TrapKøbenhavnOgFrederiksberg_Tr23-K2

Befolknings- og Erhvervsforhold. Bolig-, Leje- og Ejendomsforhold.

731

Statsadministrationen, Rets- og Politivæsen, Hær og Flaade har deres Hovedsæde dér, ligesom Universitetet og de andre højere Læreanstalter samt de betydeligere Museer fortrinsvis er beliggende i Hovedstaden, der ogsaa øver stor Tiltrækning paa Udøverne af kunstnerisk og litterær Virksomhed. Nedenstaaende Oversigt af 1921 tjener til at belyse Forskellen i den sociale Lagdeling mellem Hovedstaden, Købstæderne og Landdistrikterne ved at dele Forsørgertallene indenfor de nævnte Landsdele mellem Hovedpersoner, Funktio­ nærer og Arbejdere. Oversigten omfatter de tre Hovederhverv Industri, Handel og Trafikvæsen.

Hovedstaden Købstæder Landdistrikter 4 0 ,9 7 3 4 6 ,6 6 0 6 1 ,1 1 3 6 1 ,7 7 5 3 8 ,9 8 0 2 2 ,2 91 1 2 7 ,0 2 9 1 0 9 ,1 6 5 7 6 ,5 8 0

Hovedpersoner Funktionærer . Arbejdere . . . Antal af:

Gennemsnitstallet af Medhjælpere pr. Hovedperson udgør for de tre i Oversigten nævnte Landsdele hhv. 4,61, 3,17 og 1,62, saaledes at der altsaa forholdsvis paa Hovedstaden kommer et meget stort, paa Landdistrikterne et lille Medhjælpertal, medens Købstæderne indtager en Mellemstilling. Karakteristisk er det, at Forskel­ len er særlig stor for Funktionærernes Vedkommende. Dette forklares ved de mange, undertiden meget store Virksomheder, der findes i København, og som kræver en talrig Stab af højere Medhjælpere.

Bo lig -, L e je - og E jendom sforhold

Stor økonomisk og kulturel Interesse knytter der sig til Københavns Beboelses­ forhold, hvorom Oplysninger haves noget tilbage i Tiden. I Begyndelsen af 1850erne var Boligtilstanden i Hovedstaden yderst slet, hvilket navnlig kom klart for Dagen under den store Koleraepidemi i 1853, der bl. a. gav Stødet til Op­ rettelsen af „Lægeforeningens Boliger” (se p. 546). Og kort efter Krigen i 1864 stiftedes „Arbejdernes Byggeforening”, der har udfoldet en stor og gavnrig Virk­ somhed for Boligsagen. Men af mere vidtrækkende Betydning for dennes Fremme blev dog den Stigning i Arbejdslønnen, der efterhaanden fandt Sted, og som gjorde det muligt for de brede Befolkningslag at ofre mere paa deres Husleje. Og fra 1880 optoges der en regelmæssig københavnsk Boligstatistik, og man kunde nu gennem en lang Aarrække følge en glædelig fremadskridende Bedring i de københavnske Boligforhold, idet der bl. a. skete store Forskydninger fra Et- hen- imod Toværelses- og senere Tre- og Fireværelseslejligheder, ligesom Kælder- og Baghuslejlighederne trængtes mere og mere tilbage. Men efter den store Bygge- og Bankkrise i 1908, der skyldtes en vild Byggespekulation, og som bragte Antallet af ledige Beboelseslejligheder usædvanlig højt op, nemlig til et Tal af over 9000, indtraadte der for et længere Tidsrum en meget stærk Indskrænkning i Byggeriet, der naturligvis maatte virke ugunstigt ind paa Boligforholdene. Saa kom Verdens­ krigen og lagde nye Hindringer i Vejen for Byggevirksomheden bl. a. ved en stærk Stigning i dens Omkostninger. I 1916 var Lejeledigheden betænkelig nær ved Nulpunktet, og siden dengang har der i København hersket en udpræget Boligknaphed, der bl. a. har ført til, at selv de ringeste Beboelseslejligheder i