TrapKøbenhavnOgFrederiksberg_Tr23-K2

762

Historie.

Cletnens, oprindl. bygget af Træ; Helgennavnet peger mod 11. Aarh. og mod Paavirkningen fra England i Knud den Stores Tid. Rimeligvis er den da opført som Herredskirke for Støvnæs Herred. D et m id d e la ld e rlig e K ø b e n h a v n . Absalon modtog Havn og Halvdelen af det Herred, hvori Byen ligger, som Gave af Kong Valdemar. Gaven var utvivlsomt en Tak for de store Tjenester, han

havde ydet Kongen i Blodnatten i Roskilde 9/s 1157 og umiddel­ bart derefter. Det nøj­ agtige Tidspunkt for Overdragelsen kendes ikke, men det er næp­ pe rimeligt, at den er sket væsentlig senere end Oprettelsen af Vit­ skøl Kloster i 1158, som Kong Valdemar stiftede af Taknemme­ lighed for sin Redning. Absalonstidens Køben­ havn præges først og fremmest af de lang­ strakte Køb m a n d s - g aard e, der blev ud­ lagt paa begge Sider af Vimmelskaftet og paa Nordsiden af Ama­ gertorv og Østergade. Vimmelskaftets ældste Navn, Tyskemanne- gade, vidner om, af hvilken Nationalitet disse Købmænd for- trinsvis var, og det synes rimeligt, at de i

Absalons Rytterstatue.

1158 fra Roskilde fordrevne tyske Købmænd har været blandt Købmandskvarterets første Beboere. Byens Navn Havn ændres til Købmandehavn, portus mercatorum, et Navn der særlig bringer de udenlandske Købmand, mercatores, i Erindring. Absalon befæstede Byen med Vold og Grav og med en Plankebefæstning paa Volden. Af denne Jordvold er der fundet betydelige Rester, dels i Vartovs Gaard, dels under Udgravningerne for Boulevardbanen og ved Gotersgade under Ny­ bygningerne mellem Landemærket og Christian IX’s Gade. Volden fortsatte herfra i en Bue til Kongens Nytorvs Vestside, som den fulgte til Stranden ved Vingaards- stræde. Det har ved Udgravningerne vist sig, at Volden sædvanlig er en regel­ mæssig rundet Opfyldning af ren Ler og Muld, c. 2 m høj og c. 11 m bred forneden, hvilende paa det naturlige Terræns Muldlag, uden mellemfaldende Af­ faldsfyld af nogen Art. Kun i Vartovs Gaard var Voldprofilet større, 3,3 m højt