VBergsøeDeForbistredeDrenge

274

Reith, tror du ikke, at der ligger en Specie under den Sten?“ „Hvor falder du paa det?“ spørger Reith. „Aa jo ,“ svarer jeg, „man finder jo saa tidt Penge skjult under saadanne store Sten. Kan du huske ham, Specie-Jørgensen ?“ *) Saa tog Reith fat paa Stenen, men den rørte sig ikke. „Lad mig faa fat,“ siger jeg, og saa løftede jeg Stenen. Reith saae ned i Hullet og sagde: „Der lig­ ger s’gu kun en Regnorm,“ og der laa virkelig heller ikke Andet. Men saa siger j eg : „Hør, Reith, det er dog besynderlig — jeg havde det ganske paa Fø­ lelsen, at der ma a t t e ligge en Specie under den Sten. Jeg kan ikke faa det ud af mit Ho­ ved, og for at faa Fred, vil je g lægge en. Saa lagde jeg en Specie i Hullet og saa sagde Reith: „Du er jo gal, Svenningsen!“ „Det er saamænd meget muligt,“ siger jeg, „men du vil da ikke ha’, at jeg skal give mine Penge ud alene? — Læg du ogsaa en

*) Specie-Jørgensen hed en Vognmand, der havde kørt Specier fra Banken og gemt dem paa Amager.