VBergsøeDeForbistredeDrenge

280

Skræddersvenden med hule Suk begravede An­ sigtet i sine Hænder. „Hvad er der nu i Vejen?“ . spurgte Sven- ningsen endelig. „De jamrer Dem jo, som om De havde faaet Prygl! Hvad lider De egent­ lig af?“ „Ulykkelig Kærlighed!“ udbrød Svenden med en tragisk Gestus. „Det var da mærkeligt — det gør jeg ogsaa,“ sagde Svenningsen i dybeste Alvor. „Ha, den F a lsk e !“ udbrød Skræddersvenden med høj Pathos. „Hun har sveget mig, bedraget mig, knust mit Hjerte og løbet bort med en Anden !“ „Ja , Fruentimmerne er gemenlig noget Rak,“ sagde Svenningsen sindigt. „Min har gjort ak­ kurat det Selvsamme.“ Der blev atter en Pavse, eller som det nu til Dags hedder „de sad i stor Stilhed“ , og saa spurgte Svenningsen: „Hvad tænker De egent­ lig paa?“ „Paa at drukne mig,“ udbrød Svenden he­ roisk. „Je g er ked a f dette usle L iv !“ „Det er jeg saamænd ogsaa,“ sagde Sven­ ningsen. „Skal vi saa ta’ fat?“ ,,Ta’ fat — paa hvad?“ spurgte Svenden overrasket.