TrapKøbenhavnOgFrederiksberg_Tr23-K2

763

Det middelalderlige København.

og 15 m bredt, svarende til en større, foranliggende Grav, der her i det lave Ter­ ræn har været vandførende. Dette viser tydeligt, at Møllegraven for Vesterports Vandmølle er udført samtidig med Voldanlægget, og at Absalon for at skaffe Vand til Møllen har lagt Dæmninger over Skt. Jørgensbækkens to Løb, henholdsvis ved Bulowsvej og 0 . for Ladegaarden; den sidstnævnte Dæmning er fortsat tværs over Engdraget, hvor nu Gyldenløvesgade gaar, og Peblingesøen er derved dannet og opstemmet som Mølledam. Herfra førte en gravet Kanal Vandet videre mod 0 . til Volden ved Jarmers Taarn, hvorefter det havde sit Løb til Møllen gennem Voldgraven. I Aaret 1167 opførte Absalon Borgen paa Strandholmen til yderligere Beskyttelse af Byen fra Søsiden. Utvivlsomt var Plankebefæstningen bragt i nøje Forbindelse med Borgen, og Havnens Bom aabnedes og lukkedes, naar Vagtklokken lød. An­ lægget af Borgen medførte Bygningen af den ældste Højbro, en Træbro, af hvis Landpiller og Tilkørsler Spor er bleven fundne. Til Absalonstidens Anlæg kan endnu henregnes en Møllegrav lagt fra Vold­

graven ind til Gadekæret og derfra grenende sig i to Grave langs Vestergades Sydside og videre til Stranden, henholdsvis langs Østsiden af Skt. Clemens Kirke­ gaard, lidt V. for Mikkelbryggersgade og langs Gammeltorvs og Nytorvs Vestside. Begge var Møllegrave og kaldtes henholdsvis Øster- og Vestergrav; den sidste hed ogsaa efter sin Beliggenhed Skt. Clemens Kirkes Grav. Ved Østergrav laa paa Hjørnet af Gammeltorv og Vestergade en Smedemølle, efter hvilken Vester­ gades østlige Del fik sit ældste Navn Smediegade. Længst mod 0 . laa Gaarden Østergaard, tidligst kendt som Slottets Avlsgaard, senere kaldet Benedikt Ahlefelds Gaard efter Ejeren og derefter Vingaarden eller Møntergaarden. Den var mulig oprindl. tillige en Fogedgaard for det store Fisketorv, Østertorv, der omfattede ikke alene Amagertorv men ogsaa Strækningen mellem Østergade og Lille-Kongensgade lige til Volden. Her var det aarlige Stævne for Borgerne og de fremmede Købmænd i Sildemarkedets Tid fra Skt. Bartholomæi Dag, den 24. August, til Skt. Dionysii Dag, den 9. Oktober. Absalon forberedte Opførelsen af Vor Frue Kirke (efter 1191) ved at paalægge Skt. Clemens Kirke at give en Trediedel af Korntienden hertil, men det blev hans Efterfølger paa Roskilde Bispestol, Peder Sunesøn, som byggede den, og som op­ rettede dens K o lle g ia tk a p ite l med 6 Kanniker c. 1209. Dette blev grundet paa Byens 3 andre Sognekirker, Skt. Clemens, Skt. Nicolai og Skt. Peders og paa 3 af Omegnens, nemlig Amager, Brønshøj og Rødovre, et Tegn paa Byens hurtige Vækst i dens første Levetid som Købstad. Disse tre Kirker tillige med Vor Frue Kirke var Fjerdingskirker i Byens 4 Fjerdinger, en administrativ Inddeling af Byen, der i 1496 afløstes af 6 Rodemaal. Samtidig med Vor Frue Kirkes Op­ førelse er utvivlsomt Anlægget af et rektangulært Torv paa Tingpladsen med