TordenskioldsMators_1710-1714

078065052

101 KØBENHAVNS KOMMUNES BIBLIOTEKER

1

TORDENSKIOLDS MATROS

| DAGBOK FØRT

Æ EN NORSK MATROS |

EAA DEN DANSK-NORSKE FLA&TE - 1 7 1 0 - - 1 7 I A .

- 1 0 2 3

K K . J J T / A &YLD ENDAIYKE BOKHAYDEL j C? &'& £ M f f A V J V • ¿OJVJD OJV • £ £ R L 7 7 J

tqrdensk iqlds metros

K K - I t S T f * A / 1 A 6Y LD ELIDAISRE BOKHAVDEI JC7 B E A T S T A . V O V • Z O M Z > O J V • J B J E J t L J A T

I;

TORDENSKIQLDS MATROS DAGBOK FØRTA/EN NORSK MATROS RAADEN DAMSK-NORSKE FLA&TE - 1 7 1 0 - - 1 7 I A .

'O n i u S B i 3 L l i r r r . U ' C. K

R åd h i

T 9 2 3

KØBENHAVNS KOMMUNEEIBLIOT ,TKER HOVEDBIBLIOTEKET

*

° } ° \ A t r~i \ TV H t ) v

PRINTED IN NORWAY

KIRSTES BOKTRYKKERI

D EN dagbok som her foreligger trykt i utdrag, er ikke et helt ny* opdaget, før ukjendt eller glemt haandskrift. Den har ligget S Riksarkivet i Kristiania siden 1883, da student Wedøe solgte den til Riksarkivet for 50 kroner. Den blev indlemmet i manuskriptsam* lingen som nr. 48. Flere har bladet i den og læst i den, og den matros som har skrevet den, er blit kaldt Tordenskiolds matros. Dette navn fortjener han paa en maate helt ut. For han fortæller med stolthet om Peder Wessel og om Løvendals Galei. Men han stod ikke i den tid han førte dagboken, under Tordenskjold. Han er blit kaldt Daniel Olsen Sebbøe fra Bokn sogn. Av denne benævnelse er bare det som nævner hans hjemstavn rigtig. Et sted siger han om sig selv at han kom med „de andre av Bragernes“ over til et skib. Det er imidlertid umulig at han kan være østlænding. Han var sikkert fra Ryfylke. Et sted nævner han at en mand fra Næstrand tar breve med hjem; og det maa være Nærstrand ved en gren av Boknfiorden. Hele hans sprog og hele hans interesse viser hen til Bokn og Ryfylke som hans hjemsted. Han hette ikke Daniel Sebbøe, men Nfiels] Trosner. Han nævner selv sin bror Rasmus Trosner, og paa et av bokens sidste blad har han kunstfærdig sammenslynget sit eget navn NTROSNER. Daniel har bare været en av bokens mange eiere, som i lang række har dekorert de to gamle kvartbind med sine navn og forøvrig moret sig med at rive ut blad. Trosner kom ned til Danmark paa Ivar Huitfeldts „Dannebrog1". Derfor kan han tale om „de andre fra Bragernes“. Senere blev han overflyttet til „Høyenhall“, derfra til „Prins Wilhelm“ og tilsidst til „Beskjermeren“. Hans skibe er med ved de betydningsfulde begiven* heter ved Rügen. Ogsaa paa krydstogt i farvandene mellem Danmark og Norge vil læseren følge ham. Boken har en betydelig kulturhistorisk interesse. Det er ikke bare det at der her træder en enkel og rørende personlighet frem, rolig, barnslig og likefrem i hele sin tænkning. Hans dagbok viser endnu mere. A f ¿1 -

Den gir et indblik ikke bare i Trosners tænkemaate; den gir ogsaa træk av det daglige liv paa flaaten og i land, træk set av den menige matros. Og den fortæller om hvorledes matroserne passiarte. De pas« siarte om fred. Læs bare om hvorledes Trosner fortæller om at en „herre* dagtt skal skaffe fred. Saa litef visste de om det kongelige enevælde. Og dagboken fortæller om kongen og om herrerne, med en inderlig beundring og respekt for den første, som matroserne sendte sin kvarter* mester til, — og med sterk uvilje mot de sidste, som matrosen næsten ansaa for at staa i ledtog med svenskerne. Her kommer utvilsomt til orde stemninger som har været meget utbredte. Ogsaa hans omtale av officererne, baade til lands og til vands, har sin store interesse; her kommer ingen uvilje til orde, nogen har han godt at sige om, andre omtaler han som urimelige og strenge. Naar han taler om straffene, er det umulig at læse andet end et referat i hans ord. Hans overtro og hans spøkelseshistorier er taget med, likeledes det som kan vise hans religiøsitet. Tordenskiold har sikkert hat matroser som Trosner. Trosner for* tæller et sted om hvordan matroserne talte fransk. Selv har han været vidt bereist; han har sikkert kunnet tale bedre end han skrev fransk, spansk, engelsk og hollandsk. En enkelt gang er der en sætning paa latin! Men han har ikke været studert. En utskrevet matros som længtet hjem til Bokn — det var han. Hans dagbok kom hjem. Om han selv kom tilbake, vet vi ikke. Vi kan bare følge ham fra skib til hospital gjennem pesttid og gjennem feidetid. Trosners dagbok er gjennemillustrert. Denne utgave har tat med prøver av hans illustrationer. Hans tegninger kan være festlige. Den som har henledet opmerksomheten paa dagboken og derved git den første foranledning til utgivelsen, er professor Carl W. Schnitler. Paa ethvert punkt under utgivelsen har statsarkivar Fr. Scheel utrættelig og velvillig bistaat med at bortrydde vanskeligheter og med under den vanskelige korrektur at finde de rette læsemaater i haandskriftet. For alt hans besvær bringes ham herved en hjertelig tak. Frk. Karen Sørbøe har med stor dygtighet foretat avskriften, som ofte har været vanskelig. ROHR THNK.

Løvendals Galei med de gjennemhullede seil.

Kong Frederik den fjerde gaar paa Holmen og ser Løvendals Galei.

„Jan Hagels passiaring ei agtis maa; (hi den (aler ofte om det, som den ei monne forstaa.“ (Jan Hagel o: en me= nig matros.)

\^ ij~

<*■*/ *-,.~V^ « j É tU e - i.A n . =&*■ * ¿ ¿ « 3 - 4 $ ^ ? { | »•****- 3 ^ 4

Et patent for sjøniand i Listerlen.

CJ

f C$Z~~-

-

11 '¿VtiHs- r-hJi9-

f

— cfryb^f-i>7Z^\

\i U '-'5 ^ o - J f . d a r . - T c c Wffm X

De obstenasje bønders hjem paa Laaland: kir= ker, sjøfugler.

•X X n9X

¿lecy,

->*■*■*• ( f f '■W v fi& y cfl¡ ¿ ¿ c .

„Prins W ilhelm“ krydser i vestlig vind ved Rü» gen.

C l / ) 3 &*/r^r *—

Staden Mantua.

W f å Z

Kongen af Frankrig ud= ruster 30000 mand.

Der var idel kobber, ikke guld i tønderne.

Den kloge mand ser paa planeterne.

