Tivoli_1893

Det var ikke altid let i Lumbyes sidste Aar at faa ham til at spille de gode gamle Ting. »Folk bryder sig ikke om dem«, sagde han, »de vil have nyt.« Men hver Gang han saa spillede de gamle Ting, fik han noksom at vide, at det netop var det, man ønskede. Overfor sine Musikere var han Kammeraten; saa gode Venner var de, at det nok imellem kunde hænde, der blev siøjet lidt af. Paa Prøverne var han altid omhyggelig med Symfonierne, men Dansene og andre lette Sager gled han oftest over med en Harefod. »Det gaar jo brillant, Børn«, var de Ord, hvormed Lum- bye jævnlig efter nogle Violinstrøg gav tilkende, at det snart kunde være nok. Og var saa en og anden blot lidt fiffig og lod ham vide: »Den kender vi forresten fra Musikfor­ eningen«, saa var intet vissere, end at Lumbye smed Takt­ stokken medUdraabet: »Naa, ja, ja, Børn, skal vi saa ha’e en Pot Kegler?« Og med Lumbye i Spidsen gik saa den ganske Musik fra Koncertsalen til Keglebanen, hvor Spillet løb op i en antagelig Masse »Potter«. Lumbye levede paa Inspirationen, derfor vidste han kun lidet, og lærte kun lidet. Brik Bøgh fortæller følgende om ham: Da »et enfoldigt Pigebarn« indstudered.es paa Kasino, var Lumbye Musikdirektør, men ledede ikke Syngeprøverne. Da han førte au til et af Sangnumrene, hvortil Melodien og Akkompagnementet er fra »Figaros Bryllup«, lagde han som himmelfalden Taktstokken ned og vendte sig om til Bøgh med de Ord: »Aldrig har jeg hørt Mage til Arrangement! Det kan ikke vore største Komponister gøre Lineke efter.« Bøgh spurgte, om han da ikke havde lagt Mærke til, at det var Mozarts originale Akkompagnement. »Mozart! — naa, saa det er en Melodi af Mozart, ja, saa er det jo ikke saa underligt.« Efter Prøven tilstod Lumbye, at han aldrig havde hørt »Figaros Bryllup« og kun kendte »Don Juan« af enkelte Numre fra Koncerterne. Og det var i 1858! da Lumbye var 48 Aar gammel og i 10 Aar havde dirigeret i Tivoli. 29