UniversitetetsFirehundredaarsFest_1879

Studenternes Fest. 71 k g l. H ø j h e d sin Glæde over at finde sig i Studenternes Midte, og at han følte sig stolt over den ham viste Hyldest. Med Danmarks stolte Minder for Øje haabede han, at Konge og Folk med Frejdighed kunde se Frem tiden imøde. Han var af den Overbevisning, at Konge og Folk kunde love hverandre, at de aldrig vilde opgive Haabet om, at det vilde lykkes dem at værne om Fædrelandet saavel i aandelig, som i andre Henseender. Derefter bragte Kedaktør, Dr. phil. C a r l P l o u g paa Stu­ denternes Vegne Kongehuset følgende Hilsen: Den akademiske Ungdom hylder Hs. Maj. Kongen som Statens Overhoved, som det personlige U d tryk for dens Enhed og Magt, som Lovens fødte Væ rge, som V idenskabs og Kunsts naturlige Beskytter. Men den hylder ham tillige som den Konge, der i Gjerning har godt­ gjort sin Trofasthed for mange Aar siden mod Fæ drelandet, for faa Aar siden mod Forfatningen, idet det da lykkedes ham at føre F ri­ heden uskadt igjennem en farlig Prøve. Vi hylde ham som den Konge, der sammen med sit Folk har baaret en stor Sorg over en uafvendelig U lykke, og som stedse deler dets faste Haab om Gjen- forening med vore fraskilte Landsmænd. Vi hylde ham som den, der i (fjerning har anerkjendt Broderskabet mellem de nordiske Folk og er rede til at fremme enhver Forbindelse mellem dem, der kan tjene til fælles Gavn og gjensidig Tryghed. Vi hylde endelig Hs. Majestæt som Hovedet for en Slægt, der hvad enten den forbliver hjemms ved Tronens Fod eller spredes vidt i Verden og stiger højere i Magt og G iands, end Danmark kan løfte sine F y rs te r, overalt medbringer og altid vil bevare sin K jæ rlighed til det lille Fødeland. I disse Følelser mødes Kongen og Kongehuset med den aka­ demiske Ungdom. Denne nyder endnu ikke Statsborgernes R ettig­ heder og er ikke kaldet til nogen umiddelbar Indgriben i Dagens praktiske Spørgsmaal; men ligesom den lever i de store almindelige Tanker, der bevæge Menneskeheden, saaledes leve ogsaa i den de op­ højede Følelser, som holde Menneskene oppe under Livets T ryk ; og i denne Ungdom spire de K ræ fter, der engang skulle lede Folkets U d­ vikling som Embedsmænd og Borgere, som Medlemmer af Kongens og Folkets Raad. Derfor er det et lykkeligt Frem tidsvarsel, naar den akademiske Ungdom slutter sig. til Kongen og Kongehuset ikke blot af undersaatlig P ligt, men af fri Villie og med oprigtig Hengivenhed.