TrapKøbenhavnOgFrederiksberg_Tr23-K2

761

Københavns Terrænforhold og ældste Udvikling.

ved at sige, at Flaaden, som var i Sigte, var en at de K ø bm a n d sfla a d e r, der plejede at komme til Havnen, og da Olav bebrejdede ham denne Svig, sagde han, at han havde talt ren og skær Sandhed, thi de, som nu kom, var netop de rette Købmænd at vende sig til, naar man vilde handle om Danmark med Jærn og Staal. Det er som et Sted, hvortil Købmændene stævnede, at Havn første Gang træder frem i Historiens Lys. Næste Gang Byen nævnes, og nævnes ved Navn, er faa Aar senere, i 1043, da Kong Olavs Søn Magnus er bleven Konge og jager den flygtende Tronkræver, Knud den Stores Søstersøn, Svend Estridsen igennem Havn og videre ad de sjællandske Veje. Havn var i sig selv kun en ringe Landsby, hvor Tingsamlingerne kunde frem­ kalde en opblussende Købmandstravlhed paa Markedspladsen, men den havde desuden en Ejendommelighed af største Værd for dens Fremtidsudvikling; den var nemlig det sjællandske Endepunkt for en af Rigets Alfarveje fra Hoved­ staden Roskilde til Skaanes vigtigste Marked, Haløremarkedet, Skanørmarkedets Forgænger. Denne Vej førte fra Roskilde gennem Herrederne mod 0 . og tilsidst over Islev og Brønshøj ad nuværende Nørrebrogade over Engdraget, hvor nu Peblingesøen er, og til Havn, hvor den naaede Tingpladsen ad Nørregade og derfra videre til Tingets Skibbro, Ladbroen, S. for Magstræde i Gamlebode- havn; herfra gik Farten videre gennem Kalvebodstrand, idet Datidens Rofartøjer kun havde ringe Dybgaaende. En anden ældgammel Hovedvej førte fra Ting­ pladsen ud vester paa, lidt nordligere end Vesterbrogade, derpaa over Skt. Jørgens Bækken op til Skt. Jørgens Gaard V. for den nuvær. Søs Sydende og drejede her mod SV. langs nuvær. Skel mellem København og Frederiksberg. Den delte sig snart i to Veje, en til Solbjærg og en til Valby, der over Hvidovre fortsatte til Køge. Endnu i 1528 kaldes Vesterports Udenværk Køge Barfred. Det var først i 1562, at Fr. II førte Roskildevejen over Solbjærg ind til Vesterport. En tredie Vej førte ad Vimmelskaft—Østergade—Store-Strandstræde ud til den Sten­ bro, som i Slutningen af Middelalderen kaldes Skt. Anne Bro, hvorfra Overfarten til Lund og Malmø fandt Sted. Senere, formentlig da Sejlet benyttedes i den daglige Færd i Stedet for Aarerne, og da Skibene begyndte at stikke for dybt til at krydse gennem den grundede Kalvebodstrand, blev Skanørtrafikken flyttet til den Vej, der gik fra Alfarvejens gamle Vadested over Engen (Dronning Louises Bro) og videre over Pilestræde—Revshalen—Dragør til Skanør, som nævnes som Rejse­ rute i Brugge-Itinerariet fra c. 1400. Da den laa fjærnt fra Landsbyen, har den haft særlige Færgegaarde, nemlig Pilegaarden paa Byens Side og Grønnegqarden paa Revshalen og Færgebro ved Stranden 0 . for Højbro. Det er rimeligt, at denne Færgevej er fra Absalons Tid. Absalonstiden bragte straks Brugen af Mursten med sig, og de spores øjeblikke­ lig i Kulturlagene paa Byens Grunde. Hvor der er murstensfrie Kulturlag af større Udstrækning, kan man med stor Sikkerhed fastslaa, at der fandtes en Bebyggelse, da Absalon modtog Byen som Gave. Saadanne Lag er kun paavist mellem Nytorv og Raadhuspladsen, hvor det murstensfri Lag er 0,5-0,8 m tykt foruden Muldlaget. V. for Nytorv tør vi da formode, at de gamle Boder laa som en fast Bosættelse af Købmænd m. fl., knyttede til Tinget, de Boder efter hvilke den nærmeste Del af Havnen i Stadsretten kaldes Gamlebodehavn. Midt mellem Landsbyen og den gamle Bosættelse V. for Nytorv, som siden havde den særlige Betegnelse „i Kattesund“, laa Byens ældste Kirke, viet til Skt.