UniversitetetsFirehundredaarsFest_1879

72

4de Juni: Og naar je g nu ønsker Hs. Maj. Kongen et langt og lykkeligt Liv, ønsker, at han maa se sit Folk i ydre Helhed og indre Enighed arbejde dygtig t og ihæ rdigt paa vor aandelige og materielle Udvikling og vinde nye Sejre paa V idenskabens, Kunstens og Kunstflidens Mar­ ker — Saa beder jeg Ds. kgl. Højh. være forsikret om , at dette Ønske kommer fra ærlige og trofaste, varme og friske H jæ rter, lige­ som jeg ogsaa tør tro , at den Ju b e l, hvormed Ds. kgl. Højh. her er bleven h ilset, og hvormed ogsaa mine Ord ere bievne og ville blive bekræ ftede, i Deres eget, Deres høje Faders og Deres hele Slægts H jæ rter vil vække Glæde og efterlade Tillid. Leve Hs. Maj. Kong K ristian den Niende og hans kongelige Hus! H s. k g l. H ø j h e d tog herefter endnu en Gang Ordet og udtalte, at hans Hjerte var fuldt af det Indtryk, som han havde modtaget i denne Stund. Han skulde bringe Hs. Maj. Kongen Beretning om den Hyldest, som her var brag t ham, th i Konge og Folk vare nøje knyttede sammen. Derfor var han overbevist om, at alle vilde istemme et nidobbelt Leve for Hans Majestæt Kongen. Rungende Leveraab baade for Kongen og for Hs. kgl. Højhed besvarede ogsaa denne Udtalelse og fulgte Hs. kgl. Høj­ hed paa Vejen ind til en af de til Koncertsalen stødende Sale, hvor Souperen for de sidst ankomne Deltagere i Festen var anrettet. Her tilbragte Hs. kgl. Højhed endnu en Times Tid under Samtale med Forskjellige, og den russiske Gesandt, Hs. Exe. Baron M o h r e n h e im , bragte her Studenterne en Hilsen fra Finlands Højskole. P aa et andet Sted, udtalte han, har je g allerede havt Lejlighed til at ytre mig paa Helsingfors’s Vegne som beskeden Tolk for Finlands Højskole, der har havt den Æ re at optages i den snævrere K reds af de nærmest beslægtede Universiteter. D esuagtet maa det være mig tilladt her at gjøre den Bemæ rkning, a t, omendskjønt ved en firehundred- aarig Mindefest de historiske Traditioner vel kunne give det helsing- forsske Universitet en grundet Adkomst til en hædrende F o rret, tør jeg paa den anden Side paastaa, at intet af de øvrige af Kejserrigets Universiseter staar tilbage for det finlandske, hvad angaar den Æ re­ fryg t og inderlige Hengivenhed, som de nære for deres æ ldre Slægt­ ning i K jøbenhavn, en Følelse, hvori de alle kunne kappes med