VBergsøeDeForbistredeDrenge

95

sten; men ved Fastelavn lavede hun de mest overdaadige Ris og ved Paasketider nogle al­ deles bedaarende Lam. Saa var der Biankensteiner — Københavns eneste Legetøjsbutik og „Børnenes Paradis“ . Hvor var dog hans Marionetdukker dejlige! — De hang paa en Stang i Vinduet som en Række kvalte Forbrydere, og i Midten saas Djævelen i egen høje Person med sorte Horn og en lang rød Tunge. I denne Djævel forelskede jeg mig aldeles lidenskabeligt. Hvilken Virkning vilde han ikke gøre i Dramaets Slutscene, og hvor rædselsfuldt vilde han ikke brøle, naar han loer til Helvede med Elskerinden. Jeg slagtede min Gris til Ære for ham — jeg sparede mine To­ skillinger til Boller, jeg rejste Statslaan hos min Moder, og endelig kom den store Dag, da jeg havde den Rigsdaler, som Djævelen kostede. Ak — da var han solgt! Med blødende Hjerte og Taarer i øjnene maatte jeg forsage Djæ­ velen og alle de Gerninger, jeg havde bestemt ham til. Ak ja — det var haardt! Jeg har senere truffet mange Djævle, baade med og uden Horn; men aldrig har jeg; truffet min Barndoms Djævel fra Biankensteiners Butik — han var unique! —