Tivoli_1893

— — Med hine Aftner var Dahl over det værste. Som han nu fører sig paa Dirigentpladsen, har han vundet sig et venligsindet Publikum og Anerkendelse som en dygtig og energisk Dirigent. Han har sammenarbejdet sit store Orkester udmærket, og han har været blandt de første til at bringe ny og god fremmed Musik over Grænsen, ofte længe før vor Opera tog sig af den. Og han har heller ikke ligget paa den lade Side, naar det gjaldt at skaffe de uden­ landske Berømtheder hertil. Yi tager i Flæng nogle af de største Navne. Først udenlandske Storheder, for hvilke Dirigenten har veget Pladsen, fine Folk med mange Ordner paa Brystet og k. k. i Titlen som »Hofbalmusikdirektør« Edv. Strausz, Musikdirektør Brenner og andre skattede Navne som Bh. Fahrbnch , Josef Gungl, Métra og Kéler Béla. Endvidere Sangere og Sangerinder, Violinister og Pianister allevegne fra, Stjærner som den rigtige Patti og den amerikanske do., Emma Thursby, Trebelli , der med Selskab gav »Numre« som hele Flotows »Martha« og det meste af »Lucrezia Borgia« og »Troubadouren«; Halvdanskere som Lange og Ødmann og Helsvenskere som Lundqvist , Frøknerne Ek og Niehoff ; russiske Berømtheder som Hermine Braga , belgiske som Dina Beumtr , engelske som Selskabet fra Her Majesty's Theatre i London, og franske som Mdlle. Sanrel med Sel­ skab, ikke at tale om en Vrimmel af italienske Sangere og endelig Virtuoser, hvoriblandt de sorte og brune ikke stod lavest i Rang. Naar hertil saa føjes Judic , svenske Kvartetter med den Luttemannske i Spidsen, store danske Sangkor, der gjorde Jørgen Malling al Ære og Folk megen Fornøjelse, Zigøjnerorkestre, danske Militær- og Drengeorkestre, svenske og russiske Musikkorps — »Derjawa«s bl. a., der til enhver Tid var parat til at give »Livet for Czaren« — sig saa ikke, at Tivoli ikke rundhaandet har flottet sig med Musik og Sang. Det er forøvrigt ikke sjældent hændt, at man har benyttet Koncertsalen »i Mangel af andets Havelse«. Ved Børne- fester og andre Lejligheder har Skuespillere læst op derinde, 83