TrapKøbenhavnOgFrederiksberg_Tr23-K2

København fra Landsiden. Paa Fr. II’s Tid. Efter Braunius.

IV . Historie. Københavns Historie, navnlig med H e n s y n til den topografiske Udvikling. K ø b e n h a v n s T e rræ n fo rh o ld og æ ld ste U d v ik lin g .

Naar man betragter Terrænforholdene igennem Aartusindernes Løb, vil det vise sig, at de stadig er underkastet Ændringer, Hævninger og Sænkninger, saaledes at Fordelingen af Land og Vand og dermed af Kystlinierne varierer stærkt i Tidens Løb. I den Periode af Stenalderen, der karakteriseres af Egeskovene, var Sjælland landfast med Skaane paa Strækningen mellem København og Malmø. Paa den Tid var der tørt Land i Københavns Frihavns Terræn. Ved en lille Bæk havde Stenalderfolket opslaaet sin Boplads og efterladt Flækker, Skrabere og lignende Stenredskaber. Derefter sænkedes Landet betydeligt og hævedes paany, saaledes at Kystlinien for den dybeste Sænkning paa Byens Grund nu ligger c. 2,5 m over daglig Vande. Indenfor den historiske Tid er Terrænformer og Kystlinier i Københavns Om­ egn dog ikke undergaaet store Forandringer fra Naturens Haand, men meget betydelige fra Menneskets Indgriben. En stor By vil gennem Afgravninger og især gennem Opfyldninger fremkalde saa store Ændringer i Terrænforholdene, at man kun gennem en nøje Undersøgelse og Opmaaling kan vinde Klarhed over disses oprindelige Former. Resultatet af saadanne Undersøgelser og Opmaalinger er givet paa det særlige Kort over Byens ældste Terræn- og Bebyggelsesforhold. Den oprindelige K y s tlin ie paa Sjællandssiden laa mod N. ved Rosbækkens Udløb i Sundet c. 170 m 0 . for Strandvejen og løb herefter omtrent langs Strand­ boulevarden mod S. til Kastellet og efter en svag Bøjning videre omtrent i en ret Linie til Hjørnet af Toldbodgade og Nyhavn. Herfra gik Strandlinien V. over, tæt S. for Vingaardsstræde, langs Gammel Strand, Magstræde, S. for Løngangsstræde til Raadhuset, hvor den dannede en lille Indskæring. Derfra forløb Kysten i en

Made with