17 10 1710 — 1. m ay torsdagen. Blev v i liggende, og Snaren* Svend g ik til seyls. Om aften kom han om bord til os iglen, og vo r chalupe kom om bord igjen fra Møen. Pass[iartis]: at vore fo lk i N orge [fo rta lte ], at Svensken havde slogis hen ved T ru n d h jem , og at vore fo lk vandt og Svensken forliste [700] m and, og at Svensken havde ja g it en a f voris fregat* te r in d til C hristians Øe og laa udenfor og bom barderte paa havnen. 2. m ay fredagen. Kom W indhunden til ankers hos os, kom fra B o rn h o lm ; han sagde, at der laa 6 orlogs skibe uden fo r C arlskrone, og de gjorde k la r 25 skiber i Carls* krone at gaa [i søen] det snariste, og at Svensken havde fo lk i M attvigen paa G ulland, som han vented [derm ed] da at komm e t il C arlskrone. V i lætted [og sende en] jagt efter skibet C hristian Q uartus fo r at sende brev med ham til Kjøbenhavn. V i jagede og skjød 7 skud med skarpt efter ham , fø r end han vilde brase op. Samme dag kom lieut: Løwe med fregatten Flygende Fisk til os fra B ornholm med en engelsk p in k, som han havde b rin g it op, var lad med sild. H an havde seylet sit roer i støkker, og mesten alle hans fo lk var syge og mange død, saa han havde ikke

8 MAI 1710 m er end 10 friske m and igjen. P ass[iartis]: at Svensken havde faaet de 400 m atroser fra G u lland t il C arlskrone, og at W indhunden havde ja g it en svensk kaper, saa han maatte kappe sit ankertoug og løbe sin vey. 3. d itto lørdagen. K om v i til ankers under eyland Fa!* ster. Chalupen i land. Seylte os en Aabenraae h u ke r agter om , kom fra K jøbenhavn; han va r os om bord. P ass[iartis]: at 8te orlogs skiber var gaaen til N orge efter fo lk , og H vide Falken va r gaaen til Kjøbenhavn med 3 H eilendere, som han havde b rin g it op, og at Phoenix var og gaaen til Kjøbenhavn med 2 skiber med sig fra Lübeck, fu ld av ma* troser, fo r v o r Konge, og at der va r endnu et skib i vente fu ld t med fo lk. 4. d itto søndagen. B lev v i liggende stille under eyland Falster med en N .O . storm . Da seylte os 2 smaa galioter fo rb i. V i skjød et skud med skarp efter den ene; men han tonde in te t fla g . ---------------------------------------------------------- d. 10. d itto lørdagen. B lev v i liggende, fik 2 sandbaader om bord med øl. P ass[iartis]: at v i skulde snart seyle igjen ad Ø ster Søen igjen, ad kysten, og at der va r en stor syg* dom i Kjøbenhavn, at de, som blev syg, laa ikke lenger end 2 a 3 dage, og der døde i V o r Frue k irk e sogn u di en uge 300 m ennisker, og at der var og saadan sygdom Sverig, og at orlogs skib Figen, skulde gaa til Island. Samme dag kom vore 20 soldater i land. P ass[iartis]: at der var forgangen uge; 2 gam le Sællands bønder g ik en aften paa veyen til byen. Da kom der n ogit og ru lie d fo r deris ben som et nyste. Siden blev det til en gi. m and, og han sagde til dem : „H ø r, gam le m æ nder! Jeg v il forkjønde eder en tin g , som I skal kondgjøre fo r alle fo lk , som er» at her v il blive en stor k rig ; mens naar krigen er aller størst, da skal der kom m e saadan død, at de skal kjøbe en skjeppe ru u g fo r 10 s k illin g .“

at

i

9

MAI 1710

d. 11. d itto søndagen. Blev liggende stil. Om aftenen var der ild løs i Kjøbenhavn i G ithuset, og der blev en hoben toug og seyl redskab opbrendt. 1 samme brand var der 6 m and, som fik skade a f ilden, og 1 mand slog sin arm af. Pass[iartis]: at en a f Holm ens sergeanter var besæt med den onde, — og at der var 700 m and syge paa Quest* huset, og mange døde hver dag. d. 12. d itto mandagen. Blev liggende stil og skrabed v o rt skib inden bords. Pass[iartis]: at der laa 3000 mand fra Bergen øster i Flekkerø, som var alle indrollerede, og at en a f Compagnies fo lk blev pisket og kom saa i H ol* mens je rn fo r 4 aar. Fregat Aben kom in d paa Reeden, vi fik 20 soldater om bord igjen. Samme dag rangerte de 13 orlogs skiber, som laa paa Reeden og sætte deris flager og v im p le r op, og D annebrog var adm iral. D er var der 2 schoutbynachter og 2 comm andører og resten med vim p le r, nogen a f stortoppen, nogen a f foretoppen og nogen a f kryds» toppen, blev skjødt a f alle skibene 9 canun skud. Pass* [ia rtis ]: at v i H øyenhall skulle gaa til B ornholm med order fo r landet, og s ig n a le r. ----------------------------------------------- d. 19. d itto mandagen. V i saa 2 seylere, mens konde ikke komme t il dem, form edelst det var stille. Pass[iartis]: at Svensken kom til vore fo lk i Skaane alte meds om natten i partie a f 3» 4« 5* og 600 m and, og vore fo lk havde v ille t ry k k e op og slagit dem e lle r tagit dem t il fange, h v ilk e t vi da m ageligt konde have g jo rt, mens v i blev forbøden a f deris (: fa ls k e :) officerer, som var deris anførere, at de skulde ikke røve han eller føre im od dem, førend det blev dem befalit. Og nogen a f vore soldatere havde sagt, da de kom til Kjøbenhavn, at de konde m ageligt havt Skaane, og væ rit hel in d ved S tockholm , om de havde faat lov til at gjøre sit beste i det første, da de kom paa landet. Pass[iartis]: at v o r Konge havde sagt og b e o rd rit til sine soldatere, at om

10 MAI 1710 de fornam (:h e r e fte r:) nogen falskhed a f sine anførere, naar paa galdt, da — hvilke n person det var (: slæt søldate e lle r under o ffic e r:) — som de konde forstaa, at der var falskhed under officerene og deris anførere, og han var selv capabel fo r at foere staa commandoe, da skulde han uden videre fo rh a l skjenke hannem en kule og træde i hans plads og commandere i den fo rrig is stæd, og de andre skulde være hannem lydige som deris rette a n fø re r. d. 25. d itto søndagen. V i lætted anker og g ik til seyls igjen og Ø rnen med os. Sende vo r chalupe om bord paa D ronningens jagt, kom fra Kjøbenhavn. P ass[iartis]: at der var kommen 1400 m atroser fra Bergen til Kjøbenhavn fo r uden convoy; men vor transport fra Larkollen var ikke enda kommen. Pass[iartis] om det slag i Skaane. Det be* gjøntis [d. 10. marts] om trent kl. 11 form iddag og det varede ik k e lenger end som s/4 tim e. T h i meste folkene og alle de største officerene var inde i H elsingborg, og der var ingen, som stod, uden livgarden og grenaderene. De Sællandske stod ikke, og ry tte rie t tog strax flugten; th i de havde ingen anførere hos dem, og alle de, som kom igjen, var alle sam» men quæste i ryggen og bag paa, da de tog flugten. Det første de kom sammen, da var de ikke uden en p a rty av de svenske, og da vandt vore fo lk og raabte V icto ria ; men da attakerte Svensken med al sin m agt; saa maatte vore fo lk fly. D er blev ikke skjødt uden 5 salver a f Castellet i H elsingborg, og der laa 2 bombardere=hukker a f vore og skjød iland, og siden kom G uldenlew en og halte in d og skjød i land. Imens fik vore fo lk retarere dem og komme [i] fartø yer og komme over alle sammen. Passfiartis]: at den tid , den svenske anfører fo r deris arm adie, ved navn Sten» bocken, da han kom marcerende, da tog han med sig saa mange, som konde bære gevær, og han kom til en gamel m and, som ikke havde en tand i m unden, og han bad fo r

