Tivoli_1893

1 ' og han var Direktør. Som Direktør bevilgede han allerede det første Aar sig selv en Benefice. Bestyrelsen syntes ikke derom, men den maatte bøje sig; Carstensen havde Publi­ kum paa sin Side. Og Publikum udeblev aldrig hans Bene­ ficeaften. Men i Løbet af faa Aar sank hans Magt, sank efterhaanden som hans Aktiebeholdning svandt ind; og den svaudt hurtigt. Thi uagtet han i Tiden fra 1840—48 tjente over 100,000 Rdl., var han dog altid i Pengeforlegenhed. Han var en slet Økonom i sine egne Sager, letsindig og sangvinsk som faa. Kom en Yen af ham eller en løs Be­ kendt, der forstod at røre hans Hjærte eller smigre hans Forfængelighed, og bad om et Laan, fik han det, skjønt Carstensen som oftest selv hentede Beløbet hos kjøbenhavnske Aagerkarle. Saa havde han desuden én uheldig Spekulation; han satte Penge til, da han lavede Kasino. Han havde først tænkt paa at kjøbe Grund i Gammelholms Kvarteret, men opgav det og kjøbte Kasinos Grund i 1845 for 40,000 Rdl. Han fik Aktieselskabet dannet og fik indrettet en stilfuld Vinterhave — et Vinter-Tivoli — med tropiske Planter, Mu­ sik og Balletter paa Scenen. Gas anvendtes her for første Gang i et større Lokale. Men det nyttede altsammen intet, Kasino gav Underskud, som de mange andre Aktieselskaber, der dannedes i de Aar (Maglekilde, Hotel Fønix, Hippo­ dromen). Og stadig var hans gamle Modstandere vaagne. Det nyttede lidet, at han ombyttede Løjtnants Titlen — han var Løjtnant ved Studenterkorpset — med den finere A g e n t Titel. K o r s a r e n gjorde Grin med den ogsaa i en »illustreret Kæmpevise«, hvori der bl. a. forekom følgende Vers: s 1 $ fe

M ed Ø m hed p a a T iv o li tæ n kte han og le v e d i dets In te re sse , fo r T iv o li træ lled den arm e M a n d som en H e st p a a M a rk e d og M esse. N u k jø b te h a n A b e r, store og sm aa. S k ild p a d d e m ed P a p p e g ø je , end i d eres M id te m an saa ham gaa og sig som en F a d e r fo rn ø je . 16