keigl- onslærer, men det blev ogsaa derefter. Naar en Lærer uanmeldt svigtede, overtog han ofte den­ nes Time, trods at han havde nok at gøre. En Dag traf han saadan en hendes Klasse, trøftdte ind I den, satte sig paa Katederet og spurgt®; „Hvad bar li * »JMigicm P brølte hele massen. Nu var Svenmogseo fangen.. lie d en let Q rlmm tog han Bogen, sut» Ckdtensduasaa rakle tøm, Og sagd®: »N i* — saa. det er Ftofeteime? Ja,, d i ftrø store kan m gønne springe: over, for d i a Mm I natttiigwiSj, mm kam du Mmne mig is tolv iaiaaP Dif var der tin Ungm, «¡tor femte.. »Ja, teftkto jeg dleat Øteltefeitofcp sb &S b Sven- ntftpiiR, ,,N« i i % j i g ter elt Kvanter tfii at bese ■ i « i = 'wm. m a s t a l l touu t dhmL* Saa satte Mm il. M giså ‘twd ftrøfføifflrøfe, M i l Swan-