TrapKøbenhavnOgFrederiksberg_Tr23-K2

Befolknings-, Erhvervs- og Boligforhold m. m.

732

Byens fattige Sidegader, der faa Aar i Forvejen var blevet forladt og ombyttet med bedre Boliger i de ydre Distrikter, atter blev taget i Brug. Andre Virkninger af Boligknapheden var det, at talrige Familier maatte nøjes med Lysthuse, Barak­ ker eller lignende til Beboelse eller saa sig tvunget til at flytte sammen med andre Familier i een Lejlighed. Og denne Sammenpresning af Befolkningen har fundet Sted til Trods for, at det Offentlige under store Ofre kar ydet sin Bistand til at fremme Byggeriet; navnlig Københavns Kommune er optraadt som Byg­ herre i stor Stil og har desuden i Forening med Staten paa forskellig Maade, f. Eks. ved Tilskud og billige Laan, støttet det private Byggeri, der i de senere Aar for en meget væsentlig Del er gaaet over til at blive Foreningsvirksomhed. Af 29,433 københavnske Beboelseslejligheder opførte i Aarene 1916-25 skyldes 6038 Stat eller Kommune, 12,969 Byggeforeninger, 10,126 Private og 300 Stiftelser, medens de tilsvarende Tal for Aarene 1900 til 1915 var henholdsvis 754, 1576, 36,300 og 1374. Som man ser, er der sket store Forskydninger i Boligbyggeriets Finansiering, idet Privatmænds Byggevirksomhed, som tidligere spillede den do­ minerende Hovedrolle paa dette Omraade, er traadt meget stærkere i Baggrunden. I de sidste Aar har der i København været en ret betydelig Tilgang af nye Be­ boelseslejligheder, hvis Antal i 1926 og 1927 udgjorde over 4000 pr. Aar, men desuagtet er Antallet af ledige københavnske Beboelseslejligheder vokset meget lang­ somt og udgjorde saaledes pr. April Flyttedag 1928 kun 265. Den ringe Stigning har forskellige Aarsager. Saaledes stiller Overgangstiden til regelmæssigere Bolig­ forhold store Krav med Hensyn til Tilgangen af nye Lejligheder. Nævnes kan det ogsaa, at Antallet af husvilde Familier, som Kommunen har maattet tage sig af, fra Foraaret 1926 til 1928 er aftaget fra c. 1870 til c. 1300, ligesom der maa antages i dette Tidsrum at være sket nogen Forbedring i den stærke Overbefolkning, hvilket har lagt Beslag paa et vist Antal Boliger. Dertil kommer, at Antallet af Husstande paa Grund af det aftagende Børnetal vokser hurtigere end Befolknings­ tilvæksten, hvilket naturligvis ogsaa kræver en rigeligere Boligforsyning. Om Antallet af Beboelseslejligheder af forskellig Størrelse i København og Nabo­ kommuner ved Folketællingen 1925 faas Oplysninger af nedenstaaende Tabel:

København

Frederiksberg

Gentofte

Lejligheder m ed:

Antal

°/o

Antal

°/o

Antal

°/°

1 Væ relse

14,03 5 7 0 ,9 5 7 6 6 ,4 9 8 18 ,4 73 1 6 9 ,9 6 3

8,3

1,245 6 ,7 6 9

4,1

3 5 0

3 ,4

2 V æ relser................................

4 1 ,7 39,1 1 0 ,9

2 2 ,4 4 9 ,2 2 4 ,3

1 ,6 75 3 ,8 9 8 4 ,3 4 0

16,3 3 8 ,0 4 2 ,3

3-4 —

1 4,8 8 2

over 4 Væ relser....................

7 ,3 3 2

Tilsammen . . .

100,0

3 0 ,2 2 8

100,0

1 0,2 6 3 100,0

Lysthuse o. lign.....................

3 ,1 5 2

196

256

Ialt B eb o elser.. .

1 7 3 ,1 1 5

3 0 ,4 2 4

10,519

Antallet af egentlige Beboelseslejligheder udgjorde altsaa i København, Frede­ riksberg og Gentofte Kommuner henholdsvis 169,963, 30,228 og 10,263 eller til­ sammen for Storkøbenhavn 210,454. Hertil kommer et ret betydeligt Antal Be­ boelser i Sommer-Lysthuse og lignende, hvorved det samlede Antal Beboelser i Storkøbenhavn vokser til godt 214,000. Tabellen viser de i H. t. Lejlighedernes Størrelse langt gunstigere Beboelsesforhold i Frederiksberg og Gentofte Kommuner sammenlignet med selve København, der i langt højere Grad huser en Arbejder­ befolkning. De 214,000 Lejligheder havde ialt 709,611 Beboere, hvilket giver et Gennemsnitstal af 3,31 Beboer pr. Lejlighed.