Tivoli_1893

om der i denne Masseproduktion — det hele Tal paa hans Kompositioner er 3—400, hvoraf alene de 70 falder paa de første Tivoli-Sæsoner — findes Ting, der kun er af middelmaadig Værdi. Lumbye begyndte i Tivoli med et lille Orkester paa nogle og tyve Mand, der dog efterhaanden blev til nogle og tredive. Han havde ikke sjældent Vanskeligheder at arbejde under, som man nu ikke tænker paa, f. Ex. Besværet med at faa tilstrækkelig mange Musikere. Saaledes finder man d. 28. Juni 1844 følgende Bekendtgørelse : „D a flere M e d lem m e r a f de fo rs k je llig e M u sik k o rp s i A n le d n in g a f H en d es M ajestæ t D r o n n in g e n s F ø d se lsd a g ere u d ko m m an d e red e i k g l. T jen e ste , v il i D a g , F re d a g , M u s ik k e n i K o n c e r t s a l e n ik k e k u n n e u d fø re s a f d et D u m b y e s k e S e l s k a b og H a r m o n i o r k e s t r e t , m en k u n a f d et K o r, d e r sæ d v a n lig m u si­ ce re r p a a G en.“ I Koncertsalen, der den Gang var en firkantet Bygning med to Musiktribuner, hver i sin Ende af Salen, spillede Lumbye afvexlende med Hr. Braunstein. Da Folk imidler­ tid var noget ligegyldige overfor det Brauusteinske Harmoni- Orkester, blev Lumbye efter et Par Aars Forløb Enehersker derinde. Aar for Aar knyttede han Tivoli og Kjøbenhavn nærmere sammen. Hans Venner var utallige, og han fik nye for hver Dag. Der var en Aften i Koncertsalen en gammel, hvid- haaret Fisker, der bad om at maatte faa Lov at hilse paa Hr. Lumbye. Det blev tilstaaet, og Fiskeren var stolt »Han vilde da saa nødig rejse hjem igen til Jylland uden først at have hilst paa den berømte Lumbye.« De fik en Passiar i Gang, og da Fiskeren tog Afsked, bad han om at maatte sende Lumbye en Violin, den havde ligget over 50 Aar til ingen Nytte paa Loftet derhjemme. Lumbye lo og takkede, og tænkte saa ikke mere paa det. Men 3 Uger efter kom en Pakke, og den indeholdt den lovede Violin. Lumbye prøvede den og blev henrykt over dens smukke Toner. Den blev hans kæreste Violin og er nu gaaet i Arv til Sønnen Carl, der den Dag i Dag spil­ ler paa den gamle Fiskers gamle Violin. 28