TrapKøbenhavnOgFrederiksberg_Tr23-K2

Københavns Terrænforhold og ældste Udvikling.

759

rundet Bue til Tietgensbroen og videre mod V., krydsende Halmtorvet og Sønder- Boulevard, og sluttelig mod S., omtrent parallelt med og c. 370 m 0 . for Eng­ havevej indtil Kongens Enghave. Indenfor Kysten hæver Terrænet sig paa den gamle Bydels Omraade i en jævn og langsom Stigning til en lav Bakke, hvis højeste Kam i Egnen V. for Nørre­ gade naar op til lidt over 8 m, og derfra falder det atter ned i den Lavning, hvor nu Søerne findes. Denne Dal er oprindelig et Engdrag, højest og smallest ved Østerbrogade og lavere og bredere, jo længere man kommer mod S. I dette Eng­ drag strømmede Skt. Jørgensbækken (Ladegaardsaaen) ud. Den var kun en ganske kort, men ret vandrig Bæk, som havde sit Udspring i Gjeveholmen, siden (efter 1560) kaldet Bispeengen, som oprindelig var en vandrig Sø eller Mose med Dybder indtil c. 6 m (Bundkote 1,45). Ved Biilowsvejs Nordende delte Aaen sig i to Løb, der imellem sig indesluttede en Holm, paa hvilken i Chr. IV’s Tid Ladegaarden blev opført. Disse to Løb forenede sig paany i det Engdrag, hvor nu Skt. Jørgens Sø findes, og løb derefter mod S. over Vesterbros Torv ud i Stranden. Saavel Grøndalsaaen som Lygteaaen er kunstigt dannede Løb, frem­ komne henholdsvis ved Langvad Dams (Damhussøens) og Lersøens Opstemninger; oprindelig var de kun Skelgrøfter mellem de her sammenstødende Landsbyers Jorder. Baade S. og N. for Ladegaardsaaen hæver Terrænet sig langt højere end paa det gi. Københavns Grund, mod S. til c. 30 m paa det gi. Solbjærg (Valby- eller Frederiksberg Bakke), mod N. til c. 20 m paa Bakken i Raadmandsmarken, hvor­ fra det atter sænker sig ned mod den store lavvandede, knap 2,0 m dybe Lersø, hvis Afløb var Rosbækken (afdæmmet 1524), som løb ud i Sundet ved det senere GI.-Vartov. 0 . for Søerne er der ikke paavist noget naturligt Vandløb. Paa det højerelig- gende Terræn er der kun fundet en enkelt Vanddam mellem Studiestræde og Vestergade. Paa det nordlige og østlige Bakkehæld, mellem Sortedamssøen og Sundet (nu Rosenvænget og Østre Anlæg), var Overfladen langt ned i Tiden blød og sumpet („paludes” paa Pufendorfs Belejringskort), idet den bestod af Dyndlag paa kalkholdig Underbund. Paa Landgrunden langs Sjællandssiden laa der en Del lave Smaaholme, nord­ ligst Bremerholm, derefter Strandholmen (Saxos insula maritima, siden Slots­ holmen), tæt op ad den de to Skarnholme og længst mod S. udfor nuværende Farvergade en lavvandet Grund med enkelte Smaaholme. Farvandet mellem Bremerholm og Byen havde knap 0,7 m Vand, og mellem den sydi. Grund og Byen var det lavvandede Kattesund ikke synderlig dybere, kun c. 1,0 m. Den egentlige Havn, nu Gammel Strand, havde sit Indløb med 2-3 m Vanddybde, Gamlebodyb, mellem Bremerholmen og Strandholmen, og fortsattes mod S. i Kalvebodsund eller Kalvebodstrand. 12. for den nuvær. Havn kommer Amager med sin Landgrund. Mod Sundet var Kystlinien omtrent som i vore Dage indtil Strickers Batteri, men her bøjer den sig derfra i en stærkt fliget Linie vestover Christianshavns Fælled, idet den krydser Amagerbrogade c. 250 m S. for den dækkede Vej. Derfra fortsætter den i en svagt krøllet Linie mod SSV. henover Amager Fælled, indtil den naar Amagers Vestkyst omtrent 700 m S. for Gevær-Skydebanerne. Der er omtrent 1500 m mellem Sjællands Kyst og Amagers, men ligesom paa Sjælland ligger der ogsaa paa Amagers Landgrund flere Holme, sydligst Plantholmen, omtrent svarende til Gevær-Skydebanernes Areal, og N. for den Revshalen, som kom til at