----------------

11

MAI 1710

sig, at han maatte slæppe; th i han var saa gamm el, at han havde ikke en tand i m unden, da g ik Stenbocken til ham og saag ham i m unden. Da saag [han], at han havde ingen tender; da spyttede han ham i m unden og sagde: „E y , du skal ikke bide Ju ta n ; men du skal skyde paa ham .“ Da maatte han og følge med. Og det svenske h o f havde skrevet strax til vo r Konge, at hundene var gode, mens jægerne duved intet, og dersom jægerne havde v a rit saa god som hundene, da vilde han sætte fanden t il ( : i sin stæ d:) at bidis med dem. — Om fore meddagen g ik v i til ankers igjen og fregat Ø rnen hos os. Eftermedagen sende [v i] vor chalupe i land paa Stevens. Samme dag kom vor chalupe om bord. P ass[iartis]: at der døde m angfoldige m ennisker der paa landet, og agerne med ru u g og korn stod saa deylig, som den haver væ rit i mange aar. D er kom os 7 galioter seylendis fo r b i, som kom fra Kjøbenhavn, vi prayed dem, og de sagde, at en tredæ kker, Elephanten, var ud halt uden fo r bommene. Og der laa 5 skiber udhalt ved skraapælene, og de 13 skiber laag enda paa Reeden og en fregatte; men v o r transport fra Larkollen var ikke enda kommen, uden alle de fo lk fra Bergen og fra Lübeck var k o m m e n . d. 31. d itto lørdagen. Om m orgenen kom Flygende Fisk t il bagers igjen, og et svensk orlogsskib paa 46 støkker jagede efter ham , som g ik og kryd sid under Møen, og han havde hos sig 5 danske priser, som han havde ta g it; th i det var a f de skiber, som var lad med korn, og de g ik fo r uden convoyer, og vore skiber laag paa Kjøbenhavns Reede, og ikke en kom ud til os engang. S trax der efter g ik Aben til Kjøbenhavn at bringe rapport, og Flygende Fisk g ik til seyls fo r bi Møen igjen at see, om han konde komme til Lübeck. Siden g ik v i og til seyls, med os andre 5 fregatter, fra Stevns, og loverte os ud med en østlig vind. V i gjorde jagt efter en svensk galiot, som Svensken havde sendt ud

---------

12 JUNI 1710 fo r en speydere; mens han var saa høyt til Iouvart, at konde ikke naa ham. Og da vi g ik over stag til ham , da fa ld t der en mand overbord fra os og blev b o rt, var en Lybeker ved navn P itter S tellkorn. Flygende Fisk kom til bagers igjen, og der havde væ rit 2de svenske orlogs skiber og ja g it efter ham , hver paa 50 stokker; og fregatten Aben kom og til os igjen fra Kjøbenhavn. Om natten kom v i til ankers under Stevns, med os 7 fregatter til sammen. J u n i d. 1. søndagen. Om morgenen tilig g ik den fre* gatte Aben hen at hente vand. P ass[iartis]: at der laa 2 svenske fregatter under W itm o n t øe paa 24 stokker og 1 paa 26 stokker, og de havde tagit 24 danske priser, som de havde hos dennem, og at der var 2 a f tredæ kkerne halt ud paa Reeden paa Kjøbenhavn, og at der vilde ingen gaa ud, fø r end de var en 30 kapabel skiber klare. V i lætted vo rt anker og g ik t il seyls, med os 6 fregatter, som var H øyenhall, Blaaheyren, W indhunden, Flygende Fisk, Snaren Svend og Ø rnen, og Aben var gaaen efter vand. V i saa sex seylere til louvart, som var svensk orlogs skib med danske priser, som var 4 galioter og en skude. V i gjorde jagt efter dennem , og Flygende Fisken tog den ene galiof, og der var 5 svenske fo lk paa ham , og Snaren Svend tog og en galiot. D er var og 5 Svensker paa, var laden med korn. Og Ø rnen seylte t il skuden, som da laa og drev, og Svensken havde tagit alle folkene a f ham og b o rit h ul hannem. H an laa og drev paa lasten. H an sætte fo lk paa ham at bjerge ham ; men om aftenen kantred han, og fol* kene f k bjerge dem i baaden. Og de andre 2 galioter fik Svensken alle folkene a f og hugde h ul paa dem og lod dem synke. De var lad med bøge brende. V i jagede efter den svenske orlogs skib, og han gjorde alt sit beste og fik und* løbe alene, mens sine 5 priser forliste han. V i vende o ve r stag og fik b je rg it a f de 2 galioter, som sank, 2 baader, gaffel og seyl og tougvæ rk, samt b lokker, brende og andet*

vi

5

i

JUNI 1710

13

og de 10 svenske mand, som vi fik, sagde, at det skib, som v i Jagede, var paa nogen og 50 stokker og 500 mand, og han sagde, at de havde i en dag tagit 14 priser og en dag 7 priser, som var da hos flaaden, som laa da ved W it* m ont, — og at de havde faaet et lyb sk skib med 300 ma* troser og 80 soldatere med en kapitain, som skulde gaa til Kjøbenhavn. Om aftenen kom v i til ankers under Stevns igjen, med os alle 6 fregatter. d. 2. ditto mandagen. Flygende Fisk g ik til Kjøbenhavn at bringe rapport, og v i sende vore 2 galioter (: p ris e r:) med hannem . P ass[iartis]: at Svensken havde m egit slæt fo lk , og der var m angfoldige syge fo lk i hans skiber, som laa der under W itm o n t, og vare de 16 i flode, og at der var ild løs i orlogs skibet Lovisa, som laa paa Kjøbenhavns Reed. Det brende n ogit lidet, mens fik strax slukket det igjen. Fore meddagen kom fregatte H vide Falken og Aben til os ifra Kjø* benhavn. P ass[iartis]: at vo r norske transport var ikke enda komm en her ned t il Kjøbenhavn. V i sende vo r chalup om efter en Engelskmand, som kom fra Østersjøen; mens de konde ikke korne til hannem ; th i han seylte fo r langt i fra dem. P ass[iartis]: at fregatten Raaen skulde komme i denne uge og løse os af, og at fregatten Pagan var tagen a f en svensk kreyert, som var fu ld a f fo lk og lagde ham om bord og entred ham. Fregat W indhunden g ik til seyls fo r at reconocere. d. 5 ............... Norske transporten var ikke enda kommen, og der kom ikke m er end 1/2 ellevte hondrede mand fra Bergen, og nogen var kommen fra C hristiansand, og at Stav* angerfolkene skulle komme mesten parten paa gallererne, og at de norske skiber farer endnu mesten alle sammen lige som til forn. W indhunden g ik til seyls at fornemme, hvad det var fo r en seyler, som vi saa langt øster fra os. D er kom en Aabenraaer h u kke rt seylendis fo r b i os. V i sende vor chalupe om bord til ham. H an sagde, at han

