TrapKøbenhavnOgFrederiksberg_Tr23-K2

Fra Reformationstiden til den store Ildebrand.

783

Skatter og Indkvarteringsbyrden tyngede; naar Kbh. alligevel kom i Vejret og fik en dominerende Stilling, der skaffede den Betegnelsen „en Blodigle paa Stats­ legemet", var det, fordi Enevoldskongen begunstigede sin Hoved- og Residens­ stad. Efter Krigen søgte Kongen at indhente det forsømte med Hensyn til Befæst­ ningen. Skt. Anne Skanse blev af Generalmajor Henrich Ruse ombygget til Ci­ tadellet Frederikshavn; Kirkeruinen Skt. Anna Rotunda blev nedbrudt og Stenene brugt i Citadellets Bygninger. Citadellet var i Hovedsagen fuldført 1663, men det her oprindelig paatænkte Residensslot kom ikke til Udførelse. Ombygningen af B y e n s V o ld e blev først paabegyndt i 1667, og Arbejdet afsluttedes i Løbet af nogle Aar. Era den gamle Vesterport blev Volden ført noget vestligere end før, og

Vesterport. Efter Thurah’s Vitruvius.

selve Porten blev i 1668 flyttet mod S. fra Vestergade til udfor Skt. Clemensstræde, hvor nu Frederiksberggade udmunder i Raadhuspladsen. Paa Grund af den nye Vold­ linje blev Løngangen og Slotsholmens Befæstning overflødig, og paa Fladvandet mellem Slotsholmen og Volden opfyldtes Frederiksholmskvarteret, og Frederiks­ holms Kanal udgravedes. Ogsaa Christianshavns Vold blev forstærket, og ud imod Kalvebodstrand blev den ligeledes flyttet, saa at den kom i Linie med Vol­ den paa Københavnssiden. De yderste Forsvarsværker paa begge Sider var de saa- kaldte „Kyckenkorbe" (Navnet er i nyere Tid fejlagtig tydet som „Kigkurer"; det betyder vist „Kig i Kurven", et Slangord forVandet, svarende til det moderne „Ballen"). De under Belejringen ødelagte Forstæder maatte ikke genopføres, men Jorden udenfor Søerne skulde af forsvarsmæssige Grunde forblive øde og ubebygget. I 1669 fik derfor Blegmændene og i 1672 Gartnerne anvist Jord udenfor Sortedams Sø, og Blegdammene og Urtehaverne opstod langs Blegdamsvejen. Iøvrigt kan det nævnes, at Fr. III i Stedet for Chr. III s Tøjhus lod opføre den Bygning, som nu rummer Rigsarkivet, fuldført 1673. Den betegnedes som bestemt til „Ars, Lex, Mars“, idet øverste Etage var Kongens Kunstkammer, næste