TrapKøbenhavnOgFrederiksberg_Tr23-K2

Fra Reformationstiden til den store Ildebrand.

785

Af andre Gadeanlæg kan nævnes Frederiksborggade, der i 1680 blev ført fra Lille-Købmagergade til den i 1673 nybyggede Nørreport. og Nygade, som i 1691 lagdes over en Brandtomt fra Gammel Torv til Vimmelskaftet. Nybrogade blev anlagt i 1684 langs Gammel Strand og Stormbroen og Prinsens Bro, medens Nybro udfor Knabrostræde allerede var bygget i Fr. IH’s Dage. Knabrostræde blev efter en alvorlig Brand 14.-15. November 1685, hvorved c. 40 Ejendomme ødelagdes, ført igennem til Vimmelskaftet. En anden Brand ødelagde 19A 1689 Sophie Amalienborg under en Operaforestilling i en Træbygning i Slottets umid-

Nørreport. Efter Thurah’s Vitruvius.

delbare Nærhed, og 171 Mennesker indebrændte, hovedsagelig af Byens ansete Familier. Blandt Chr. V’s Bygninger fortjener endnu Reformert Kirke, opf. 1688-89, og Vor Frelsers Kirke, opf. 1682-96, at nævnes. I 1674 blev Christianshavn ind­ lemmet i København, men beholdt dog sit eget Byting til 1685. Ogsaa paa anden Vis indlemmedes Christianshavn i hovedstaden, idet dens Befæstning knyttedes til Kastellet, da Kongen i 1685-92 byggede den endnu eksisterende Forlængelse af Christianshavns Vold henover Revshalegrunden til Christiani Qvinti Bastion, samtidig flyttede Flaadelejet fra Bremerholm til den dybe Krog Hukken udfor Toldboden og lod Nyholm opfylde til Skibsbygningsværft for Flaaden. I 1695 fik Motzmann Tilladelse til at fylde op nær Byens gamle Ballastplads; derved fremstod det nuværende Christiansholm. Langebro byggedes 1686, dog kun for Fodgængere. T ra p : Danmark, 4. Udg. I. 50