14

JUNI 1710

havde seet 17 store svenske orlogs skiber im ellem Gjedser Rev og Tornebusken, og der var 3 tredæ kkere a f dem og en brander, og de havde 23 priser hos sig med smaa og store, og han havde varskuet en H ollender, som kom fra Lübeck med 450 m atroser, som han skulde føre til Kjøben* havn, at Svensken var i søen med saa mange skiber. Da vende H oiienderen strax om og g ik til Lübeck igjen, med matroserne, heller havde han bleven tagen med alle folkene. Passerte os 3 Hollendere. d. 6. d itto fredagen. Lætted v i anker og g ik til seyls fra Stevns, og de andre 7 fregatter blev liggende der igjen. Formeddagen kom vi til ankers paa Kjøbenhavns Reed. D er laa enda de 13 orlogsskiber, som laa der den der laa nok 4 andre orlogs skiber, som havde halt ud siden, og alle 3 tredæ kkerne Iaa uden fo r bomm en og 2 Islands farer laa og ud paa Reeden. P ass[iartis]: at den norske esquader og de skiber, Gaattenborg [havde], havde været t il sammen og slagis en togt. P ass[iartis]: at fregat Pagan var ikke tagen a f Svensken, men 2 Kongens hukkere var tagen. Og vo r norske transport fra Larkollen med fo lk kom hid til Kjøbenhavn i gaar aften, og de østerlands skiber farer endnu lige ledis som fø r, mens med gam le m ender og unge drenger, som snart a ld rig har fa rit fø r; og det danske skib, som Svensken borede op, var en stor fløyt, heder Pernella fra Dramm en. — Den norske transport med fo lk, som kom fra Larkollen, var 7000 mand. Og de norske skiber, som forhen, gaar mesten parten a f dem under H ol* lands flag, og nogen gaar med 2 H ollands convoyere, som ligger nu i Larkollen. d. 11. onsdagen. A rbeyded med v o r baglast. D er kom 4 syge mand fra os paa Questhuset. Pass[iartis]: at Svensken havde skreven vor Konge til, at han vilde beordre B ornholm med 30 orlogs skiber, og lenger vilde han ikke komme, og v i skulde korne til hannem d. 13.

9. m ay, og

instant. E ller vilde han

JUNI 1710

15

kom c til os hccl in d paa Kjøbenhavns Reede, med sine skiber, at v i der skulde forvagt ham. d. 12. ditto torsdagen. Blev v i k la r med v o r baglast og fik skibet tom t. Efterm iddagen halte vi in d i daakken. D er kom samme dag 25 norske fo lk fra Engeland og blev an* tagen, alle 3 tredæ kkerne var uden fo r bommen, og jeg konde da see paa Reeden 25 orlogs skiber og 3 fregatter, og den norske eskadron Iaa enda i Sundet. P ass[iartis]: at v i skulle gaa t il Island med vo rt skib at convoyre, og at de havde seet paa Møen, at en a f vore fregatter og en a f Svenskens havde slagis S. O. fo r Møen. — Om aftenen kom fregat Ø rnen hid paa Kjøbenhavs Reede i fra Østersjøen. P ass[iartis]: at i høst var der en gamel kje rlin g i Skaane, som havde væ rit dum i n i aars tid, alt til næste dagen, førend slagit stod. Da begjøndte hun at tale, og sagde: „F e y huset re n t; her kom m er i dag en stor herre ind i dag.u En liden stund efter kom Stenbucken in d , mens han vidste ikke, at hun havde væ rit dum , og han sagde til hende, uform odendes at faa saadan svar: „H ø r, du gamel kje rlin g , im orgen skal v i slaaes med Jutan, hvordan tenker du, at det v il gaa af?“ H un svarede: „D e t kan jeg vel sige dig, at denne gang skal du vinde slagit og kjøre Jutan bort, saa der skal ikke blive en mand a f dem igjen paa Skaane; men siden skal Jutan holde et sjøe slag, og da skal han vinde, og et felt slag, og han skal vinde landet.“ Da sagde Stenbucken: „D ersom du siger ikke sandt, da skal jeg lade dig brende.tt Og hun svarid: „D u maatt gjøre, hvad du v il, saa er det dog alligevel sandt.“ Saa blev hun dum igjen og ta lid ikke meer. Og at ogsaa en anden pige, som havde væ rit død og vognede igjen en tid fo r orlogen, skulde have sagt, at der skulde blive krig , som skulde staa i 2 aars tid , og paa det sidste skulde den danske vinde. Og at ogsaa i Kjøbenhavn, fo r orlogen, en pige, som var død og lagt i kisten, vognede op igjen og begjærte at tale med Kongen,

16 JUNI 1710 og han kom til hende, og hun talede nogle faa ord til ham i hans øre; mens ingen anden fik vide, hvad det var, som hun sagde. d. 13. ditto fredagen. V i pum ped daakken lens. Pass« [ia rtis ]: at Svensken var ude med sin hele flode, og han laag under B ornholm fo r Sandvig. D er havde han skjødt paa byen vel en hel dags tid , og i gaaraften kom der en tam« b o u r t il Kjøbenhavn fra Skaane med brever t il adm irali* tetet. 2 H am borgere stak hverandre ih je l i land, i de nye boer. d. 14. ditto lørdagen. V i konde ikke komme til kjølen paa vo rt skib i daakken, th i maatte v i lade den løbe fu ld a f vand igjen og halte ud, og skibet skulde kjø lhalis. Same dag g ik orlogs skiber til seyls ad Østersjøen. De va r om« tre n t en 24 tilsamen. Elephanten var generael skib, og Lowisa var schoutbynacht og n o k en schoutbynacht og 3, som var commandeurer. Dannebrog og J y lla n d var 2de a f dem, og Kongen var om bord paa dem. D er maatte in te t skydis. De g ik til seyls med en 30 H ollæ ndere, som kom fra Sundet fo r at gaa til Svensken under coleur som H ollæ ndere, i blandt dem. V i førde vaare stenger og raaer i land og gjorde k la rt til at kjølhale. Om aften halte B arfod ud paa Reeden med skibet Justicia, en tre dæ kker, og var viceadm irael. Pass* [ia rtis ]: at han havde bleven fo r fø rt hos Kongen og bleven løyen paa, at han var syg, fo r de andre vild e ikke have B arfod med dem i compagnie. Og at der havde væ rit en svensk bespeydere i Kjøbenhavn i qu in d fo lks klæ der og maskerat fo r øyene, som havde confererit med en p a rti a f herrerne, og han blev over sat igjen fra D ragør og folkene blev tvongen til a f herrerne at sætte ham c itto : over; og nu var der 4 herrer, som havde givet det an fo r Kongen, at saa var passerit. d. 15. ditto søndagen. V i fik tim m e r m ender om bord og begjøndte at dichte og lage til at kjølhale, da kom der fem

