VBergsøeDeForbistredeDrenge

9 4

mod to Rendestene, dybe nok til at drukne et Barn. Naar nu Vandet kom styrtende fra de to Oplande, Gammeltorv og Kultorvet, forenedes de paa Hjørnet af Skinder- og Købmagergade til et Floddelta, hvis Vandstand voxede med hvert Minut. Under slige Forhold kom der, hvad man kalder „Sjov i Gaden“ . Kælderfolkene fik travlt med at lukke deres Halse. Urtekræmmeren paa Hjørnet byggede en Dæmning af Sand, og Ras­ mus lukkede Porten op, for at Vandet fra Fabrik- gaardene kunde faa Løb. Gadekommissæren kom vadende med sit blanke Messingskilt paa Bry­ stet, og saa indtraf endelig det med Spænding i Møde sete Øjeblik, hvor alle Rendestensbrædder begyndte at sejle omkap. Naar man saa kunde være saa heldig at se Spækhøkermadamen „tyk, trind og trivelig“ træde ud paa et gyngende Bræt, vippe det i Vejret og sætte sig paa sit Agterkastel med et plumpende Sprøjt — ja, saa tror jeg nok, „at Jubelen var ubeskrivelig“ . Lidt kan fornøje Børn, og det var ogsaa saare Lidet, vi morede os med. Der var „Runde- taarnskonen“ , som solgte Honningkager, røde Grise og, om Foraaret, Kirsebær paa Pinde. Om Vinteren gjorde hun mest i Svovlstikker og Flinte