UniversitetetsFirehundredaarsFest_1879

Kommunens Festmiddag. 139 have baaret Danmarks Navn vidt ad i Verden. Hvilken mægtig vidt rækkende Indflydelse har det ikke udøvet paa det borgerlige Samfunds Udvikling, p aa Folkets aandelige og materielle Liv. Den videnskabelige E rkjendelse har præget sig i vor hele Tænke- maade og Livsopfattelse. Bonden bag sin Plov, Haandvæ rkeren i sit Værksted h ar høstet F ru g t af V idenskabens oplysende Virksomhed. Derfor toner Sangen saa liflig, derfor lyder Ordet saa k raftig til Universitetets P ris i disse Festens Dage. Danmark er et lidet Land, det vejer kun lidt paa Magtens Vægt- skaal; men i Aandens Verden ere vi hverken fattige eller ringe. Den aandelige Udsæd gror frodig i den danske Jordbund, der er aandelig Grøde, der er L ivskraft i det danske Folk. Kun d e t Folk, der opgiver sin aandelige Ejendommelighed, m ister sin R et til at leve. V o r Fortid, v o r Nutid taler om aandelige Sejre i Aandens Verden; de mane den opvoxende Slægt til at følge i Fædrenes Fodspor. Vi se i Universitetet M idtpunktet for Folkets aandelige L iv ; i det se vi det b e d s t e V æ r n fo r F o l k e t s a a n d e l i g e S e l v s t æ n d i g h e d ; d e t er kaldet til at give V idnesbyrd om vor R et til et frit og selv­ stændigt Liv. Længe stod Universitetet som et blot Lærdommens Sæde, nu har det i stedse større Omfang inddraget under sit Omraade Videnskaber, særlig egnede til at vække og nære Folkets aandelige Liv. Længe stod Universitetet fjernet fra Folket, fremmed for dets Liv, — nu har det aabnet sine Høresale for alle, Mænd og Kvinder, som der ville søge Vejledning til Kundskaber og Oplysning. Længe lød Ordet i et fremmed Tungemaal, nu lyder Modersmaalet ren t og k raftig fra Universitetets Lærestole. — Derigjennem er Vejen banet for en frugtbringende Sammenhæng mellem det folkelige Dan­ nelsesliv og den videnskabelige E rkjendelse. L ader os da som Borgere i den Kommune, der staar Universitetet saa nær, lader os som danske Mænd bringe Universitetet vor Tak for dets G jerning; samlede i festlig L ag ville vi fejre Universitetets Minde­ fest som en i Ordets fulde Betydning national Fest. Gid Universitetet som Videnskabens fredlyste Tempel ved alvor­ lig t og samvittighedsfuldt Arbejde i Aandens og Sandhedens Tjeneste vedblivende maa hævde sin jævnbyrdige Plads blandt Europas viden­ skabelige Højskoler. Gid det som et Oplysningens A rnested maa være en nærende Moder for Folkets aandelige Liv.