JUNI 1710

17

orlogs skiber fra Sundet, som var a f den norske eskader, Prins Carel, viceadm iral Råben, og en comm andeurskib og 3 andre skiber med vim pel a f stortoppen. 2 brandere g ik til seyels ad Østersjøen til vor flode. Pass[iartis]: at Svensken konde i 3 dagis tid faa alle sine sjøfolk k la r om bord paa al sin flode, og at være k la r t il at gaa til sjøs med hele floden den 4rde dag. H an haver 24 000 sjø folk bare a f aars tjenere, og hver bonde paa landet maa holde en baadsmand i parat, naar han haver orlog med os. — P ass[iartis]: at fregat Ø rnen, som kom ind fra Østersjøen havde b rin g it en H ob lænder in d med sig, som skulde gaa fra Pommeren og til S verrig med fectualing, og der var 15 svenske matroser og paa ham, og at vore fregatter havde slagis med 2 svenske fregatter og synket dem. Og orlogs skibet D elm enhorst var ikke enda kommen fra Nordsjøen. H u n var s k ilt fra floden fo r medelst hårdt veyr. Pass[iartis]: at Svensken havde faaet 80000 mand samlet, som skulde til Skaane. Nogen var kom* men fra Pommeren, og en stor hoben fectualing havde han fø rt til Skaane, og her lagedis og til hver dag trans* p o rt skiber, som skal tage fo lk og hester ind. H er var nu 50 000 land fo lk kla r, som skal sættis over paa Skaane, saa snart som der er bleven holden et sjø slag først, med Sven* sken og os. Samme dag halte orlogs skibet C hristian Q uartus og ud paa Reeden, og Frederik Quartus gjorde sig k la r at gaa til Sundet. d. 16. ditto mandagen. V i satte vore skraa støtter op og timmermæ ndene dichted, og fregat Svermeren tilligem ed D ellm enhorst var ragt i fra floden i Nordsjøen, saa de vidste ikke, hvor de var. P ass[iartis]: at capit: Carel paa Delmen* horst havde skjødt store stenger over bord paa fregat Sver* meren. Om natten han kom til ham og gjorde ingen signael, og Delm enhorst sin baad med folkene var kommen hid alene, og den ene skib a f den norske eskader, som var M ercurius, som kom nu paa Reeden med viceadm iral Råben, 2 — Tordenskjolds Matros.

18

JUNI 1710

han havde 60 m atroser syge og 40 soldatere syge, og hans store mast var knekken. Fregat W indhunden var kommen ind paa Reeden fra Østersjøen. Pass[iartis]: at i slagit i Skaane, der var en svensk officer, som der konde ingen kule bide paa. H an gjorde saa m egit skade, som mange andre konde gjøre. De fik ja g it en stor del a f vore fo lk ned i et moras, at de stod i dynd t il knæs der i. Da sagde Stenbocken til sine fo lk : „W å r H erre doe, gossar, stick och skiud nå, nu står Jutan i dynger, nu skal v i vinde seyren.“ Pass[iartis]: at Engelskmanden vilde gjøre fred med Frans* manden og vilde have orlog med H ollæ nderen fo r v o r skyld, og at v i skulde faa 22000 m and fra M uskuvitteren og 20000 mand fra Polakeren t il at hjelpe os. E fterm iddagen fik vi en b u l lægter om bord, og v i fik op vore 4 skraa støtter og lagde 6 v o u llin g e r paa hver støtte med kryss*sorring paa hver im ellem den øverste og den onderste vo u llin g . A l dagen med en vestlig vin d med regen og hagel byer. d. 20. d itto fredagen. V i kjel haelte paa den anden side. P ass[iartis]: at 2 mand fik skade den tid, at fregat Raa seylte sine 2 master og kryds stang over bord, og at de transport* skiber, som v i gjorde k la r her, skulde være til at hente de 22000 M uskoviter fo lk fra Rigae, som skulle komm e her til Kjøbenhavn. Samme dag blev v i k la r med kje l halingen og begjøndte at tage v o r baglast in d igjen. Fregat H vide Falk halte in d i daakken, og Ø rnen seylte ud paa Reeden, og orlogs skibet Prins F rederik halte ud igjenem bommen og var mest k la r til at gaa ud, og der kom 15 m atroser fra os og t il orlogs skibet Beskjermeren. d. 24. ditto tisdagen, som var Sanct Hansdag. V i halte vand og fectualing om bord. Da blev den ordre given ud, at alle Holm ens fo lk skulde arbeyde til kl. 1/2 hele ugen, og da skulde haves søndagen og andre hellige dager f r i; th i de havde arbeydet nu en lang tid i alle hel* ligdager. Fregat Snaren Svend kom in d paa Reeden.j Pass*

n i om aftenen

JUNI 1710

19

[ia rtis ]: at der var bekom m it et sjøe slag med vo r flode og Svenskens nu paa fredag førstkomm ende, og at der da skulde være en bededag, og at orlogs skibet Lowisa havde seylt sine master over bord, og at orlogs skibet N y D elm enhorst laa inde i Flækkerøe med 2 svenske Spanie farer, som han havde tagit, og at v i og Falken og Pagan skulde gaa ad N orge og convoyere 2 O stindifarer hjem , saa laa inde paa Bergens ley. — D er blev fø rt same dag mange syge fo lk paa Questhuset fra P. Frederik, som var norske fo lk. Nogen a f dem fra Ryfylke. H er laa 3 Bergen skiber, som havde fø rt fo lk og fectualing hid, som var S kipper Bøye Jørgen* sen, J o m fru Elisabet, styrm and Hans Marcusen, en pinas skib, og 2 fløyter, skipper Jan Dissentun, og Marcus Lax. Og de havde da in allis 9 brandere kla r. Nogen var hos floden, og nogen var enda hjemme, og fregat Raa havde alt faaet sine m astrer ind igjen. d. 26. ditto torsdagen. V i slog alle vore seyl under raaen, og skrabed vo rt skib uden bords og begjøndte at sætte an nogen vant. 1 a f vore fo lk blev fø rt paa Questhuset, som var Jens Traavig sin søn, og vo r skibsmand blev sæt i bøyen, fo r han havde væ rit fo r lenge i land. Om aftenen halte orlogs skibet H vide Svanen til kranen fo r at kjølhale. d. 27. ditto fredagen. V i skrabed v o rt skib og satte vore vant an, og vi fik timm erm anden om bord, som dichted tysken dæk. Pass[iartis]: at i disse 2de dages tid blev fø rt vel 24 syge mænd paa Questhuset fra orlogsskibet Beskjermeren. De var a f de sidste Stavangers fo lk , som kom med. Same dag talte jeg med m it søskenbarn, som var mester maste m ager ved navn O lle Aadsen Eeg, boendis i Peer Madsens gang, og fik der logement fo r m in broder. d. 28. ditto lørdagen. V i halte ud til skraapeylerne med vo rt skib H øyenhall. Og orlogsskibet Beskjermeren halte og ud paa Reeden. En a f vore fo lk , en B ornholm er, var løben bort, fo r han havde kast en tin bakken overbord. Pass*

