Tivoli_1893

Dages Helt. Da det er forbudt at pibe, naar der musiceres, er han engageret til at spille i Pavserne. Men der pibes alligevel. En ældre Mand lægger trøstigt for; der er intet uniformeret Politi lige ved ham, men sin Skæbne undgaar han ikke, de to civile Herrer, han staar imellem, er — Viee- politidirektøren og en Politiinspektør. I sidste Afdeling be­ gynder Dahl under uhyre Larm »Fatinitza-Marchen«, og et raskt improviseret Herrekor sætter strax i med Texten : D u b ist v e rrü c k t m ein K in d , D u m u szt n a c h B e rlin , W o die v e rrü c k te n sin d , D a m u szt D u h in . Det ender med en hæftig Kamp med Politiet, der til- sidst rydder Tivoli og jager Folk ud. Vildskaben naaede ud over Tivolis Grænser. Store Menneskesværme drog gennem Gaderne og peb og hujede udenfor Dahis Bolig; Dahl, der var syg og dødstræt efter de uhyggelige Aftner, maatte lægge Vejen hjem over Stads­ graven. Og imens var Lumbyerne, Carl og Georg, Genstand for stormende Ovationer, og Sanger-Knejperne havde prop­ fuldt Hus paa lutter Nationalsange. Underlige Folk de Kjøbenhavnere! Al den Staahej gjorde de for en Sang, der ovenikøbet er en gammel en­ gelsk Melodi, hvortil en dansk har skrevet tysk Text til Forherligelse af en dansk Konge (Chr. d. 7de)! E t lille humoristisk Nachspiel gav de bevægede Aftner. Politistyrken holdt Vagt derinde for sidste Gang, da der med et hørtes en skingrende Piben. E t Øjeblik efter stod en ulykkelig ung Mand omringet af en Skare Betjente. »Hvorfor piber De dog. Menneske?« spørger Politiassi­ stenten. »Jo« — stammer den unge Mand, »jo, jeg er lige kom­ met fra Bornholm, og saa syntes jeg nok, at denne Bald. Dahl . . .« Der var stærk Stemning for at lynche den flinke Yng­ ling, der var rejst hertil fra Bornholm for at gjøre sin Bor­ gerpligt, men han slap dog levende afsted. 32