Tivoli_1893

aabnede og naar det lukkede, at friske Mindet om den første Modtagelse op og pibe ad Manden, der ingen Verdens Ting havde gjort. Og da han saa endelig gjorde noget, og i 1881 begik en Ubesindighed, brød Uvejret voldsomt løs. Man erindrer Historien: Feltmarskal Moltke havde været i Tivoli, og Dahl havde spillet »Heil Dir im Sieges- kranz«. Der var ikke mange Mennesker derinde og slet ingen, der forargedes. Først da et Blad 3dje Dagen der­ efter opdagede Forbrydelsen , foer Kjøbenhavnerne i Tivoli og erklærede Koncertsalen i Belejringstilstand. Det begyndte med et Par Piber, en Barnetrompet og lidt Hyssen; ved 2den Afdeling forstærkes Piberne, Dahl gør Bod og spiller »Landsoldaten«, men — man piber ad den. Saa »Cham­ pagnegaloppen« og — man piber ad den med. En Stemme raaber, mens der spilles: »Gaa til Berlin med det Skidt«. Ved 3dje Afdeling er alle Skranker brudt. En Mand intonerer »Den Gang jeg drog afsted«; hele Salen synger Fædrelandssange afbrudt af Raab som »Til Berlin«, »Smid ham ud«, »Ned med ham«, »Længe leve gamle Lumbye«, »Længe leve Georg og Carl Lumbye«. Dahl spiller lutter nationale Melodier, de høres ikke; Aftenen slutter med at Dahl spiller det Stykke, hvor samtlige Musici efterhaanden gaar. Da han staar ene tilbage, naar Larmen en ubeskrive­ lig Højde, Publikum er vildt. 2den Aften voxer Spektaklerne. Herrerne slaas. Damerne besvimer, en Herre springer op paa Musiktribunen og raa­ ber til P a h l: »Jeg vil tale, jeg vil sige Dem, at De har lidt uok, og at her burde være en Gongong!« Han for­ svinder og Gongongen kommer. Forvirringen bliver ubeskrive­ lig, Piberne slaas til Jorden, Borde, Stole og Bænke slaas i Stykker — en Nimbsk Opvarter, der tillige var Snedker, limede dem sammen om Dagen — det ender, skriver et Blad, »med de modbydeligste raa Optrin, der mindede om en Knejpe af laveste Art, ikke om vort prægtige Sommer­ etablissement med de smukke Traditioner.« 3dje Aften naas Højdepunktet trods Politi i Masse og Pianist Leser som »Pibefordriver«. Hr. Leser bliver de 31