20 JUNI 1710 [ia rtis]: at der laag 21 Islandsfarere fra Kjøbenhavn i Sundet, som vi skulle convoyere, og 7 andre stokker a f dem var gaaen bort, 28 i allis. Og den pris, som passiartis at Lo» wisa havde tagit, det var et svensk skib, som g ik med H ol* lands commission, var laden med kaaper og je rn fo r Dron* ningen a f Engeland, og sigis, at han b iir given fr i iglen. V i tjæ red og sværted vo rt skib uden bords. De prøvde mange nye stokker paa lapetoriet med dubel ladning for. Pass* [ia rtis ]: at fregat W indhunden havde tagit en svensk bri* gatin. Fregat M akrellen kom in d paa Reeden og g ik til ankers hos os. d. 29. ditto søndagen. V i fik en præst om bord ved navn ----------- Same dag kom fregatten A n d rikke n in d paa Reeden, og fregat Lossen kom og ind. Han havde m ist sin fore steng. Same dag kom Delm enhorst fra Norge. H u n havde mesten parten a f sine fo lk syge, og havde lig g it i Laerkollen i 14 dage, og hun havde ingen priser tagen, som blev passiarit, uden alene ja g it efter 2 svenske kapere. Q vintus satte op viceadm irael flag. Blev der fø rt en død mand i land fra M akrellen, og b le vskjø d t et skud. Pass[iartis]: at 2 soldattere løb spids rod i land, som havde staalit. d. 30. d itto mandagen. Da seylte v i ud paa Reeden med v o rt skib H øyenhall. Og laag der da in allis 110 skiber med smaa og store, Kongens, Qvartus, Q vintus, Prins Fride* rik , Beskjermeren, Lovisa, N y Delm enhorst, H øyenhall, Pagan, M akrellen, Lossen, A n d rikke n . De andre var cof* fardiskiber, og i haaken laag H vide Falken, Raa, den N y Jagt, H vide Svanen, Sjøhunden, Gammel Delm enhorst, Prins Jørgen, T re K roner, C urprinsen. Den Gammel Jagt laag ved Gammel H olm en, og alle de andre Kongens skiber, smaa og store, var ude i Østersjøen. P ass[iartis]: at Svensken laa under Lanøe med 30 skiber a f defension. — V i fik en kvarter mester fra Quartus. D er kom en lybs kreyert ind fu ld a f matroser, og mange a f dem vare norske fo lk, som

JULI 1710

21

havde faret fra Engeland. Om aftenen g ik der mange smaa skiber til seyls ad Østersjøen, og mesten parten a f de Is» lands farer, som laa i Sundet, kom der i fra og hid paa Reeden igjen (: fo r de kan ingen convoy be kom m e :). Pass» [ia rtis ]: at de havde tagit fast den B ornholm er i land, som løb fra os fo r leden, og han sat fast paa Toldboden. Pass» [ia rtis ]: at v i skulde gaa ad Østersjøen igjen og Delmen» horst skulde gaa ad Norge til med de andre fregatter at convoyere cofferdi skibene. [J u li 19.]. Stod vi over vallen til igjen med 3 andre seyl og kom til ankers østen fo r Jasmondt. D er laa enda de galioter fra K iel og den Jasmond og den H ollands fløyt. Og v i skikked vo r chalupe iland til en fiske baad, som der var, at de skulde kjøbe nogen fisk a f dem ; og mens de laa hos dem, da fo r samlede de sig en hoben fo lk paa landet a f draguner og andre med gevær. Da begjøndte de at skyde med m usketten efter vo r chalupe; mens de konde ikke lange dem. Da maatte sluppen fare om bord igjen. Om aftenen var der 2de a f vore fo lk, som slogis om Iæj. Da fik capitainen det at v id e ; de blev begge fastgjort til et tønde band og fik hver sin tam p i haanden og maatte saa slaa hver andre til straf. — d. 21 ditto mandagen. Det blaaste en storm a f en vesten vind. V i blev liggende stil, og v i d rillid med vore støkker, onder og over. Samme dag seylte os en galiot fo r bi, som kom vesten fra og g ik øster paa. H an tonde intet flag, og der kom in d t il os en tre mastre galiot, g ik til ankers. Han tonde intet flag, og en stor fløyt kom og ind til os, g ik til ankers. Han tonde og intet flag. Da var vi in allis 14 skiber. V i sende vo r chalupe hen til fisker baadene at kjøbe fs k . Mens vi torde ikke fare til landet med den; fo r de holdt da sterk vagt fo r os. Om aftenen sende v i v o r chalupe om bord til den Engelskmand, som der laa, var et svensk bygt skib, som var kjøbt, heder det Prowidence from H u il. Han

22

JULI 1710 var komm en fra Stockholm laden med je rn og bord. Han sagde vo r general, som laag under B ornholm , havde b rin g it op 10 a f de fr i svenske skibene, som var alle store Spanie farer, laden med jern og tjere, M arch Prins C a re l: det Røde H us M ercurius og 2 a 3 Stralsunder galioter, som var laden med jern og tjere, og at han vilde sende 2 orlogs skib med dem til Kjøbenhavn fo r at have dem exam inerte. — d. 22. ditto tirsdagen. V i sende vor chalupe om bord til den ene 3 master galiot, som var komm en ind, og det var og en Svenske, laden med tjere og jern, komm en fra Stock« holm og vilde t il London, og v i stopped ham. Og den anden 3 master galiot, som vi havde væ rit hos før, han lætted anker og g ik til seyls, mens vi sende vor chalupe efter ham og stoppid ham, og han kom hos os til ankers igjen. Efter m iddagen sætte 4 mand med en kvarterm ester om bord paa den ene 3 mastre galiot, som var gaaen ud paa sin egen haand, kaldet de Ellissabeth fra Stralsund, var lad tjere og je rn , komen fra Stockholm . V i fik 5 mand om bord fra ham. De sagde, at der var god tid i S tockholm ; 1 tønde rue kosted kuns 3 r ix d r .; men fø r i aar havde hun kostet 27 kopperdaler, og vi skikked 3 mand med en cadet og en kvarterm ester om bord til den anden svenske 3 mastre galiot med de 2 boon stenger, op kaldet De G aderruud fra Stralsund, laden med tjere og jern, vilde til Engeland, kom fra Stockholm , og v i fik 4 mand om bord fra hanem. Og en a f de H ollæ nder, som der laag, passiarte, at her fo r 10 dager siden havde væ rit et svensk orlogsskib paa 50 støkk tillig e med en brig a n tin , som g ik og krydset. d. 23. ditto onsdagen. Om morgenen tilig g ik vinden om til S. O. V i g ik til seyls med de 2de 3 mastre galioter fo r at bringe dem t il B ornholm , seylte H .O .T.O . an. Saag v i da B ornholm N .O . fra os, og v i saag en seyler forud, gjorde jagt efter ham, skjød et skud med skarp efter ham. V i kom til h am ; det var en stor Danziger fløyt. Stod den

