TroelsLundHistoriskeSkitser

3 1 8

vilde anbefale til den vordende Konge. I Virke­ ligheden trængte Tyge Brahe til al den Anbefaling han kunde faae af formaaende Venner, thi hans Stilling var m islig nok. En Særling var han af Naturen; paa engang knarvorn og vittig, myndig og uforsigtig havde han skaffet, sig en Mængde Uvenner; hans Lykke og Talenter havde vel er­ hvervet ham en Del, men Resten havde han selv forskaffet sig. Kom det til Stykket, kunde han knap stole paa en eneste af sin Slægt og ligesaa mange a-f sin hele Stand, paa et Par aldrende Rigsraader nær. Hans Venner vare altsaa let talte. Ligesaa usikkert stod det til med den «Lykke-), han havde gjort. Vel havde han flere anseelige Forlehninger og havde modtaget mange Gaver af Frederik den Anden og siden af Rigsraadet, men hvor usikkert var dog ikke al hans Formue anbragt. Han havde anvendt saa godt som Alt, hvad han ciede, paa Uranienborg. Instrumenterne vare hans, Bygnin­ gerne vare hans, men Grunden var — Kongens. Fn eneste Kurre paa Traaden, og Kongen kunde tilintetgjøre det hele Værk ved at tage Hveen fra ham. Hvad hjalp det, at Dronning Sophie, at hele Rigsraadet havde underskrevet en Forpligtelse til at anbefale Tyge Brahe og hans Børn efter