TroelsLundHistoriskeSkitser

ham til at beholde Hveen i Forlehning; Den, det kom an paa, blev dog til syvende og sidst Kongen. Hvor let kunde ikke, naar Niels Kaas havde lukket sine Gine, en hoitstaaende Uven hvidske den unge Konge Ondt i Oret om Tyge Brahe. Anledninger var der nok af, han skaanede Ingen, des værre heller ikke sig selv. Hvor ubesindigt var det f. Ex. ikke af ham at ægte den Bondepige; han havde derved plettet sin Slægts og sit eget Navn, hans Børn bleve ikke Adelsmænd, ifølge Loven maatte de ikke engang arve ham, hvis han efterlod sig Jorde­ gods. Det vilde nødvendigt fore til Strid om ikke før saa ved hans Død, og hvor længe kunde man vel vente, at Folk vilde vedblive at domme saa mildt derom som nu, da man af Hensyn til ham selv og hans Slægt betragtede det hele Forhold som en blot los Forbindelse? Her var nok at støtte, nok at anbefale til en Konges skaansomme Omhu, og Niels Kaas greb Sagen an med en gammel Diplomats Sikkerhed og Behændighed. Han talte ikke om alle disse Van­ skeligheder ved Tyge Brahes Stilling, han gik den modsatte Vei og oprullede for Barnets Phantasi et Billede af Tyge Brahes Storhed, udmalede hans Fortjenester af Videnskaben, hvorledes han til det