TrapKøbenhavnOgFrederiksberg_Tr23-K2

Historie.

760

danne Grundlaget for det ældste Christianshavn. Omkring disse to Holme laa ad­ skillige navnløse Smaaholme, af hvilke kun en enkelt, NV. for Revshalen, er af større Interesse, idet Færgefarten i Middelalderen udgik fra den, og Knippelsbros christianshavnske Landpille blev opført paa den. Sundene mellem Holmene og Amagerkysten var yderlig lavvandede, dyndfyldte og sivgroede, men de groede først til efter Anlægget af Gøtgens Batteri (Faste Batteri) i 1766 og bevaredes indtil 1780. Imellem Sjælland og Amager dannede den nuv. Havn Byens oprindl. Yderrhed. Den var som endnu op imod vor Tid dybest mod N., hvor Revshaledybet med 5-6 m Vand strakte sig ned mod Færgestedet til Amager ved nuvær. Knippelsbro. Paa Sjællandssiden var Landgrunden smallest ved Skt. Annebro (ved nuvær. Fre- dericiagade); paa Amagersiden skærmede den lavvandede (under 1 m), af dybere Render furede Landgrund, Revshalegrunden, Rheden. Ved dens nordlige Ende, i nuvær. Trekroners Havn, udlagdes i Fr. II’s Dage inderste Revshaletønde ved den store Sten paa c. 3,5 m Vand, og 300 m NØ. for den paa 5 m Vand laa yderste Revshaletønde. Hvor Flaadens Leje nu er, dannede Dybet en Indbugtning i Land­ grunden, der skærmede mod 0 . og S., medens nogle andre mindre Grunde ydede Læ mod N. Denne Indbugtning, Hukken, benyttedes i Chr. V’s Dage til den nye Flaadehavn med Orlogsværft paa den dertil opfyldte Nyholm. S. for Færgestedet skar det dybe Vand sig ind under Revshalens Kyst og dan­ nede en naturlig Havn, Grønnegaards Havn, formentlig opkaldt efter en Færge- gaard (omtrent hvor nu Christianskirken findes). Chr. III skænkede i 1556 Byen denne Havn til Vinterleje. Iøvrigt delte Strømmen sig i denne Del af Havnen i flere Løb med mellemliggende Grunde, blandt hvilke Havfruegrunden udfor Tøj­ huset er den eneste navngivne; det var paa den, at Chr. IV rejste sit V a rte g n , Søjlen med Leda og Svanen. Løbet aftog i Dybde jo længere man kom mod S. og havde næppe meget over 2 m Vand, medens Kalvebodstrands alm. Dybde udenfor Landgrunden kan sættes til 1— 1,5 m. Ved Omdannelsen af Københavns og Christianshavns Fæstningsværker i Fr. iH’s seneste Regeringsaar blev de yderste Løb mod 0 . og mod V. afskaarne og i det væsentlige tilsandede. Københavns Grund har utvivlsomt lige siden den ældste Stenalder afgivet Bo­ pladser for en Befolkning. En S te n a ld e rb o p la d s er foruden den ældste i Fri­ havnen ogsaa paavist V. for Gammel Torv paa Apotekets Grund, og der er gjort enkelte, omend sparsomme, Fund af Sten-, Bronce- og Jærnalderoldsager i Byen og dens nærmere Omegn. Frederiksberg Bakke, Solbjærg, var indtil Slottets Op­ førelse kronet med en Gruppe Sten- eller Broncealderhøje. Af de ældste Dokumenter fremgaar det, at Havn var en agerdyrkende L and sb y , der ydede Korntiende.til Skt. Clemens Kirke. Landsbyens Plads maa utvivlsomt søges V. for Vandhullet ved Vestergade, der har tjent som Byens G ad ekæ r, og her har den ligget allerede i den Tid, da Solbjærg var et Vi for Omegnens Befolkning. Det er sandsynligt, at Offerfesterne har givet Anledning til Afholdelse af Ting, og at den store aabne Plads, som Gammel Torv stedse har dannet paa Byens Grund lige fra de ældste Tider, har været benyttet som Tingplads og Torv for Støvnæs Herreds Ting. Da Olav den Hellige i 1026 stævnede Folket til Ting paa et Sted ved Øresunds Sjællandskyst for at faa dem til at svigte Knud den Store, men maatte afbryde Tinget, idet hans Vagtposter meldte, at Knuds Flaade kom, var det sikkert Støvnæs Herreds Ting i Havn, han havde sammen­ kaldt, thi der kan ikke paavises Mulighed for, at noget andet Herredsting har lig­ get ved Øresunds Kyst. Tingets Oldermand havde forgæves søgt at fastholde Olav