VBergsøeDeForbistredeDrenge

279

for Skolen kunde han give Den en Lektion, som skabede sig, eller „kørte med Trillebør“ , som han kaldte det. En Aften havde han været i Skoven og vandrede alene hjem ad Kærlighedsstien eller „de Elskendes Paradis“ som den kaldtes. Da saae han et ungt Menneske sidde i dybe Grublerier paa en Bænk tæt ved Søen, og Svenningsen syntes, at Fyren saae ud, som om han tænkte paa at springe i den. Saa satte han sig sindigt ned ved Siden af ham. Efter nogen Tavshed begyndte Svenningsen: „Sig mig, min unge Ven, hvad er egentlig De?“ „Skræddersvend,“ svarede den Anden. „Det var mærkeligt!“ sagde Svenningsen. „Det er jeg saamænd ogsaa.“ Skræddersvenden saae op og ned ad Sven- ningsens herkuliske Skikkelse og spurgte tviv­ lende: „Hvor syr De?“ „Aa, ude paa Christianshavn, i lille Kongens­ gade.“ „Det Værksted kender jeg ikke,“ bemærkede Svenden. „Det er rimeligt nok,“ sagde Svenningsen. »Det er heller ikke noget stort.“ Der blev en længere Pavse, under hvilken