UtterslevMoseKirkemosenOgGyngemosen_1994

Græsplænerne udgør arealmæssigt en stor del af mosens landområder, og de er også et vigtigt potentielt levested for mange arter af svampe. Høsletsvamp, Kanel-Keglehat og Mælkehvid Keglehat kan nævnes blandt disse. Endelig er udspredt træflis i bede med urter og buske en betydningsfuld næringskilde for mange/ svampe. Kegle-Mørkhat, Rod-Mørkhat og Høj Posesvamp er arter, som fortrinsvis eller udelukkende er fundet på denne biotop. I databilaget 7.3 side 105 er vist forekomsten af de i artslisten opførte svampearter i vege-tationstyper, og desuden er angivet hvilken emæringstype, de enkelte arter tilhører.

Figur 21. Svovlporesvamp siddende på gammel hvid-pil.

3.3 Særligt værdifulde områder Ikke alle områder i Utterslev Mose er levested for lige mange svampe. Fordelingen af arterne på vegetationstyper kan give et fingerpeg om værdien af delområderne, men der er store lokale forskelle. De førnævnte vegetationstyper findes i stort set alle mosens delområder, men deres værdi for svampene er meget forskellig. Generelt er de bedste steder dem, hvor mikroklimaet er fugtigt, hvor jordbunden er uforstyrret, og hvor de oprindelige vedplantearter er bevaret. Her er artsdiversiteten størst, og det er her, der er størst chance for at finde sjældne arter. Et enkelt års observationer giver ikke mulighed for med sikkerhed at udtale sig om værdien af alle vegetationstyper og småarealer. Der kan dog godt peges på nogle mindre områder, hvor der er fundet mange interessante arter.

39

Made with