23

JULI 1710

Svart K at von Danzig over en. H an var komen fra Danzig, laden med korn, vilde t il Am sterdam . — Siden passerte os nok en stor fløyt. Da kom v i op i m od B ornholm . Saag 4 seyler fo r ud. Skjød et skud med skarp efter dem. De holdt a f de 3, som var en lybsk fløyt, komm en fra G otland, vilde til Lybeck. Den anden var en stor H ollands fløyt, komm en fra Gotland, laden med tjere og tim m er, vilde til Am sterdam . Den tredie var en Aabenraaer galiot og komen fra Gotland fra Wester W ig, vilde gaa hjem . Den 4de var en stor fløyt, passerte os om natten. d. 24. Samme dag efter medagen blev den lands capi» taine capit: B illy , som døde paa Sophia H elw ig begraven i C hristians Øe. Først blev der passiar hos generalen der om, siden blev skikket fregat Flygende Fisk til Christians Øe med fo rbud. Siden blev han fø rt fra skibet i en chalupe med flag paa 1/2 stang og et flag over kisten og 14 chaluper fulgte med ham, da han fo r fra skibet. D er blev fy r t a f skibet 15 canunskud fo r ham. O ver laag en m enut im ellem hvert skud, og fregat Ø rnen slæbed dem efter sig til Chris stians Øe. Om aftenen blev der skjødt 15 skud a f C hri* stians Øes Castel fo r hanem, da han blev begraven. Og paa M ercurius var 87 mand syge og 4 døde, og en præst til dato. Paa Frederik Q uartus var hen ved 200 mand syge og mange døde. Samme dag blev der kast over bord 20 mand. A f alle skibene flag paa 1/2 Om aftenen blev vore 2 tremastre svenske galioter fr i, og de g ik til seyls. P ass[iartis]: at det var 13 svenske coffardi skibe in allis, som havde fr i lib e rty at gaa til England, og det fo r medelst de norske og danske fo lk, som vi fik fr i fra Enges land. Fregat Pagan kom og ind paa Reeden t il os og W inds hunden. Dannebrog lætted anker og g ik til seyls og kom strax til ankers iglen. — [26.]. P ass[iartis]: at Svensken havde skrevet til Kjøbens havn, at han vilde møde os med sin flode om 3 ugers tid her

stang og skjødt fo r dem.

24 JULI 1710 efter. Samme dag havde de 152 mand syge om bord paa O ldenborg og 10 mand døde til dato. Og paa Neldebladet blev der 44 mand syg i 2 dagers tid, og 20 mand døde. Og paa Sleswig førde de i land paa B ornholm en dag 130 mand syge, og den 3die dag der efter havde de 24 mand syg igjen. Paa Island var mesten alle syge, saa der var ikke d. 3die p art fris k igjen. For en 8te dage siden var W ind* hunden og Island inde under C arlskrone og tog 2 svenske priser, som var en galiot og en kreyert, som ligger nu i C hristians Øe, — og saag 22 svenske orlogs skiber, som der laa inde, og ingen kom ud til dem. Og der var 2 svenske q u in d fo lk paa de priserne. De sagde, at a f de 22 skib var der 5 a f dem gjorde udøgtig, og de konde sige dem mest alle skibers og capitainers navner, som der var. — En første a f Moskovien, som er om bord paa schoutbynacht skibet Hav* furen. Pass[iartis]: at M uskovitteren og Svensken havde nu nyligen havt et stort felt slag, saa at M uskovit [har] hele W ib o rig , og at M uskovitteren ligger inde med 30 fregatter og kan ikke komm e u t fo r de 16 svenske orlogs skiber, som lig g e r uden fo r ham. P ass[iartis]: at W indhunden skulde gaa til Kjøbenhavn med syge fo lk , og at der var nu 6 sven* ske fregatter ude og krydsed, mens der var ingen, som vidste, h vor de var gaaen hen. — [d. 27.]. P ass[iartis]: at fo r 20 aar siden fo r vo r skibmands* m at Reyer Olsen, med Engelskmanden og H ollenderen. De var tilsamm en n i hondrede seyl i flode med orlogs skib og vestfarer, og O stindie fa re r; der a f var 150 orlogs skib, resten var Spanie farer, Vestindie farer, O stindie farer og Streds farer. Og i Spanske Søen f k de coffardi skibe 36 a f de 150 orlogs skib til convoy med sig ad Stred. Da de kom under B arrilds, der laa Franskmanden med 90 orlogs skib. Han slogis med dem, saa at a f de 150 coffardi skib og 36 convoyer blev ikkuns 200 seyl om trent, som skabe* larte, resten tog han, og mange løb paa land og stak ild

25

JULI 1710

i sig selv hele hondrede geliot. Det andet aar kom de til slags med Franskmanden igjen. De kom fra Stred, saa at Franskmanden miste 32 tredekker og mange andre skiber, som blev op brendt. d. 28. ditto mandagen. V eyret bedaatter igjen. Fregat Raa lætted og kom lenger op under landet til ankers igjen. P ass[iartis]: at fregat M akrellen var gaaen t il Kjøbenhavn med brev fo r generalen, om vi maatte gjøre nogit landfald med sjøfolkene, hvor v i konde korne paa land paa den svenske vallen at brende og gjøre fienden, hvad a fbræ k som vi konde. V i var om bord paa F. Q uartus; da kom der en H ollæ nder fo rb i. H an sagde, at han havde seet, at der laa 7 svenske orlogs skibe og krydsed onder C arlskrone, og at der laa 25 orlogsskib kla r. Inde var til sammen 32 støkker, og at han vilde komme til os med første gode vind. Paa Q uartus var 1128 mand, da de g ik ud, og nu havde de 50 mand syg, som var i land paa B ornholm , og saa havde de nok 30 syge om bord. Kons 1 mand død til dato, 2 seylt over bord, den ene var en baadsmands m at fra Stavanger — Joen. Paa M ercurius havde de 80 mand syge i land og 28 syge om bord og 18 mand døde, til dato. Og paa J y lla n d havde de 56 mand syg, 10 døde. — P ass[iartis]: at Svensken havde 7 tredekkere, og dem bied han efter at faa dem kla r, th i de fattedis mastrer og stenger nogen a f dem. P assfiartis]: at vor Konge havde 18000 krigs fo lk i G iø lland, som ligger der til land værge. Om aftenen lætted hele floden og seylt vester om B ornholm . D er g ik de til ankers igjen, og vi fik order at gaa til ter Liba, v i lætted og, og g ik til seyls. — d. 30. ditto. Om morgenen passerte vi R ef K o li, g ik siden over stag og loverte os op onder landet fo r at komme op til Liba. Om aftenen stille. P assfiartis]: a f en a f vore fo lk , at fo r 4 aar siden var skeet i S iirdal, at en hel kjerke almue var tilsammen (:m ed spader, gewær og pigger og hellebarder:) og grov op en houg, som en gammel k je rrin g

26 AUGUST 1710 havde vist dem. D er fande de 3 store tønder penger, som var slagne i kong Haagens tid , og stod hans b ille d og mønt paa. Og de var 3 kanted daler a f p u rt sølv, og der laa en forfæ rdelig stor orm paa samme penge, som de dog med deris mange gewæ r fik av livet. Og de penger blev skikket til Kjøbenhavn. — P assfiartis]: og, at fo r 8te aar siden var der en m and, som boede der ved Egersund. H an var en m i n d ---------- blev ræ ttet i Stavanger, han h a v d e -------------- var hjerne, og der han stod op en m orgen — -------------- sig i noget vand som stod over — i gaarden, da blev han saa vis, at han konde vide, hvad som skede baade i N orge og i fremmede land, og hvad de talte om ham, og h vor der stod til i him erige, og hvor det stod t il i helvede. Han h o ld t sig dog stille og vilde ikke være det bekjendt. Dog paa det sidste blev det aabenbarit a f nogen ting, som han havde sagt, og befandtis saa. Da fik øvrigheden det at vide, skrev strax t il Kjøbenhavn, at saadant vist m enniske var der, aprobatum , da blev der strax skikket et fartø y til Egersund fra Kjøbenhavn, efter hannem . H an havde da v o rit i Kjøbenhavn 8te dage, da en gang møder ham en capitain, som var der paa m ønstring, var der hjemmen i fra, da sagde han til capitainen, at den tid kl. saa mange, haver hans kone i N orge fød en ung søn, og at han var christnet, hvad han blev kaldet, og hvem der var faddere. C apitainen skrev det i sin callænder, og han kom om sider hjem , til Norge, og befandt det i alle maade lige saa, som hannem var sagt. [Aug. 2]. Og B ornholm er et tem m eligt slet eyland, er 7 m il langt og 5 m il bredt, det er et provesti, th i Sælland og B ornholm er et biskopdøm . B ornholm er 15 kjerke sogner. D er er 15 bonde kje rke r og 6 bykjerker, er til* sammen 21 kjerker. D erom er 15 præster. D er er 6 ferske vand paa same e y la n d ; det ene heder Borg søe, som ligger m id t op i landet paa det høyeste, og har sit navn a f et

