VBergsøeDeForbistredeDrenge

107

bestod i at sætte de lange, sorte Luffer i en roterende Bevægelse, hvorved han fik en forbav­ sende Lighed med en vandrende Mølle. En Dag blev jeg ramt af en Vinge og trimlede ned af Bastionen; men Otto rejste mig med den tørre Bemærkning, „at det var sundt“ . Naar jeg saa kom hjem, træt, sulten og forfrossen, fik jeg en Skaal —- Agernkaffe. Det var ogsaa sundt! Disse Morgenture fortsatte Fader med en mærkelig Ihærdighed. Jeg tror, at de skadede hans Sundhed; thi han blev ofte forkølet, og hans Fordøjelse svækkedes. Ja, selv i Kolera­ sommeren travede vi Volden rundt uden at ane, at den dødbringende Mikrobe laa gemt i det forræderiske Vand. Endelig kom Nemesis. Bang fik en vældig Brandbyld i Nakken og Otto blev syg. Saa hørte vi op med Vandgangen. Fader elskede Landet og Livet i den frie Natur. Hans højeste Ønske var at faa en lille Ejendom udenfor Byen, hvor han kunde dyrke sin egen Have; men han naaede aldrig dette Maal. Hans Embede bandt ham uafbrudt til Fabriken; selv i Sommerferien, hvor vi andre tumlede os paa Landet hos Slægt og Venner,