TrapKøbenhavnOgFrederiksberg_Tr23-K2

Historie.

784

hans Bibliotek, medens nederste Etage var Tøjhus. I Skt. Anne By paa nuvæ­ rende Amalienborgs Grund lod Dronningen Slottet Sophie Amalienborg bygge. Dets Have strakte sig fra Skt. Anneplads til Fredericiagade. Arbejdet blev først afsluttet i 1673, da Slotskirken indviedes. Den Dom, som blev fældet over Corfitz Ulfeld, medførte Konfiskation og Ned­ rivning af hans Gaard i Graabrødre. Gaardens Grund blev i 1661 udlagt til offent­ lig Plads, Ulfelds Plads, og en Skamstøtte (nu i Nationalmuseet) rejst; nu er Pladsen Graabrødre Torv og Kejsergade. Vartov, hvis Bygning ved Sortedamssøen var ødelagt i Belejringen, købte i 1665

den Grund, hvor Hospitalet siden har haft til Huse. I den gamle By var Gaderne lidet farbare paa Grund af de mange Bislag, Kælderhalse, Trap­ per, Stakitter m. m., og trods Indførelsen 1661 af en Reno­ vationsskat og en Generalrenoverings­ direktør var Gader­ ne utrolig snavsede. Et nyt og sundere Grundlag for Skat­ terne kom med Kø­ benhavns Grund­ takst af 1662. I Handel, Skibsfart og Industri fort­ satte Regeringen i merkantilistisk Aand med Privilegier, Monopoler, Beskyt­ telse og Tvang.

Lavenes Artikler blev revideret, da deres Selvstyre stred mod Enevældens Ønsker. Christian V’s Regeringstid var en Fremgangsperiode for Byen. Indbyggerantallet, der i 1669 var c. 31,000, steg til c. 42,000 i 1679, c. 60,000 i 1689 og c. 62,000 i 1699; denne Stigning medførte, at Tiden blev en Byggeperiode. Der blev opført mange nye Privathuse, især i Storm-, Ny Vester-, Ny Kongens-, Adel-, Sølvgade og Løngangsstræde og paa Kongens Nytorv; det var mest toetages Bindingsværksbyg­ ninger. Kongens Nytorv, som havde henligget i Høj og Dal som Rest af Chr. IV’s Vold, og som spotvis hed Hallandsaas, blev planeret og brolagt i 1670, og snart rejstes her Gyldenløves Palæ (nu Charlottenborg), Niels Juels Palæ (nu Thotts), og paa det nuv. kongelige Teaters Plads byggedes i 1673 Kanonstøberiet Gæthuset, der afløste det gamle i Pilestræde. Nyhavn blev udgravet 1671-73. I 1680 opførtes Hovedvagten, hvor nu Hovedvagtsgade ligger, og i 1688 blev Rytterstatuen af Kongen rejst paa Torvets Midte som den første Statue paa offentlig Plads i Byen.