UtterslevMoseKirkemosenOgGyngemosen_1994

af arter, der vokser på de åbne plæner og på jord i krattene, har været meget ringe. Samtidig bevirkede de store regnmængder, at de ellers potentielt svamperige, lavtliggende og fugtige områder i en længere periode var helt vanddækkede og derfor uden frugtlegemer af jordboende svampe. Sent på året har der været et fint flor af træboende svampe. Man kan konkludere, at der specielt for visse svampegruppers og biotopers vedkommende har været fine muligheder for at iagttage svampene i 1994. Utterslev Mose er ikke tidligere blevet undersøgt mykologisk (^undersøgt for svampe). Der foreligger kun nogle ganske få spredte oplysninger ffa tidligere tid. Et rundspørge til aktive feltmykologer gav følgende resultater: Jørgen Albertsen besøgte lokaliteten flere gange i forsommeren 1958 og indsamlede i denne forbindelse Tjømebær- Stødsvamp (Xylaria oxyacanthae) som det første danske fund. Han observerede også Vårmusseron (Calocybe gambosa) i mængde, samt Kødet Stjemebold (Geastrum triplex). David Boertmann har også set Vårmusseron i mosen. Flemming Rune Petersen besøgte Utterslev Mose et par gange i 1986, men hans optegnelser er ikke tilgængelige i skrivende stund. Årets undersøgelse er således den første af sin art. 3.2 Svampefloraen i de enkelte vegetationstyper Set fra et mykologisk synspunkt falder Utterslev Mose i flere forskellige vegetations­ typer. Disse falder ikke nødvendigvis sammen med en inddeling i de plantesamfund, der kan anvendes i forhold til fuglelivet eller i forhold til blomsterplanterne. Rørsumpen og høj staudeengen, hvor kanadisk gyldenris ofte spiller en stor rolle, kan svampemæssigt opfattes som én biotop; mange svampearter lever på de døde urtestæng- ler, og i tørre efterårsperioder findes også jordboende arter. En karakterart er den lille gule skivesvamp Almindelig Gulskive, der blev fundet et par steder på døde stængler af gyldenris. Kratskov og sumpskov er m.h.t. højere planter meget forskelligt sammensat, men mykologisk set kan de sammenfattes. Følgende tre forhold kan iagttages: 1. Buskformet pil spiller ofte en arealmæssig stor rolle. 2. Plantede prydbuske dominerer i partier. 3. Rød-el og tjørn dominerer kun i mindre partier. Disse krat er vigtige for såvel mykorrhizadannende arter som jordbundssaprofytter (levende på dødt organisk materiale i jorden) og forskellige træboende svampearter. En stor og iøjnefaldende art er Teglfarvet Labyrintsvamp, der lever på døde grene og tynde stammer afarter afpil, men også mange mindre arter lever her, f. eks. Spidsskælhat. Disse to arter samt Pile- Knaphat er karakteristiske for naturlige pilemoser. De fritstående træer, der står i græsplæner, udgør en vigtig biotop for svampene, såvel træboende arter som mykorrhizadannende arter. Mange mykorrhizadannere trives således bedst, når træerne er blevet gamle, og frugtlegemerne frit kan kaste deres sporer uhindret af høj urte- og buskvegetation. Det drejer sig især om pil, poppel og birk, i mindre grad om eg, bøg og avnbøg. Blandt parasitterne kan nævnes Krumskællet Skælhat, der ses i tætte knipper ved foden af de store piletræer. Blandt mykorrhizadanneme findes adskillige arter af Skørhat, Trævlhat, Tåreblad og Slørhat.

38