UtterslevMoseKirkemosenOgGyngemosen_1994

3 Overvågning af svampefloraen

3.1 Indledning - Metode Undersøgelsen af svampefloraen i Utterslev Mose er udført af biolog Erik Raid, der har udarbejdet en teknisk rapport til Parkafdelingen. Det er denne rapport, der danner grundlag for dette afsnit. Der blev i området fundet 83 navngivne arter, hvoraf 2 er rødlistearter. Utterslev Mose blev besøgt én gang i hver af månederne maj-november 1994. Fund af svampearter blev noteret i felten, og sjældnere eller vanskeligt bestembare arter blev bragt hjem til videre bearbejdning. Der blev lagt vægt på at registrere arternes forekomst inden for hvert af delområderne, og desuden blev arternes økologi noteret. Alle delom­ råder blev besøgt ved hvert besøg; dog er Teglholm kun besigtiget af biolog Kim Larsen. En detaljeret kortlægning af svampenes udbredelse blev altså ikke udført, idet opgavens tidsrammer udelukkende prioriterede udpegning af svamperige biotoper og indsamling af så mange svampearter som muligt. Foruden disse observationer har Kim Larsen bidraget væsentligt til undersøgelsen ved at foretage ca. 60 svampeindsamlinger i Utterslev Mose i 1994; dette materiale indgår som et vægtigt supplement til undersøgelsen. Det er tilstræbt at bevare tørret belægsmateriale af i hvert fald ét fund af hver af de observerede arter. Herved er senere kontrol af bestemmelserne mulig. Visse store, let kendelige arter er dog ikke blevet belagt. Nogle få observerede arter, især inden for resupinate (skorpedannende) barksvampe og brunsporede hatsvampe, er ikke blevet bestemt. 1994 var på landsplan et ret specielt svampeår. En lovende optakt til forsommerfloret blev brat afbrudt af en langvarig tørkeperiode, der gjorde sommerfloret meget sparsomt, især på de åbne plæner. Regnbygerne satte ind igen fra midten af august og kulminerede i to meget våde døgn omkring den 15. september. Denne store regnmængde gav et pænt svampeflor i de næste tre uger, men da den umiddelbart blev efterfulgt af lang tids tørke kombineret med stærkt udtørrende blæst, var det især svampefloret på de fugtigste lokaliteter, lukkede skove og moser, der nød godt af regnen. Derimod kom svampefloret på de åbne lokaliteter, markerne og de plænedominerede parker, aldrig rigtigt i gang. I skovene var det især de større svampearter, og blandt dem navnlig de mykorrhizadannende arter (arter, der lever i symbiose med højere planter), der kunne ny­ de godt af den koncentrerede regnmængde, mens de mindre arter ikke tålte udtørringen. Det sene efterår, fra slutningen af oktober, gav derimod en lang periode med stille vejr med stor luftfugtighed, som især gav fine betingelser for svampearter, der vokser på dødt træ. For Utterslev Mose har disse vejrforhold betydet, at der i 1994 har været et veludviklet flor af mykorrhizadannere tilknyttet de fritstående træer i plænerne, mens forekomsten

37