UniversitetetsFirehundredaarsFest_1879

70

4de Juni : inån, hvarmed det skall utfora den kamp, som dess h årar ej formå uthårda. Och forvisso, om I visen eder vara idéens råtte for- kåmpar och den rå tta idéens forkåmpar; om I på eder sida ågen den stérste och mågtigaste, den ende Guden, forvisso I skolen då segra. Det år mer ån en onskan, ja g hår uttalar, det år en for- utsågelse. Yare den den helsning, vi b ringa eder från stridshroderna i Lund a g å rd ! Hell eder, I danske studenter, till lyckosam kamp for nationel tillvaro, till seger ofver tid och forgångelse! Hell! T refaldt hell! Hermed var Festens første Del endt; man forlod Plænen og begav sig lien til Pladsen foran Koncertsalen, livor Punsche- bordene ventede. Klokken var im idlertid bleven halv ni, og Tiden for Gjæ- sternes Ankomst fra Kasinomiddagen nærmede sig. En Del af Komiteens Medlemmer begav sig derfor ned til Landingsbroen ved Bellevne og snart lagde „Gefion“ til, medbringende de Ven­ tede. Toget drog ad „Langelinie“ op til Koncertsalen og mod­ toges mecl Jubel af de der forsamlede Studenter. Men nu brød Vejret, der alt længe havde været truende, løs, og Kegnen trængte i faa Øjeblikke saa mange ind i Koncertsalen, som der kunde rummes. Universitetets Rektor var her Gjenstand for en begejstret Ovation og bragte Studenterne en Tak for deres Modtagelse. Omtrent samtidig hermed ankom H a n s k o n g e l i g e H ø j- lie d K r o n p r i n s e n tilligemed Prinserne V i l h e lm og H a n s og Følge, og førtes, da Regnen vedblev med uformindsket Styrke, ind i Koncertsalen. A lt fik ved denne Forlæggelse af Festens Midtpunkt et temmelig improviseret Præg, og Pladsen blev mere end trang. Med stormende Jubel modtoges Hans kongelige Højhed, og det varede en Stund, inden han kunde komme til Orde for Hurraraabene, der ikke syntes at ville op­ høre. Hyppig afbrudt af begejstrede Bifaldsraab, udtalte H s.