VBergsøeDeForbistredeDrenge

106

Kneipp — kun gik man ikke barbenet til Posten. Til dette Uhyre havde Fader, forført af Otto, fattet en for mig ulykkelig Kærlighed. Den laa for Enden af Gothersgade, tæt op til Volden, og skulde, efter Ottos Sigende, være en Gren af Maglevældet ved Roskilde. Bag Posten var der et graamalet Skab, hvor en Vandmand holdt Vagt over de med Navn mærkede Halv- potteglas. Kuren bestod i at tømme saadant et Uhyre, gaa over Bastionerne til østerport, vende tilbage, tømme nok et, gaa igen, og endelig — o Rædsel! — sluge det tredie — Alt paa fastende Hjerte. Tidligt om Morgenen, i Vinterkulde, i Sne og Slud travede vi saa op til Posten. Der stod saa Otto i Pels, Skindhue og nogle uhyre, forede Bælgvanter, der gav hans Forlemmer Udseende af Luffer. Jeg slap heldigvis med en Pægl, men naar jeg havde faaet den tredie, og i mit tynde Tøj travede efter de to Andre, ligesom en klippet Pudel, kunde jeg føle det kolde Vand rumle i min Mave som Maglevældet ved Ros­ kilde. Otto gik altid med lange, hurtige Skridt og snakkede uophørligt. Ved den anden Om­ gang begyndte han en pudsig Gymnastik, som