------------

---------------

AUGUST 1710

27

bjerg, som der ligger d ig t ved, som heder Borg. D er be* gjøndte de i fo rrig e tid at bygge det første castel der paa og kaldet B orig, men saa fo rt som de bygde om dagen, blev det n e dbrydt om natten og fo r fløtt paa den n. w . huk a f landet, som heder Hammerøe, og der blev der lagt grund volden til Castellet om natten. Siden blev der bygt Castellet, som nu staar, og heder Hammershuus. Men paa det Bjerg* borg konde de ikke faa bygt det, mens der staar endnu til syne nogen m u re r og valler a f deris arbeyde, og i samme vand B orig sjøe haver de loddet efter grund. De tog et jern a f en ploug, og mange 100de favner line og lodded med, mens der er ingen bond til at faa. Da de halte op samme line, da var jernet borte, som de havde fo r lod, og der hang paa igjen ben a f et helt hæstehoved. D er er og mange fiske i samme vand, blandt hvilken er en stor fisk, som de haver mange gange seet. Hans hoved var stort som et bryggekar, men nu paa en 30 aar haver de ikke seet hannem, og der er snart ikke 10 bønder paa same land, uden en hver a f dem haver en fiske dam til sin gaard med karusser og adskillig fisk udi. Og der er en stor skov m id t op i landet, som høre vo r Konge til, og der ud i er saa m angfoldige d yr, af h jo rte r og hinder, saa at de æder kornet op fo r bonden, og der maa ingen skyde dem, er fo r bøden a f Kongen, under stor straf. Og naar man ligger der under landet og man fy re r et støkke af, da kan man høre, h vor der ram le r i bjergen vel et halvt glas efter, lige som det var i en tom tønde eller trom el slag. Og der sigis, at der er en under jordiske konge paa samme land. Og vor Konge skriver der ingen soldatere eller sjøfolk ud, mens de maa være til land verge alle sammen. D er er 4 com* pagnie, som er skreven fo r soldatere og hondre i hvert compagnie, som m ønstrer hver søndag. Og Kongen skaffer dem lod og kru d og intet mer, og alt borgerskabet, som er i byen, m ønstrer og hver i 4 dager. Og vor Konge faar

28 AUGUST 1710 aarlig til skat a f landet 18 læster smør, og 15000 td. havre. Same dag om aftenen fik vi M ercurius baad om bord med vand, og orlogs skibet D elm enhorst var gaaen til seyls ud a f floden og ja g it efter en Svenske. — P assfiartis]: at i høst, vo r arm adi som laa fo r Fridrichshald, vare 30 tusind m and, og at det slag, som stod nord ved Jem teland, at vore sol* datere blev slaaen paa flugt, og siden samlede bønderne sig og slog saa Svensken t il ryg , og vandt vel 16 m il ind 1 Jem teland. — d. 1 2 . ---------- . P assfiartis]: at paa Hamm ershuus Slot er ingen støkker uden 3 å 4 smaa til at skyde æreskud med. — Om aftenen kom vi til ankers alle 3 fregatter ved Svanike, h vor lands domm eren a f B ornholm bor, ved navn A n ke r M ø ller. — P assfiartis]: at i gam le dage, da kongen a f Skaatland vild e tage N orge in d , han landed med en hel arm adi fo lk nord ved T ro ndhjem , og m arcerit saa over land og røved og brende, til han kom sør over Daare fjeld og i G ulbrands dalen, som ligger der ved D aarefjeld, der for* samlede alle bønderne sig og slog dem ih je l paa en broo, som de skulde marcere over, og de fik en 200 eller 300 til fange levendis. Dem tog de og kjøre dem ind i en stor lade, og de vidste ikke, hvad det var fo r slags fo lk. Da slebte de dem ud a f laden, en fo r en, og slog dem ih je l, og den skotske kongen lig g e r og begraven i G ulbrands dalen. d. 13. P assfiartis]: at i N orge uden fo r A rendal ligger 2 holm e, hedder L ille T oringen og Store T oringen, at fo r 60 aar siden, blev der en skude, som var fra Kjøbenhavn og skulde t il en plads i N orge, og der var saa mange rige adelsfolk paa, og mang foldige gu ld og penger, som de fik bje rg it, og der a f fik A rendal sin rigdom , som de endnu paa denne dag florerer med. — d. 17. P assfiartis]: at fo r 60 aar siden blev der en rig kjøbmands kone død og begraven. Da hun havde legen 3 dager og næ tter i kisten og blev saa begraven, da om KØBENHAVNS KOMMUNEBIBLIOTEKER

29

AUGUST 1710

aftenen slog graveren kisten op, og hun havde en guld rin g paa fingeren. Den sad saa fast at graveren skar hende i fingen og vilde staalit den, da reyste hun op a f graven, og graveren blev forskrekket og løb bort, og hun g ik hjem t il sit egit huns og banked paa. Om sider blev hu ru kje n d t og lu k t in d og hendis mand tog hende til sig igfen, og hun levde i 8te aar igjen og havde børn med sin m and, og i de 8te aar væved hun saa m egit læ rit, at hun klædde kirke n hel runden om med, som staar til syne endnu paa denne dag. —

17 11 M a rty 27. ditto fredagen. V i blev liggende stil ved H ob men. A lle vore fo lk kom i land fra skibet og fik fo r 14 dagis kostpenger, som var 10 m ark. V i slog vore seyl i fra og førde dem op paa seyel loftet. Passfiartis]: at fregat Svermeren er bleven fo rlis t paa den danske kosten, og folkene blev alle b je rg it og kom h id igjen. — d. 28. ditto lørdagen. V i blev liggende stil ved H olm en og sjouved om bord. Passfiartis], at det var paa A rkona, som fregat Svermeren blev fo rlist. — d. 29. ditto søndagen. V i blev liggende stille ved GI. Holm en. D er blev da intet sjouvet om bord paa v o rt skib H øyenhall. d.30. ditto mandagen. V i sjouved om bord paa H øyenhall igjen. D er kom nogle brever fra Norge. Passfiartis], at der haver væ rit en stor sygdom og en stor død i denne vinter. Passfiartis], at idag kom her 300 m atroser fra H olland, som var nyligen værvet. — d. 31. ditto tisdagen. V i sjouved om bord paa Høyenhall med baglasten — at faa i land. D er i blant var de bom ber, som v i tog ind, og var 600 pondere. — Og idag g ik orlogs skibet N y Delm enhorst, Island og Fyen og W indhunden og Snaren Svend til seyls ad N orge til og Graa Katten og mange andre coffardiskibe, som g ik med dem. — P assfiartis]: at Svensken er ude med 6 orlogs skibe og 7 fregatter i Kattegattet og passer paa dennem, som g ik ud. —